Det kan tro, at jeg kan forstå dig! Alle de råd, de er velment, men er bare ikke altid lige passende. Jeg hadede at få at vide, at vi havde masser af tid til at nå det. Det var en veninde der sagde det, da hun blev gravid i første forsøg. Masser af tid, ja det er nok rigtigt, men efter de tre år, som det havde taget på det tidspunkt, synes jeg måske ikke, at jeg havde brug for at få råd fra en, som aldrig havde prøvet den fornemmelse, det er måned efter måned at vågne op til skuffelsen og indse, at drømmebarnet heller ikke er der den her gang, og være i sorg over, at intet fungerer som det skal. Og som du siger, så ved folk bare ikke, hvor opslidende det hele er. Det er næsten ikke til at holde ud til sidst, og noget af det sidste man gider er at få råd, for dem har man søgt i tusindvis og læst i lange baner om, jeg tror, at nogen i din situation kender alle de råd, der overhovedet findes for, hvordan man bliver gravid. Desuden tror jeg ikke på særlig mange af dem. Der er bare ingen opskrift for det, for alle er vidt forskellige.
Jeg ved godt at det har være ment i den bedste mening, men en kommentar som den gør ondt, fordi den på en måde bagatelliserer alt det I har været igennem. Jeg ville nok også være blevet ked af det.
Men som du siger, så er det svært for folk at forstå, og det kan jeg fodt forstå. Man kan ikke sætte sig ind i smerten, ligesom der er så mange andre former for smerter vi heller ikke kan forstå eller forestille os, hvor ondt gør.
Jeg ved ikke, om alt det her hjælper eller giver mening, det blev en længere smøre, men det er fordi folks råd bare til sidst hang mig langt ud af munden, tag den med ro, lad være med at tænke på det osv. Nej nej nej, det er bedre bare at lytte og støtte, selvom det kan være rigtig svært, det ved jeg godt.
Jeg har efterhånden fået en del kvalme, og så er jeg bare så vildt træt hele tiden, og jeg er meget bekymret for, hvordan det skal gå, når jeg skal tilbage på arbejde igen, og ikke mindst når studiet begynder, og jeg skal håndtere både det og arbejde, og er allerede nu ved at stresse over det. Får helt ondt i maven ved tanken om det, så jeg må hellere finde mig en løsning på det, for tror ikke, at jeg vil kunne klare det hele. Du kan nu ellers tro, at vi glæder os til imorgen, men vi er også lidt nervøse, vi ved slet ikke, hvad der skal ske, men vi håber på at se hjertet