Har brug for hjælp! Samvær med far.

Jeg vælger at være anonym i dag, da min ex har det med at snage i mit liv, og jeg ikke er int i at han skal kende til mine tanker lige pt.

Men sagen er den: Jeg har to børn på 3 og 5 der er hos deres far hveranden weekend. Det er langt fra uproblematisk, og han har flere gange ytrer at det bare handler om at få weekenden med børnene til at gå, da han synes det er meget hårdt at have dem. Jeg synes ofte han er meget hård overfor dem og snakker grimt til dem. Og det er bare de gange jeg har hørt!

Han hader mig som pesten og det virker som om at målet i hans liv er at ødelægge mit. Og det kommer så ofte til at gå ud over børnene.
For eksempel fortæller han meget ofte min store datter hvor grim og uduelig jeg er, og at mor er "syg i hovedet". Det grænser sig nærmest til hjernevask!

Mine børn var hos ham her i weekenden hvor min datter på 5 ringer hjem. Hun græder fordi hendes fars kæreste har sagt at jeg var dum og fed, og det blev hun selvfølgelig rigtig ked af at høre. Da jeg snakker med hendes far om det siger han, at jeg jo også snakker grimt om hans kæreste. Hvilket så ikke passer. Men det skal så åbenbart gå ud over vores datter!

Da jeg henter børnene i går er han hurtig til at få skubbet børnene ud af døren, jeg kan regne ud at hans kæreste er derinde. Jeg spørger om han vil have vores datter engang i ugen, som var vores oprindelige aftale på statsamtet. Han svarer ikke på spørgsmålet, men mumler at jeg er en fed so!! Han vil smække døren i, men jeg sætter min fod i klemme, da jeg gerne vil have et svar, og det er vigtigt at jeg kan fortælle min datter hvornår hun skal derover igen. Han sparker mig hårdt over benet og smækker døren!!

Børnene bliver kede af det, og min datter spørger hvorfor far smækker døren og sparker. Og hun begynder at græde fordi han ikke har gidet at sige farvel til hende!

Og nu ved jeg simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Min første tanke var at ringe til statsamtet og fortælle at børnene ikke kommer derover mere, da jeg ikke mener de har godt af det. Men han er jo deres far. Og jeg er også bange for at statsamtet vil bruge det imod mig på et tidspunkt hvis jeg ikke overholder aftalerne. Jeg er så meget i tvivl, please hjælp mig...............

Hvad ville I gøre i min situation?

Undskyld det lange imdlæg. Men er bare så ked at det

Du skal da helt klart have fat på statsforvaltningen og sætte dem ind i tingene. Et er hvad han mener om dig, det har han jo ret til men at lade dine børn høre det og at det går udover din datter, der bliver ked af det, SKAL du absolut ikke finde dig i. Det drejer sig i den grad om dine børn's tarv og det at din x-mand ikke kan finde ud af at gebærde sig når han har jeres børn, ja så har han i min bog ikke noget krav på at være sammen med dem.
Knus

hoold da kæft det lyder som min x...  damned... bare ikke over for mine børn men sit eget, som han selv snakker grimt til og derved også sviner drengens mor til personligt over for barnet... man kan virkelig undre sig over om de overhovedet skulle have de børn i starten.. og det andet er bare afmagt, og han tror garanteret ved at kalde dig de grimme ting som han gør og opfører sig som han gør at han er højere på strå end anden.. men trøst dig selv med at det er ham der er taberen i det spil her og vil altid være det... og ja kan kun sige du kan prøve at ringe til amtet, men med de nye regler der er kommet op nu er det sindssygt svært at få noget igennem i dag... kan kun give dit et kærligt kram og håbe på det bedste.. det er ikke dig han rammer nej. det er dine børn og det er bestemt ikke fair.. og det er skidesvært når man kun vil barnets bedste.. man har jo trods alt været 2 om tingene... hader når mænd vender sådan der... de er nogle kællinger for at sige det rent ud..

pas godt på dine børn og dig selv..

kram herfra

jeg synes du skal kontakt statsamtet, sige det som det er til dem og hører hvad du kan/må gøre, for det skal ikke gå udover dine piger. For det er lige meget hvor gamle børn er kan de mærke hvis der er noget galt og hvis de er uønsket et sted. Selvom pigerne ikke er ret gamle kan du få aftalt et møde i statsamtet hvor i hvert fald den ældste kan fortælle hvordan det er at være ved far, det var i hvert tit fald sådan det blev gjort ved mig da mine forældre gik fra hinanden og jeg begyndte at have det dårligt, for det er nogle gange nemmere for børn at snakke med en fremmede uden mor er med for så er de ikke bange for at sige noget som kan sårer mor eller far..
Men håber du finder ud af noget hurtigt så dine piger kan have det godt sammen med både dig og deres far..
Knus

Tak for jeres svar.

Jeg vil prøve at kontakte Statsamtet i dag, så håber jeg de gider at lytte til mig og tager det alvorligt. Desværre synes jeg ofte at de derinde går mere op i farens tarv end barnets tarv!!

har du prøvet at spørge faren hvilken løsning han kunne tænke sig.... kan forstå han ikke ligefrem er let at tale med... men jeg mener om han da hellere vil have dem kun 1 gang om måneden, eller hver 3. weekend????

jeg er selv skilsmissebarn, og selvom jeg elskede begge mine forældre, synes jeg simpelthen det var dødens pølse at være tvunget til hver 2. weekend at tage hjem til min far, for jeg følte mig tit lidt i vejen, især da han havde nogle bestemte kærester. og jeg ville ønske at mine forældre havde kunnet enes om at jeg selv måtte bestemme, længe før jeg fik lov...

din 5 årige datter kan selvfølgelig ikke tage stilling til om hun vil derover lidt sjældnere, men hvis din eks. mener at han bedre kan håndtere dem hver 3. eller 4. weekend kun, så var det måske en ide, at give efter for den løsning.

jeg ved godt det er surt, at han bare ikke gider deltage i deres liv, og ikke virker til at yde omsorg og kærlighed over for dem. Men du virker som om du allerede er indstillet på, at han måske slet ikke skal have dem på besøg. så for børnenes bedste, var det måske smart at foreslå noget i den retning...

ring først til amtet, og fortæl dem hvad der foregår, og at du vil foreslå ham at han kan komme med sit input til en ny aftale, altså bed ham skrive ned hvor tit han kunne tænke sig at have dem....

og for guds skyld, tal ikke grimt om ham eller hans kæreste når dine børn hører det....... det er skide svært når man har det dårligt med manden, og hans måde at håndtere tingene på... men det er nødvendigt hvis du skal blive ved at have glade børn, på trods af deres sure far....

jeg synes du lyder rigtig fornuftig.... og forstår så udemærket din og pigernes situation med den dumme far, så jeg håber virkelig i kan få en anderledes aftle i stand....

og forresten, hold styr på datoer for hvornår du og han gør hvad.... altså hvis du skriver ham et brev med nye forslag, så behold en kopi, og skriv dato på.... du har ikke andre "beviser" for dine forsøg på at få tingene til at glide godt, så du er nødt til at holde styr på det hele....

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym i dag, da min ex har det med at snage i mit liv, og jeg ikke er int i at han skal kende til mine tanker lige pt.

Men sagen er den: Jeg har to børn på 3 og 5 der er hos deres far hveranden weekend. Det er langt fra uproblematisk, og han har flere gange ytrer at det bare handler om at få weekenden med børnene til at gå, da han synes det er meget hårdt at have dem. Jeg synes ofte han er meget hård overfor dem og snakker grimt til dem. Og det er bare de gange jeg har hørt!

Han hader mig som pesten og det virker som om at målet i hans liv er at ødelægge mit. Og det kommer så ofte til at gå ud over børnene.
For eksempel fortæller han meget ofte min store datter hvor grim og uduelig jeg er, og at mor er "syg i hovedet". Det grænser sig nærmest til hjernevask!

Mine børn var hos ham her i weekenden hvor min datter på 5 ringer hjem. Hun græder fordi hendes fars kæreste har sagt at jeg var dum og fed, og det blev hun selvfølgelig rigtig ked af at høre. Da jeg snakker med hendes far om det siger han, at jeg jo også snakker grimt om hans kæreste. Hvilket så ikke passer. Men det skal så åbenbart gå ud over vores datter!

Da jeg henter børnene i går er han hurtig til at få skubbet børnene ud af døren, jeg kan regne ud at hans kæreste er derinde. Jeg spørger om han vil have vores datter engang i ugen, som var vores oprindelige aftale på statsamtet. Han svarer ikke på spørgsmålet, men mumler at jeg er en fed so!! Han vil smække døren i, men jeg sætter min fod i klemme, da jeg gerne vil have et svar, og det er vigtigt at jeg kan fortælle min datter hvornår hun skal derover igen. Han sparker mig hårdt over benet og smækker døren!!

Børnene bliver kede af det, og min datter spørger hvorfor far smækker døren og sparker. Og hun begynder at græde fordi han ikke har gidet at sige farvel til hende!

Og nu ved jeg simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Min første tanke var at ringe til statsamtet og fortælle at børnene ikke kommer derover mere, da jeg ikke mener de har godt af det. Men han er jo deres far. Og jeg er også bange for at statsamtet vil bruge det imod mig på et tidspunkt hvis jeg ikke overholder aftalerne. Jeg er så meget i tvivl, please hjælp mig...............

Hvad ville I gøre i min situation?

Undskyld det lange imdlæg. Men er bare så ked at det

Jeg synes du skal kontakte SF og spørge dem hvordan du skal forholde dig i forhold til de ting du beskriver, så må de jo afgøre hvad der skal ske.
Du må også tænke over, at når det i forvejen er fastlagt , at han skal have hende en dag om ugen må der evt være en årsag til dette? Han magter tydeligvis ikke, at have hende i flere dage. Det kunne tyde på, at deres relation udviklede sig i negativ form hvis han har hende i længere tid ad gangen.
Under alle omstændigheder ville jeg ikke efterlade mit barn der behandlede mit barn så uforsvarligt! Det han tror han gør mod dig, gør han jo også imod hende.

Vh M 

PS. Lad os lige høre hvad du vælger og hvad der sker i denne sag...

Jeg har kontaktet statsamtet, og de foreslog vi skulle have en møde angående ændret samvær, så jeg har sendt sådan en blanket ind til dem og skrevet hvorfor jeg vil have det ændret. Så ville vi blive kaldt ind i løbet af 3-4 uger, hvilket jo er rimelig hurtigt, i betragtning af hvor længe man ofte skal vente på et møde derinde.
Hvis vi ikke bliver enige om samvær, vil de derinde gå ind og vurdere hvad der er bedst for børnene, ved blandt andet at indhente oplysninger fra deres institution. Hvilket gavner mig, da pædagogerne dernede har udtalt at børnene ofte ikke har det så godt weekenden efter samvær med far.

Hun sagde også, at selvom jeg nægtede at udlevere dem til samvær indtil vi skal have møde ville det ikke få konsekvenser for sagen, så nu overvejer jeg om jeg skal holde dem hjemme hos mig indtil vi skal til møde.

Jeg følte hun tog mig seriøst derinde, så jeg er positiv, og håber vi snart finder en løsning der er holdbar for børnene.

Tak for interessen og jeres svar