Det bedste for barnet! (Meget langt)

merethe skriver:

De første 3 måneder jeg ammede min søn var et mareridt, mine bryster gjorde meget ondt og de blødte. Måtte  Men efter de 3 måneder, så gik mine bryster ikke i stykker mere og amning blev rigtig hyggelig.

Har du prøvet at tage ham med i din seng og så ligge ned og amme ham. Derved kan I begge 2 få sovet lidt.

Jeg har prøvet flere gange, men synes ikke rigtigt det fungerer. Måske vi skal prøve at øve os lidt mere på det

Søde du!

Det kan godt være at amning er "det bedste for barnet" (det siger de kloge) Jeg har selv fuldammet. Det gik fint begge gange. Men aldrig om du har kunne få "hyggeligt at amme om natten" over mine læber. Gu fanden er det ej hyggeligt. Om natten vil man sove! 

hvis du har så ondt og det ikke fungere så suppler med flaske (evt om natten) så kan dig og manden deles om at give mad så du kan få noget aflastning? 

STORT kram herfra 

Rockertand skriver:

Knus.

Har dit barn fået grundigt tjek af tungebånd?

Både min sundhedsplejerske og min læge har kigget på hans tunge. De synes den ser fin ud.
Jeg har selv kigget på den og kan ikke se, at der skulle være noget (stramt tungebånd el. lign.). Han kan fint række tungen ud af munden og den er ikke hjerteformet eller noget

MorDk skriver:

Søde du!

Det kan godt være at amning er "det bedste for barnet" (det siger de kloge) Jeg har selv fuldammet. Det gik fint begge gange. Men aldrig om du har kunne få "hyggeligt at amme om natten" over mine læber. Gu fanden er det ej hyggeligt. Om natten vil man sove! 

hvis du har så ondt og det ikke fungere så suppler med flaske (evt om natten) så kan dig og manden deles om at give mad så du kan få noget aflastning? 

STORT kram herfra 

Mange tak!

Dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste der hellere vil sove om natten

Vi er begyndt at supplere lidt med flaske og det hjælper helt klart! Det har også hjulpet, at malke ud, når jeg har haft ondt (pumpen er ikke lige så hård ved brysterne) og give ham det på flaske

Dafnies skriver:

Mange tak!

Dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste der hellere vil sove om natten

Vi er begyndt at supplere lidt med flaske og det hjælper helt klart! Det har også hjulpet, at malke ud, når jeg har haft ondt (pumpen er ikke lige så hård ved brysterne) og give ham det på flaske

Lyder da rigtig godt at at I fundet en løsning, som fungerer for jer.  Ja gu vil man sove om natten. Jeg har ikke sovet i over 3 år hahaha 

Dafnies skriver:

Det burde jeg nok, ja
Jeg har bare hele tiden tænkt, at når personalet på hospitalet (hvor to af dem jeg talte med, var jordemødre med speciale i amning) og min sundhedsplejerske sagde, at det var okay, så var der nok ikke mere at gøre. De har bare sagt til mig, at det altså ikke er smartefrit at få en amning igang.. Men du har nok ret i, at det burde køre nu, efter to måneder

Jeg må se, om der ikke er en, jeg kan tale med. Tak

Desværre har jeg erfaret, at sundhedspersonale i dag ikke har helt så meget styr på tingene som man kunne håbe :/

http://www.fogf.dk/

Prøv at kontakte dem, det er super søde mennesker

Held og lykke!

Dafnies skriver:

Så sidder jeg her igen og glor. Jeg sidder i et mørkt og stille rum og bare glor lige ud i ingenting. Jeg ved godt det ikke er pænt at sige - men det er jo det jeg gør!

Klokken er 03.45. Min søn er skiftet og lagt til brystet, hvor han spiser mens han halvsover - som så mange nætter før denne. Den samme gentagelse hver nat. Han spiser, bøvser, spiser lidt mere, mens han langsomt falder hen og falder i søvn. Op på skulderen igen i søvne og så tilbage i liften. Ingen snak. Ingen leg. Ingen smil. Bare stilhed - kedsomhed.

Min søn er to måneder gammel og jeg har elsket ham fra dag 1. Faktisk har jeg elsket ham meget længere. Allerede i min graviditet begyndte jeg at elske ham og jeg forestillede mig, hvordan det skulle være at blive mor. Og nu hvor han er her, kan jeg kun sige, at det er meget bedre end jeg nogensinde havde forestillet mig! Med undtagelse af en enkelt ting: amning!

Der gik 6 dage før mælken løb til. Min søn nåede at tabe sig mere end hospitalet tillod og vi måtte forblive indlagt. Jeg var så ked af det! Jeg vidste fra starten af min graviditet, at jeg ville amme. At jeg ville kæmpe for at amme. Det er jo det bedste for barnet - den sætning når man at læse utroligt mange gange, i løbet af en graviditet. Og jeg ville give mit barn det bedste - hvilken mor vil ikke det?

Men jeg har ondt! Så sindssygt ondt - og hver amning er i starten et mareridt. Min søn kan ikke få rigtigt fat om brystet og han klikker. Personalet på hospitalet har fortalt mig, at der ikke må komme klik-lyde når han sutter. Det betyder, at jeg kæmper en kamp hver eneste gang. Af og på 1000 gange. Åben munden heeeeelt op. Holde på brystet. Trække brystet til en side. Altsammen uden held. Tre uger senere læser jeg, at nogle børn bare klikker når de sutter. Vi slutter fred.

Men det gør stadig ondt. Meget ondt. Min søn spiser længe ved brystet, fordi han har svært ved at sutte. Sundhedsplejersken siger, at det er ok at han klikker. Det er ok at jeg får ondt, som følge af at han ikke får rigtigt fat - for han tager jo flot på! Og det er jo bedst for barnet at jeg ammer.

Jeg har forberedt mig godt og var klar over, at det kan være svært at få amningen igang. Derfor bliver jeg ved - det må da lykkes for mig. Så jeg kæmper en kamp - det er jo det bedste for barnet - og i mit hovede er det blevet lig med, at erstatning er dårligt for barnet - hvilket jo slet ikke er rigtigt. Men alligevel er jeg bange for, at gå over til flaske, for jeg vil jo ikke have, at andre synes jeg er en dårligere mor. Så jeg kæmper videre.

Og nu sidder jeg så her i mørket. Med ømme bryster og en søn der sover. Og jeg keder mig. Jeg ved godt det er forbudt at sige, for det skulle jo være så hyggeligt at amme om natten. Og jeg har da også ved flere lejligheder smilet og nikket, når andre mødre har sagt: "Iih det er bare så hyggeligt at amme". Men det synes jeg ikke - for mig er det en kamp.

Nu supplerer jeg med flaske i dagtimerne og det hjælper lidt. Men jeg håber stadig det en dag vender og går godt. Jeg tror ikke længere på det og ved godt, at det er ok, hvis det ender med at blive flasken fuld tid.

Jeg kan nogen gange fortryde, at jeg har "forberedt" mig så godt - har læst graviditetsbøger, magasiner og på internetsider. Men det har faktisk kun gjort det sværere for mig, at få en god start. Det har betydet, at jeg har kæmpet forgæves for at være den bedste mor for mit barn - uden at vide, at det var jeg allerede - uanset bryst eller flaske.

Tak, hvis du læste med så langt. Jeg ved nu, at der kan være mange grunde til, at ikke alle mødre ammer - og at det er helt i orden at give erstatning - det bliver man altså ikke en dårligere mor af!

Hvis dette sætter en debat i gang, håber jeg ikke den bliver alt for rasende. Der sidder trods alt rigtige mennesker bag skærmene der ude - mennesker, der har sine (gode) grunde til at amme og ikke at amme

Hejsa 

hvis du virkelig virkelig gerne vil amme, kan du evt. Prøve amme-/suttebrikker, det er nemmere for barnet at få fat og det skåner brysterne lidt 

ked af det ikke køre som det skal men min mening er efter div. opstarts komplikationer det er bedst for barnet at amme sålænge mor også er glad for det 

Tving ikke dig selv til noget, det kan da heller ikke være rart for barnet at mærke

Har du fået tjekket at hans tungebånd ikke er for kort? Og så synes jeg du skal lære at ligge ned og amme, så du kan blive liggende i din varme seng om natten, istedet for at skulle op.

Ammenet.dk blev min redning med min ældste datter, der kan du finde råd og svar på stort set alt og kan spørge nogle kloge ammedamer til råds i deres mor-til-mor forum.
Og der er jo også en ammerådgiver her på siden!

Hold ud, jeg lover dig at når amningen kører skal du nok blive glad for det. Men det kan godt tage lang tid, før den gør det - ved min ældste tog det omkring 7 uger og det er langt fra unormalt.

PS. Hvem f..... har sagt at det ligefrem skulle være HYGGELIGT at amme om natten?? Det kender jeg ihvertfald ingen der gør, ej heller mig selv. Natten skal bruges på at sove bedst muligt, også når man har en lille baby! Så den del skal du da ihvertfald ikke have dårlig samvittighed over

Dafnies skriver:

Så sidder jeg her igen og glor. Jeg sidder i et mørkt og stille rum og bare glor lige ud i ingenting. Jeg ved godt det ikke er pænt at sige - men det er jo det jeg gør!

Klokken er 03.45. Min søn er skiftet og lagt til brystet, hvor han spiser mens han halvsover - som så mange nætter før denne. Den samme gentagelse hver nat. Han spiser, bøvser, spiser lidt mere, mens han langsomt falder hen og falder i søvn. Op på skulderen igen i søvne og så tilbage i liften. Ingen snak. Ingen leg. Ingen smil. Bare stilhed - kedsomhed.

Min søn er to måneder gammel og jeg har elsket ham fra dag 1. Faktisk har jeg elsket ham meget længere. Allerede i min graviditet begyndte jeg at elske ham og jeg forestillede mig, hvordan det skulle være at blive mor. Og nu hvor han er her, kan jeg kun sige, at det er meget bedre end jeg nogensinde havde forestillet mig! Med undtagelse af en enkelt ting: amning!

Der gik 6 dage før mælken løb til. Min søn nåede at tabe sig mere end hospitalet tillod og vi måtte forblive indlagt. Jeg var så ked af det! Jeg vidste fra starten af min graviditet, at jeg ville amme. At jeg ville kæmpe for at amme. Det er jo det bedste for barnet - den sætning når man at læse utroligt mange gange, i løbet af en graviditet. Og jeg ville give mit barn det bedste - hvilken mor vil ikke det?

Men jeg har ondt! Så sindssygt ondt - og hver amning er i starten et mareridt. Min søn kan ikke få rigtigt fat om brystet og han klikker. Personalet på hospitalet har fortalt mig, at der ikke må komme klik-lyde når han sutter. Det betyder, at jeg kæmper en kamp hver eneste gang. Af og på 1000 gange. Åben munden heeeeelt op. Holde på brystet. Trække brystet til en side. Altsammen uden held. Tre uger senere læser jeg, at nogle børn bare klikker når de sutter. Vi slutter fred.

Men det gør stadig ondt. Meget ondt. Min søn spiser længe ved brystet, fordi han har svært ved at sutte. Sundhedsplejersken siger, at det er ok at han klikker. Det er ok at jeg får ondt, som følge af at han ikke får rigtigt fat - for han tager jo flot på! Og det er jo bedst for barnet at jeg ammer.

Jeg har forberedt mig godt og var klar over, at det kan være svært at få amningen igang. Derfor bliver jeg ved - det må da lykkes for mig. Så jeg kæmper en kamp - det er jo det bedste for barnet - og i mit hovede er det blevet lig med, at erstatning er dårligt for barnet - hvilket jo slet ikke er rigtigt. Men alligevel er jeg bange for, at gå over til flaske, for jeg vil jo ikke have, at andre synes jeg er en dårligere mor. Så jeg kæmper videre.

Og nu sidder jeg så her i mørket. Med ømme bryster og en søn der sover. Og jeg keder mig. Jeg ved godt det er forbudt at sige, for det skulle jo være så hyggeligt at amme om natten. Og jeg har da også ved flere lejligheder smilet og nikket, når andre mødre har sagt: "Iih det er bare så hyggeligt at amme". Men det synes jeg ikke - for mig er det en kamp.

Nu supplerer jeg med flaske i dagtimerne og det hjælper lidt. Men jeg håber stadig det en dag vender og går godt. Jeg tror ikke længere på det og ved godt, at det er ok, hvis det ender med at blive flasken fuld tid.

Jeg kan nogen gange fortryde, at jeg har "forberedt" mig så godt - har læst graviditetsbøger, magasiner og på internetsider. Men det har faktisk kun gjort det sværere for mig, at få en god start. Det har betydet, at jeg har kæmpet forgæves for at være den bedste mor for mit barn - uden at vide, at det var jeg allerede - uanset bryst eller flaske.

Tak, hvis du læste med så langt. Jeg ved nu, at der kan være mange grunde til, at ikke alle mødre ammer - og at det er helt i orden at give erstatning - det bliver man altså ikke en dårligere mor af!

Hvis dette sætter en debat i gang, håber jeg ikke den bliver alt for rasende. Der sidder trods alt rigtige mennesker bag skærmene der ude - mennesker, der har sine (gode) grunde til at amme og ikke at amme

Puha sikke da en kamp du har du men hvor er du bare sej at du kæmper videre.. Har du overvejet ammebrikker det kan ta noget af ømheden og gøre det nemmere for ham at få fat.. Det er rocker kedeligt og træls og amme om natten og ja for mig var amning generalt kedeligt og bare noget der skulle til for at de ku få mad og ved du hvad det må man gerne sige, det bliver man ikke en dårligere mor af.