Fødselsberetning af Philippa.

Så er vi ENDELIG hjemme fra hospitalet! Vi var indlagt laaaang tid, fordi mit blodtryk er tårnhøjt, og jeg har noget postsvangerskabsforgiftning - skal dog stadig rende ind på hospitalet i tide og utide.. Nå men here it goes.

Født 38+4.

13/1 kl 23.50 vågner jeg, helt som jeg plejer og skal tisse. Jeg sætter mig op i sengen og plask - vandafgang. Jeg var helt rundt på gulvet, ringede til min kæreste (var hos mine forældre i Århus) og sagde søvnigt '' skat.. Vandet er gået.. Ringer lige til fg og så ringer jeg tilbage'' min stakkels kæreste gik helt i panik Fg bad mig komme, så jeg måtte vække mine forældre og bede dem køre mig afsted til Kolding. Vi troede jo alle, at jeg ville få mit planlagte kejsersnit om natten. På fg kunne de konstatere at vandet var gået, men de ville vente til om morgenen med at lave operationen - til gengæld ville jeg komme først til! YES!! Omkring kl 5 begynder jeg at få småveer.. Jeg er 2 cm åben og får at vide, at kl 8 er de klar til mig. Men det er de ikke.. der kom et andet kejsersnit i vejen. Jeg får det værre og værre, men er stadig kun 2 cm åben.. Kl 10 kommer mine forældre, for min mor skulle være til stede på sygehuset under operationen. Her begynder veerne VIRKELIG at bide! Kunne dog styre det med vejrtrækninger. Jeg kalder på en jordemoder, og hun fortæller at en halsoperation er i gang, men jeg er næste patient på listen. Okay.. Kl 11 er jeg i min egen verden. Veerne kommer med 30 sekunders mellemrum og varer ca 2 min (min krop fuckede det HELT op!) Min kæreste går en tur med min far, for han kunne ikke holde til at se mig have det så skidt. (Grunden til mit kejsersnit er, at jeg IKKE ville ud i en situation jeg ikke kan styre, har adhd og ved at jeg ikke kan tackle uforudsete hændelser) kl 11.30 er jeg 7 cm åben, og en portør kommer og henter mig.. Men i elevatoren på vej op til op-gangen, bliver der kaldt et akut kejsersnit, så jeg må tilbage til fødestuen! Jeg er bundulykkelig og græder og græder. Der er 15-20 sek mellem hver ve, når vitterligt ikke at trække vejret før den næste kommer. Kan ikke huske den sidste tid, men ved at jeg efter det akutte kejsersnit kommer op på op-stuen.. Og får en spinal bedøvelse Og ja, jeg omfavnede ALLE derinde - jeg var så lykkelig over at smerterne var væk. 

Kl 13.45 kommer mit mirakel ud.. Ikke noget skrig, så jeg blev bange. Men de siger hun er SÅ fin en lille sag. Hun kommer over til mig, og er det mest fantastiske jeg har set. Hun skriger ikke.. Ikke en lyd! Men hun ligger bare og kigger på mig og smasker lidt. Ih en fantastisk følelse Hun er en lille pige, men meget fint fordelt. Vi har ligget på barselsafsnittet siden, men er nu hjemme. 

Jeg ammer, men for helge det gør ondt! Mine brystvorter er hudløse og sårfyldte. Og det er hårdt med sådan et lille væsen, men helt ubeskriveligt fantastisk 

Et par billeder af vores guld

asff skriver:

Så er vi ENDELIG hjemme fra hospitalet! Vi var indlagt laaaang tid, fordi mit blodtryk er tårnhøjt, og jeg har noget postsvangerskabsforgiftning - skal dog stadig rende ind på hospitalet i tide og utide.. Nå men here it goes.

Født 38+4.

13/1 kl 23.50 vågner jeg, helt som jeg plejer og skal tisse. Jeg sætter mig op i sengen og plask - vandafgang. Jeg var helt rundt på gulvet, ringede til min kæreste (var hos mine forældre i Århus) og sagde søvnigt '' skat.. Vandet er gået.. Ringer lige til fg og så ringer jeg tilbage'' min stakkels kæreste gik helt i panik Fg bad mig komme, så jeg måtte vække mine forældre og bede dem køre mig afsted til Kolding. Vi troede jo alle, at jeg ville få mit planlagte kejsersnit om natten. På fg kunne de konstatere at vandet var gået, men de ville vente til om morgenen med at lave operationen - til gengæld ville jeg komme først til! YES!! Omkring kl 5 begynder jeg at få småveer.. Jeg er 2 cm åben og får at vide, at kl 8 er de klar til mig. Men det er de ikke.. der kom et andet kejsersnit i vejen. Jeg får det værre og værre, men er stadig kun 2 cm åben.. Kl 10 kommer mine forældre, for min mor skulle være til stede på sygehuset under operationen. Her begynder veerne VIRKELIG at bide! Kunne dog styre det med vejrtrækninger. Jeg kalder på en jordemoder, og hun fortæller at en halsoperation er i gang, men jeg er næste patient på listen. Okay.. Kl 11 er jeg i min egen verden. Veerne kommer med 30 sekunders mellemrum og varer ca 2 min (min krop fuckede det HELT op!) Min kæreste går en tur med min far, for han kunne ikke holde til at se mig have det så skidt. (Grunden til mit kejsersnit er, at jeg IKKE ville ud i en situation jeg ikke kan styre, har adhd og ved at jeg ikke kan tackle uforudsete hændelser) kl 11.30 er jeg 7 cm åben, og en portør kommer og henter mig.. Men i elevatoren på vej op til op-gangen, bliver der kaldt et akut kejsersnit, så jeg må tilbage til fødestuen! Jeg er bundulykkelig og græder og græder. Der er 15-20 sek mellem hver ve, når vitterligt ikke at trække vejret før den næste kommer. Kan ikke huske den sidste tid, men ved at jeg efter det akutte kejsersnit kommer op på op-stuen.. Og får en spinal bedøvelse Og ja, jeg omfavnede ALLE derinde - jeg var så lykkelig over at smerterne var væk. 

Kl 13.45 kommer mit mirakel ud.. Ikke noget skrig, så jeg blev bange. Men de siger hun er SÅ fin en lille sag. Hun kommer over til mig, og er det mest fantastiske jeg har set. Hun skriger ikke.. Ikke en lyd! Men hun ligger bare og kigger på mig og smasker lidt. Ih en fantastisk følelse Hun er en lille pige, men meget fint fordelt. Vi har ligget på barselsafsnittet siden, men er nu hjemme. 

Jeg ammer, men for helge det gør ondt! Mine brystvorter er hudløse og sårfyldte. Og det er hårdt med sådan et lille væsen, men helt ubeskriveligt fantastisk 

Et par billeder af vores guld

Lækker baby.. Sejt at du holdt ud så længe. Det forekommer mig dog ret flabet at du skulle gennem alt det når det var planlagt at du skulle ha et KS. 

Er med på at der kan komme noget uforudset, men de kunne godt ha taget dig der om natten.

asff skriver:

Så er vi ENDELIG hjemme fra hospitalet! Vi var indlagt laaaang tid, fordi mit blodtryk er tårnhøjt, og jeg har noget postsvangerskabsforgiftning - skal dog stadig rende ind på hospitalet i tide og utide.. Nå men here it goes.

Født 38+4.

13/1 kl 23.50 vågner jeg, helt som jeg plejer og skal tisse. Jeg sætter mig op i sengen og plask - vandafgang. Jeg var helt rundt på gulvet, ringede til min kæreste (var hos mine forældre i Århus) og sagde søvnigt '' skat.. Vandet er gået.. Ringer lige til fg og så ringer jeg tilbage'' min stakkels kæreste gik helt i panik Fg bad mig komme, så jeg måtte vække mine forældre og bede dem køre mig afsted til Kolding. Vi troede jo alle, at jeg ville få mit planlagte kejsersnit om natten. På fg kunne de konstatere at vandet var gået, men de ville vente til om morgenen med at lave operationen - til gengæld ville jeg komme først til! YES!! Omkring kl 5 begynder jeg at få småveer.. Jeg er 2 cm åben og får at vide, at kl 8 er de klar til mig. Men det er de ikke.. der kom et andet kejsersnit i vejen. Jeg får det værre og værre, men er stadig kun 2 cm åben.. Kl 10 kommer mine forældre, for min mor skulle være til stede på sygehuset under operationen. Her begynder veerne VIRKELIG at bide! Kunne dog styre det med vejrtrækninger. Jeg kalder på en jordemoder, og hun fortæller at en halsoperation er i gang, men jeg er næste patient på listen. Okay.. Kl 11 er jeg i min egen verden. Veerne kommer med 30 sekunders mellemrum og varer ca 2 min (min krop fuckede det HELT op!) Min kæreste går en tur med min far, for han kunne ikke holde til at se mig have det så skidt. (Grunden til mit kejsersnit er, at jeg IKKE ville ud i en situation jeg ikke kan styre, har adhd og ved at jeg ikke kan tackle uforudsete hændelser) kl 11.30 er jeg 7 cm åben, og en portør kommer og henter mig.. Men i elevatoren på vej op til op-gangen, bliver der kaldt et akut kejsersnit, så jeg må tilbage til fødestuen! Jeg er bundulykkelig og græder og græder. Der er 15-20 sek mellem hver ve, når vitterligt ikke at trække vejret før den næste kommer. Kan ikke huske den sidste tid, men ved at jeg efter det akutte kejsersnit kommer op på op-stuen.. Og får en spinal bedøvelse Og ja, jeg omfavnede ALLE derinde - jeg var så lykkelig over at smerterne var væk. 

Kl 13.45 kommer mit mirakel ud.. Ikke noget skrig, så jeg blev bange. Men de siger hun er SÅ fin en lille sag. Hun kommer over til mig, og er det mest fantastiske jeg har set. Hun skriger ikke.. Ikke en lyd! Men hun ligger bare og kigger på mig og smasker lidt. Ih en fantastisk følelse Hun er en lille pige, men meget fint fordelt. Vi har ligget på barselsafsnittet siden, men er nu hjemme. 

Jeg ammer, men for helge det gør ondt! Mine brystvorter er hudløse og sårfyldte. Og det er hårdt med sådan et lille væsen, men helt ubeskriveligt fantastisk 

Et par billeder af vores guld

Nadia&Daniel skriver:

Hvor er hun smuk - er vild med billede nr. 2 af Jer

Tusind tak

LMX skriver:

Lækker baby.. Sejt at du holdt ud så længe. Det forekommer mig dog ret flabet at du skulle gennem alt det når det var planlagt at du skulle ha et KS. 

Er med på at der kan komme noget uforudset, men de kunne godt ha taget dig der om natten.

Synes også det var frygteligt!!

MorTilMalucca skriver:

Tillykke med den lille fine prinsesse!

Tusinde tak