undskyld på forhånd men har lige brug for at komme af med lidt frustration....... og beklager hvis jeg har det let i
forhold til nogle af Jer andre. Men åh jeg syntes det er svært at bevare håbet pt. Jeg har haft det dårligt siden jeg startede medicin i sep. og døjet med stort set alle bivirkningerne der står på indlægssedlen. Dernæst får jeg overstimulering efter pos test og har væske i maven som skal tappes af flere omgange, dernæst sygemeldt pga. jeg skal holde mig i ro. Dvs jeg var sygemeldt det meste af dec. Oven i kommer der massiv kvalme, opkastninger og sygemeldingen fortsætter pga. graviditetsgener. Endnu en byrde for min mand, jeg kan ikke hjælpe hjemmme- sengen og toilettet er min bedste ven. en ekstra arbejdsbyrde for mine kollegaer hen over julen, som jo er hellig for de fleste. Min læge mener jeg skal se tiden an, da jeg kontakter ham, trods jeg snildt kan kaste op 10-20 gange om dagen. Endelig i jan. bliver jeg henvist til akupunktur, hvor der så er 3 ugers ventetid inden de kan tilbyde behandling. Jeg forsøger at arbejde i " de gode timer", men kaster også op på arbejde og kan ikke klare mere end 3 timer. og resten af dagen er jeg fuldstændig færdig, og må opgive at være på job.
Endelig til akupunktur, men uden effekt og medicintilskud er ikke en mulighed iflg. dem, og nu holder jeg min vægt, så " er jeg jo ikke hårdt ramt" iflg dem.
Så akut opr. pga. snoet æggestok, som heldigvis gik godt, trods jeg blev sendt hjem af den første læge da hun mente det var ligamentsmerter, til trods jeg ikke kunne gå eller stå. SÅ skal jeg komme mig efter opr.
Idag til akupunktur afslutter hun mig, da " det er spild af deres tid, når det ikke virker", hvilket er rigtigt, men psykisk har jeg bare brug for at vide jeg forsøger at gøre noget for at få det bedre. jeg har hele tiden følt at de negligerer min tilstand både hos lægen og akupunkturklinikken. Jeg kan ikke være aktiv uden jeg kaster op.... "grunden til " jeg ikke dehydr. er nok at jeg går hjemme og tvinger mig selv til at drikke konstant. jeg er snart så ked af det over jeg ikke kan slå til og over der desværre ikke virker til at være nogen fremgang..... misforstå mig ikke ; jeg er ovenudlykkelig over den lille i maven, men hold op, jeg havde ikke regnet med det skulle være så svær en kamp..................
Anmeld
