hvad vil i kalde mit forhold?

Anonym skriver:

Jeg har ikke droppet ham fordi jeg simpelthen ikke ved hvad man kan forlange af en mand der ikke er far til børnene.

Og ja, samvittigheden nærer  osse. Både over for ham, men især over for børnene da de synes han er "sej" og sjov. Og undskyld men når de siger det, så forstår jeg virkelig ikke hvad de mener!!! For det synes jeg jo ikke og så får jeg dårlig samvittighed over at ville tage det fra dem. Jeg er jo ikke dum, så jeg ved også godt at denne situation ikke er holdbar, jeg ved bare ikke hvad jeg skal. Jeg har sagt SÅ mange gange til ham at vi skal snakke om det. Men når det så endlig lykkes mig at snakke med ham om det, så giver han mig bare ret, eller siger han "det ved jeg ikke" ggrrrr...

Efter bruddet med børnenes far har jeg taget god tid til at lære mig selv at kende på ny. Men som jeg skrev længere oppe, hvad kan man forlange af en papfar? 

Det afsnit hvor du skriver om blommen i et æg og maling der er tørret...Det forstår jeg ikke. Vil du forklare det for mig? Og hvilket ansvar mener du?

Hvorfor mener du at han kunne være et familiemedlem?

Jeg er ikke helt med.

med familiemedlemmet mener jeg, at det ikke lyder til at I hverken har kærlighed eller lidenskab mellem jer.

Det lyder som om han nasser på dig. og mht "at male sig op i et hjørne", så lyder det på mig, som om at du engang var forelsket og nu er du det ikke længere og at du kun lader ham blive i dit liv pga dårlig samvittighed.

Mht børnene så tror jeg de på længere sigt bliver meget gladere af at have en glad mor og børnene skal nok kunne blive rigtig glad for en anden mand, der behandler dig, ligeså godt som du fortjener

Jeg er rigtig ked af at høre om dit tidligere forhold, hvor er det flot at du er kommet væk og videre

det lyder til at du har det godt i dag, men mit råd er nok at du sætter højere krav til hvad en partner skal kunne bidrage med, både ift. dig og dine børn og jeres familieliv

Ville bestemt ikke kalde jer for kærester...

I har ikke været intime og I har været "sammen" i halvandet år? Det er for mig ikke et kæresteforhold, medmindre man "gemmer" sig til man er gift.

Han er vist bare en god ven, men han kommer nok ikke ud af vennezonen skal du regne med

Anonym skriver:

Hold da op piger i har godt nok givet mig noget at tænke over.

Jeg vil svare jer alle senere, men jeg skal lige først "summe" lidt over jeres svar.

Dog var der en der skrev om jeg var usikker som person, eller noget i stil med det. Så jeg vil lige tilføje noget.

I mit ægteskab med børnenes far var jeg udsat for psykisk og fysisk vold. Jeg var fuldstændig undertrygt og det tog mig lang tid at komme ud af forholdet. Det er også derfor der er gået så lang tid inden jeg har bevæget mig ud i parforhold igen. Jeg har gået ved psykiater, psykolog og virkelig arbejdet med mig selv og føler jeg begynder at lære mig selv at kende.

Jeg er vokset op i en familie med mor, far og søster. Min mor og far har altid været fælles om alt omkring hjemmet og os børn, så jeg ser min far som et godt forbillede for en far. Jeg har haft en dejlig barndom. Jeg vil ha en kæreste med de samme egenskaber som min far har. En kæreste der kan være et godt forbillede for mine børn.

 

Ikke at du skal indlede en ny datingprofil med ordene 'jeg leder efter en ligesom min far', så er det alligevel det du skal! Prøv at sætte dig ned og sæt ord på de kvaliteter/egenskaber, du virkelig sætter højt ved en kæreste, som fx hensynsfuldhed, ærlighed osv.

Tror ikke din nuværende 'ven' opfylder dine behov, det lyder som om du kun opfylder hans...

Ud på datingscenen igen og find en, der får sommerfuglene til at baske i maven, en du tænder på, en der sætter pris på dig

Har kun læst dit indlæg og ikke alle svarene, så gentager muligvis noget der allerede er skrevet. 

Det lyder som han har fået sig en ekstra mor. En der varter ham op, giver og gør ting for ham. Underholder ham. 

Og overhovedet ikke et forhold når I ikke har været intime sammen og ej ønsker det.

Spørgsmålet er hvad du får ud af det ? Tryghed ? selskab ?

Og hvorfor lade ham stå i vejen for at møde en dejlig fyr der ville gøre og være noget for dig ?

Kunne det ikke være du skulle have modet og skippe ham ?  

Tak for alle de svare der allerede er kommet. Som jeg også skrev tidligere har i virkelig givet mig noget at tænke over. Jeg vender tilbage med svar på jeres spørgsmål om nogen dage. Jeg vil nyde den sidste af vinterferien uden at spekulere