Hjælp..

Hej Alle sammen. 

Jeg er en pige på snart 21 år. Jeg er uddannet SSA og har fast job og bor i hus, sammen med min kæreste på snart 24. Vores forhold har ALTID gået op og ned, men her i januar gik vi fra hinanden. Vi fandt sammen igen og har det faktisk rigtig godt efter vi har fået snakket ærligt om tingene. Vi har været sammen i snart 4 ½ år. 

Vi er begyndt at snakke om børn, da vi rent praktisk er klar. Vi er begge uddannet, har fast job og har hus. Samtidig ønsker vi begge at få børn, når vi stadig er unge. 

Jeg er total skruk, jeg kigger på baby sider uafbrudt. Men jeg er bare i tvivl om, om det er fordi at andre ville blive glade hvis vi blev gravide eller om det er fordi alle omkring os bliver gravide, eller er det virkelig fordi jeg ønsker at være mor nu? Jeg har været på p-piller i snart 5 år, så jeg er klar over at der godt kan gå tid efter jeg har smidt dem. 

Jeg har bare et indre og personligt problem. Jeg har ALDRIG været sammen med andre end min kæreste. Ikke fordi det genere mig lige nu, det har det gjort førhen, fordi jeg da er nysgerrig ligesom alle andre. Men er det noget som vil komme? 

Er det normalt at være i tvivl? Og skal jeg bare følge vores følelser om at blive forældre? 

Håber i forstår min tråd og kan hjælpe mig lidt. 

SLYKKE skriver:

Hej Alle sammen. 

Jeg er en pige på snart 21 år. Jeg er uddannet SSA og har fast job og bor i hus, sammen med min kæreste på snart 24. Vores forhold har ALTID gået op og ned, men her i januar gik vi fra hinanden. Vi fandt sammen igen og har det faktisk rigtig godt efter vi har fået snakket ærligt om tingene. Vi har været sammen i snart 4 ½ år. 

Vi er begyndt at snakke om børn, da vi rent praktisk er klar. Vi er begge uddannet, har fast job og har hus. Samtidig ønsker vi begge at få børn, når vi stadig er unge. 

Jeg er total skruk, jeg kigger på baby sider uafbrudt. Men jeg er bare i tvivl om, om det er fordi at andre ville blive glade hvis vi blev gravide eller om det er fordi alle omkring os bliver gravide, eller er det virkelig fordi jeg ønsker at være mor nu? Jeg har været på p-piller i snart 5 år, så jeg er klar over at der godt kan gå tid efter jeg har smidt dem. 

Jeg har bare et indre og personligt problem. Jeg har ALDRIG været sammen med andre end min kæreste. Ikke fordi det genere mig lige nu, det har det gjort førhen, fordi jeg da er nysgerrig ligesom alle andre. Men er det noget som vil komme? 

Er det normalt at være i tvivl? Og skal jeg bare følge vores følelser om at blive forældre? 

Håber i forstår min tråd og kan hjælpe mig lidt. 

 

Det er jo umuligt for os herinde at "dømme" jeres situation ud fra et enkelt indlæg

Men som jeg læser det (jeg kan let tage fejl) så tvivler du selv på jeres forhold. Du skriver i har været fra hinanden, fundet sammen igen. forholdet har gået op og ned altid...

for mig lyder det ikke som et sundt stabilt forhold.

mit råd vil derfor være at vente og virkelig gøre op med dig selv om det skal være din kæreste og dig.

hvis man går med tankerne om det at man ikke har prøvet andet og om det kunne blive et problem senere hen er det min erfaring at man ikke er klar.

Jeg kan som sagt ikke sige så meget ud fra indlægget, men jeg har givet min mening som jeg kan tolke det ud af dit indlæg

SLYKKE skriver:

Hej Alle sammen. 

Jeg er en pige på snart 21 år. Jeg er uddannet SSA og har fast job og bor i hus, sammen med min kæreste på snart 24. Vores forhold har ALTID gået op og ned, men her i januar gik vi fra hinanden. Vi fandt sammen igen og har det faktisk rigtig godt efter vi har fået snakket ærligt om tingene. Vi har været sammen i snart 4 ½ år. 

Vi er begyndt at snakke om børn, da vi rent praktisk er klar. Vi er begge uddannet, har fast job og har hus. Samtidig ønsker vi begge at få børn, når vi stadig er unge. 

Jeg er total skruk, jeg kigger på baby sider uafbrudt. Men jeg er bare i tvivl om, om det er fordi at andre ville blive glade hvis vi blev gravide eller om det er fordi alle omkring os bliver gravide, eller er det virkelig fordi jeg ønsker at være mor nu? Jeg har været på p-piller i snart 5 år, så jeg er klar over at der godt kan gå tid efter jeg har smidt dem. 

Jeg har bare et indre og personligt problem. Jeg har ALDRIG været sammen med andre end min kæreste. Ikke fordi det genere mig lige nu, det har det gjort førhen, fordi jeg da er nysgerrig ligesom alle andre. Men er det noget som vil komme? 

Er det normalt at være i tvivl? Og skal jeg bare følge vores følelser om at blive forældre? 

Håber i forstår min tråd og kan hjælpe mig lidt. 

 

Umiddelbart vil jeg råde dig til at vente lidt endnu....

Det er træls at høre, Men du er jo stadig meget ung, og når du er i tvivl om, hvad det er der gør, at du gerne vil have barn, tænker jeg det kan gå hen og blive meget hårdt. Hvis i ikke begge to er klar. 

Men en nyfødt baby forsvinder din egen private alene tid, for et stykke tid. At se veninder, at gå i bio, cafe osv. Det kan man bare ikke. 

Og det kan være helt vildt hårdt, hvis man stadig har brug for at kunne bestemme over sit eget liv, og lave det man selv har lyst til og brug for (læse en bog/et blad, glo film/tv, tage en lur osv.)

Men ja, det er svært at råde dig præcis til noget bestemt...

Måske skal i sammen prøve at mærke efter, om i er klar til at tilsidesætte jeres egen tid og ønsker.  

SLYKKE skriver:

Hej Alle sammen. 

Jeg er en pige på snart 21 år. Jeg er uddannet SSA og har fast job og bor i hus, sammen med min kæreste på snart 24. Vores forhold har ALTID gået op og ned, men her i januar gik vi fra hinanden. Vi fandt sammen igen og har det faktisk rigtig godt efter vi har fået snakket ærligt om tingene. Vi har været sammen i snart 4 ½ år. 

Vi er begyndt at snakke om børn, da vi rent praktisk er klar. Vi er begge uddannet, har fast job og har hus. Samtidig ønsker vi begge at få børn, når vi stadig er unge. 

Jeg er total skruk, jeg kigger på baby sider uafbrudt. Men jeg er bare i tvivl om, om det er fordi at andre ville blive glade hvis vi blev gravide eller om det er fordi alle omkring os bliver gravide, eller er det virkelig fordi jeg ønsker at være mor nu? Jeg har været på p-piller i snart 5 år, så jeg er klar over at der godt kan gå tid efter jeg har smidt dem. 

Jeg har bare et indre og personligt problem. Jeg har ALDRIG været sammen med andre end min kæreste. Ikke fordi det genere mig lige nu, det har det gjort førhen, fordi jeg da er nysgerrig ligesom alle andre. Men er det noget som vil komme? 

Er det normalt at være i tvivl? Og skal jeg bare følge vores følelser om at blive forældre? 

Håber i forstår min tråd og kan hjælpe mig lidt. 

 

og forresten, det der med at ville være sammen med andre, skal du nok tænke lidt grundigt over...det kan komme tilbage og gøre dig lidt bitter, hvis du synes du er gået glip af noget...

udover det, kan vi alle tvivle med alt muligt, når det gælder store beslutninger.

Tak for svar i hvert fald. Jeg er ikke i tvivl om, at vi skal tilsidesætte vores behov. Og dette er vi begge enige i.. Jeg tvivler slet ikke på min kkæreste i denne situation, da vi har været mange ting igennem og begge har oplevet nogle ting i vores liv, som nok gør at vi føler vi er klar til at få et barn. Vi har snakket meget om det, da vi har åbnet os meget og vi har det rigtig godt efter vi simpelthen har snakket lige ud af posen. Vi har aftalt at se tiden an, føle og mærke hvad der skal ske. Og umiddelbart har vi rykket vores baby planer frem til maj/Juni måned og så tager vi den derfra i ro og fred, kun os. Tak for svar.