Ja, den er svær - det ved jeg godt, men jeg prøver lige at spørge jer kloge koner.
Louise har fået sådan nogle knopper foran oppe oven på hovedet, - mest på hendes venstre side.
De er ca på str. med et knappenålshovede. Det er ikke blærer, og de er ikke sønderligt røde - bare sådan lidt rosa. Hun har omkring 20 stk.
For et par dage siden gav jeg hende en fuldkornsgrød for første gang, men hverken jeg, Niels eller Sofie har nogen allergier (ja, udover min elendige hvepseallergi). Hun er en meget varm pige, så jeg har tænkt lidt i varmeknopper, men aner ikke, hvordan de ser ud. Så er hun ved at få tænder, men kan dét give knopper. - Og hvad med det dér hormonknop-noget? Er det kun, hvis man ammer? Det gør jeg nemlig ikke.
Hun HAR haft skoldkopper, men der kommer jo også blærer på. Det er helt sikkert ikke myggestik, og selvom vi lige nu har urimeligt mange fluer, så bider de ikke - og det ville vel give noget med en skorpe - tænker jeg..
Jeg har forsøgt at fotografere fænomenet, og smider lige et billede. Det er ikke blevet super godt, men nu sover damen under sin sutteklud, så jeg håber, nogen alligevel kan se noget på billedet.
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld