Torsdag:
Jeg ringede til FG som meget gerne ville have mig ind til en undersøgelse.
Da vi kommer derind er lægen egentlig med fra starten, da jeg skal have PKS, han var ret sikker på at jeg var på vej i fødsels og mente at vi lige skulle se de næste par timer an, men han regnede med et KS i løbet af natten eller den næste morgen. Lægen var ret sikker på at vi ikke kom derfra uden vores lille prins i armene.
Det var egentlig ikke lige det man havde håbet på at hører, da det jo ville være en for tidlig født i uge 35. Men vi gjorde os parate og indstillede os på at vi nu, indenfor få timer, ville have et barn mere!
Jeg fik noget smertestillende og efter nogle timer blev jeg igen undersøgt jeg have ikke rigtigt åbnet mig, men havde dog veer, så fik noget beroligende. Det fik mig til at sove nogle timer, hvorefter veerne havde fortaget sig!
Fredag:
Jeg går hele tiden med voldsomme plukveer, murren i underlivet, jag ned i skeden og en gang imellem kom der nogle plukveer/veer som bare bed helt fra skambenet og om til numsen.
Der er nu vagtskifte ved lægerne og denne nye læge er slet ikke enig med den anden læge, han vil ikke lave KS før det faktisk var akut.
Egentlig gjorde det os ingen ting, det med en lille for tidlig født, var jo lidt skræmmende, da der var så meget usikkerhed omkring om vi skulle sendes til Skejby, Da Horsens ikke må have for tidlig fødte! Plus han skulle jo helst blive derinde lidt endnu, så vi er sikker på at han kan klare vores verden herude!
Det går egentlig fint og vi snakkede lidt om at vi nok skulle hjem igen.
Vi får lov at gå en tur og da vi kommer tilbage igen bliver vi flyttet ned på gynækologisk afdeling.Ni når lige at flytte stue og så er der bare gang i det hele igen. Og denne gang, synes jeg bare det hele var meget værre. Veerne var længere og de gjorde mere ondt. Det bliver ved til om aftenen, hvorefter de fortager sig lidt igen.
Sygeplejerskerne var knap nok klar over hvorfor jeg var der og spurgte hele tiden ind til hvorfor jeg ikke blev sendt hjem, fødslen var jo ikke igang. Øh, nej, men veerne er der og jeg skal PKS grundet min moderkage ligger delvis ned foran livmorhalsen... tænk sig, ingen af de sugeplejersker der kom på min stue, vidste hvorfor jeg lå der.
Kæresten tager hjem og vi aftaler at hvis der sker noget nyt, så ringer jeg bare, så er han kun 20 min derfra!
KL 23. starter det hele igen og en ny læge kommer nu og undersøger mig og av for H.... det gjorde skisme ondt, brød fuldstændig sammen. Jeg græd, havde ondt og havde bare ikke mere energi at tage af! Jeg snakker med lægen om dette og hun synes jeg skulle have noget beroligende, så får 5 mg morfin.
Mit overskud forsvandt fuldstændig, havde rigtig svært ved at jeg hele tiden fik nye informationer, beslutninger der hele tiden ændrede sig og læger der slet ikke var enige.
Lørdag:
kl 3 falder det hele endelig til ro og jeg falder i søvn. kl 8.15 vågner jeg igen ved at plukveerne tager til... får dog lidt at spise og lægen kommer, han mener godt jeg kan tage hjem igen, da jeg ikke åbnede mig eller blødte.
Kæresten henter mig og vi når kun lige at komme hjem, så går min slimprop, men plukveer tager til igen og har det konstant som om at der går hul på noget, føles som om at jeg har en ballon mellem benene som er fyldt med vand eller blod og den kan springes når som helst...
Ja, egentlig er det bare ved at være ulidligt og på ingen måde sjovt, hyggeligt eller noget positivt.
Søndag:
Jeg kan snart ikke mere, jeg er på grådens rend hele tiden. er træt af smerter og ubehag hele tiden og at alting skal være akut før der bliver lyttet til en...
hmm, det blev lidt langt, håber i kom igennem det!
Tak til jer der gad hjælpe i torsdags og som gad bruge jeres tid på dette indlæg!
Camilla 35+2
