Anonym skriver:
Vores søn skal snart til at skifte til børnehaven. Vi har altid givet udtryk for at vil ønsker at han skal gå på den stue, som hans storesøster gik på.
Det skal lige siges at vores søn er en stille type, og vi har aldrig nogen sinde hørt klager om ham, fra nogle som helst.
I dag siger pædagogen at han snart skal skifte, hvilket jeg siger ok til, selv om det er før tid og jeg skal betale vuggestuesats, selv om han starter i børnehaven.
Så siger pædagogen uden videre, mens jeg giver mine børn jakker på. Men han skal gå på den anden stue! Fordi at "Anders" (opfundet navn) forældre ikke vil have at han skal gå på stue med jeres dreng!
Jeg står der og er helt paf, vidste slet ikke hvem ham "Anders" var, har aldrig hørt klager eller noget.
Så siger jeg: hvorfor kan denne "Anders" ikke gå på den anden stue så?
Det har "Anders" forældre ikke ønsket, siger hun.
Hvad med os og vores ønske? Hvorfor har de aldrig sagt at de to drenge ikke kunne sammen? Hvorfor er der ingen der har spurgt os?
Jeg ønsker virkelig ikke at han skal gå på den anden stue, de har ingen faste pædagoger, voksne kommer og går, jeg ved ikke engang hvad de hedder, fordi at der er vikarer på den stue næsten dagligt.
Nu sidder jeg og tænker, er det her normalt? Måske overreagerer jeg?
Jeg bliver utrolig flov, over den dybt uprofessionelle måde dette er gjort på!
For det første, så er det ikke en snak man tager over hovederne på børn. Garderoben er til snak om hvor meget mad barnet har spist eller hvor godt det har leget med et andet barn.
For det andet, så har pædagogen tavshedspligt og må ikke oplyse hvad Anders' forældre har sagt i fortrolighed.
For det tredje, så er der slet ikke fokus på hvad der er bedst for det enkelte barn.
Jeg er selv pædagog og er ærgelig over det brodne kar som der findes indenfor min profession. Det er under al kritik, at tage en sådan samtale, på denne måde.
Som mor var jeg så blevet ufatteligt tosset og jeg ville, så snart det var muligt, tage kontakt til pågældende pædagog og fortælle hende om den måde hendes samtale har påirket mig. Dernæst få en forklaring på, hvorfor det er muligt for Anders' forældre at foretage sådan et valg, når det nu ikke er en mulighed selv at vælge, men kun ønske.
Skulle der ikke blive lyttet til det jeg sagde og jeg stadig ikke følte mig imødekommet, så ville jeg undersøge muligheden for at få en anden børnehave i spil. Hvis jeg ikke kan stole på personalet inden barnet starter, så ville jeg have svært ved det når det var startet.
