39+1 update herhjemme

Så kom man også så langt Var til JM i fredags hvor lillesøster blev skønnet til 3200gram. Hun ligger heeeelt nede i bækkenet så det er perfekt.

Jeg har 1 cm livmoderhals tilbage og er ca 1 finger åben... Men det er jo ikke ligefrem ensbetydning med en fødsel i morgen  

Jeg skal til igangsættelsessamtale imorgen, så er lidt spændt på om det bliver i denne uge eller de vil vente til næste.

Er psykisk kørt ned. Jeg frygter den fødsel, og bliver mere og mere angst for hver dag der går, så orker bare ikke mere.

Psykisk er jeg nok ikke klar til baby, men jeg har jo prøvet det før, og ved at det kommer, og at man ikke kan forberede sig 100% på det. 

Vi er flyttet og er kommet nogenlunde på plads. Det hjælper på det. Og Lukas stortrives så det er dejligt. Han taler meget om lillesøster og skal ud og købe en gave til hende sammen med mormor og morfar. 

Vi er begyndt at gå "all - in" herhjemme. Åd en hel ananas igår... Gør jeg så ikke igen Det eneste det gav for sygelig dårlig mave, og en hæmoride her til morgen  Manden trykkede på anklen på de punkter der skulle være, og derefter sex Godt nok ved at være en udfordring, men det er det værd. Om ikke andet får man lige lidt mere fysisk nærvær inden lillesøster kommer

Tror ikke rigtigt på de ting, men hvad helvede, så går tiden da med noget Og det gør at jeg lidt kan grine af det hele, i stedet for hele tiden at frygte fødslen konstant. Meeeen ananas og andet afførende, tror jeg så vi lægger på hylden Troed faktisk ikke at ananas gav racermave, men så blev jeg da klogere

Hold da helt op, hvor er tiden altså gået helt vildt hurtigt, du har jo lillesøster i armene lige om lidt

Det er dejligt at høre, at du stadig har din humor, selvom du er kørt ned, så skal du nok klare at komme igennem fødslen, og tiden lige efter. Lyder også som om manden er helt klar til at tage en stor del, og kan se hvis du får det rigtig skidt.

Jeg håber at du bliver sat i gang snart, så du ikke skal gå og tænke mere på den fødsel.

Pøj pøj med det, og jeg glæder mig til at se billeder af den skønne lillesøster

Nessie skriver:

Hold da helt op, hvor er tiden altså gået helt vildt hurtigt, du har jo lillesøster i armene lige om lidt

Det er dejligt at høre, at du stadig har din humor, selvom du er kørt ned, så skal du nok klare at komme igennem fødslen, og tiden lige efter. Lyder også som om manden er helt klar til at tage en stor del, og kan se hvis du får det rigtig skidt.

Jeg håber at du bliver sat i gang snart, så du ikke skal gå og tænke mere på den fødsel.

Pøj pøj med det, og jeg glæder mig til at se billeder af den skønne lillesøster

Ja tiden er fløjet afsted. Det er vidst ikke helt gået op for mig at jeg er højgravid Og samtidigt fylder angsten bare så voldsomt.

Men ja, min humor er der heldigvis stadig. Dog er der nogle dage hvor den også er væk, og jeg bare er umulig at være i nærheden af... Tror min mand er glad for det snart er overstået. Så kan vi ligesom komme videre.

Det er ikke fordi jeg er så utålmodig igen, for har lidt svært ved at forholde mig til at vi skal have en baby i huset, men det er mere det psykiske aspekt i det. Var egentligt blevet lovet en igangsættelse i den her uge, men JM hev lige det i land igen i fredags. Og først der blev der bestilt tid til selve samtalen. 

Så nu må vi bare se hvad lægen siger imorgen. Håber ihvertfald at jeg senest bliver sat igang mandag. Så jeg ikke går helt i panik. 

Milas14 skriver:

Ja tiden kan være lang Jeg er 39+2 og var til JM igår, og han er skønnet til 3300..

Meget lang. Men her er der mange faktorer der spiller ind. Har haft en fødselsdepression og fik stadig medicin for den da jeg pludselig stod med en positiv test igen (langt fra planlagt). Så har ikke måtte tage min medicin.

Og har haft flere angst anfald siden. Så var blevet lovet en igangsættelse i starten af den her uge. Men min JM havde hev den lige i land i fredags, og fik først sat det igang der. Så det har været en hård kamp igennem den her graviditet, og vil jo gerne komme ud på den anden side så godt som jeg kan psykisk. 

Så vil bare gerne have hende ud, så jeg kan få styr på følelserne. Og evt. opstarte medicinsk behandling igen, så jeg ikke ender ud i endnu en depression. Det er ikke så meget utålmodighed, men mere et ønske om at kunne klare mig

Happiness skriver:

Så kom man også så langt Var til JM i fredags hvor lillesøster blev skønnet til 3200gram. Hun ligger heeeelt nede i bækkenet så det er perfekt.

Jeg har 1 cm livmoderhals tilbage og er ca 1 finger åben... Men det er jo ikke ligefrem ensbetydning med en fødsel i morgen  

Jeg skal til igangsættelsessamtale imorgen, så er lidt spændt på om det bliver i denne uge eller de vil vente til næste.

Er psykisk kørt ned. Jeg frygter den fødsel, og bliver mere og mere angst for hver dag der går, så orker bare ikke mere.

Psykisk er jeg nok ikke klar til baby, men jeg har jo prøvet det før, og ved at det kommer, og at man ikke kan forberede sig 100% på det. 

Vi er flyttet og er kommet nogenlunde på plads. Det hjælper på det. Og Lukas stortrives så det er dejligt. Han taler meget om lillesøster og skal ud og købe en gave til hende sammen med mormor og morfar. 

Vi er begyndt at gå "all - in" herhjemme. Åd en hel ananas igår... Gør jeg så ikke igen Det eneste det gav for sygelig dårlig mave, og en hæmoride her til morgen  Manden trykkede på anklen på de punkter der skulle være, og derefter sex Godt nok ved at være en udfordring, men det er det værd. Om ikke andet får man lige lidt mere fysisk nærvær inden lillesøster kommer

Tror ikke rigtigt på de ting, men hvad helvede, så går tiden da med noget Og det gør at jeg lidt kan grine af det hele, i stedet for hele tiden at frygte fødslen konstant. Meeeen ananas og andet afførende, tror jeg så vi lægger på hylden Troed faktisk ikke at ananas gav racermave, men så blev jeg da klogere

 

Da jeg var højgravid fik jeg fortalt at fed mad skulle kunne sætte gang i det... Så som andesteg med sovs og det hele...

Kay skriver:

Da jeg var højgravid fik jeg fortalt at fed mad skulle kunne sætte gang i det... Så som andesteg med sovs og det hele...

Venter med flere af de gode råd til samtalen imorgen Så jeg ikke kommer ud i mere mavevrøvl Håber lidt de vil sætte mig igang i starten af næste uge. Så har jeg ramt termin, og der er jo grundlag for det.

Jeg kender en der åd 1 liter is, og så gik fødsel igang! dermed havde hun også indtaget masse af energi til fødslen, så 2 fluer med et smæk

Milas14 skriver:

Jeg får medicin mod depression og har fået det i 3 år, så det med følelserne omkring fødsel og ny baby tror jeg godt at jeg kan sætte mig ind i ... JM er meget OBS på mig mht hvordan humøret er osv!... Jeg er 3 gangs fødende og en smule nervøs for fødslen denne gang, og ved ikke hvorfor.. Du er ikke alene om at ha det sådan :-)

Her er JM bare lidt irriterende, hun er tilknyttet tidlig indsats området, men burde bestemt ikke være det... Men er tilknyttet psyk gennem fødegangen, og de er heldigvis gode Her er angsten der fordi jeg fik en allergisk reaktion på epiduralen sidst, og vi var ved at miste både mig og min søn. Vågner desværre op flere gange om natten o hiver efter mit vejr Og jo mere vi nærmer os jo oftere får jeg anfaldende Derfor var jeg også blevet lovet en igangsættelse her i den her uge. Men tror min JM havde glemt at give mig en tid ved overlægen, for de var ihvertfald undrende over at jeg først fik en tid imorgen. 

Håber bare at de er åbne overfor jeg ikke skal vente for længe, for er bange for hvordan min psykiske tilstand så vil være