Nervøs ved tanken om bryllup

Jeg står i den situation, at jeg har været sammen med min kæreste i gennem en årrække og sammen har vi en dejlig datter. 

Vores forhold går, som alle andre forhold, op og ned i perioder, men vi har klart flest gode dage. Vi skændes stort set aldrig, og taler da også om flere børn (ikke lige foreløbigt, men en gang med tiden).

Jeg har ikke lyst til at gå fra min kæreste, men når snakken falder på ægteskab bliver jeg skræmt.   Jeg ved ikke hvorfor, og vil da også gerne giftes en dag. 

Er der normalt at have det sådan? Og hvad kan man gøre for at blive mere tryg ved tanken? 

Anonym skriver:

Jeg står i den situation, at jeg har været sammen med min kæreste i gennem en årrække og sammen har vi en dejlig datter. 

Vores forhold går, som alle andre forhold, op og ned i perioder, men vi har klart flest gode dage. Vi skændes stort set aldrig, og taler da også om flere børn (ikke lige foreløbigt, men en gang med tiden).

Jeg har ikke lyst til at gå fra min kæreste, men når snakken falder på ægteskab bliver jeg skræmt.   Jeg ved ikke hvorfor, og vil da også gerne giftes en dag. 

Er der normalt at have det sådan? Og hvad kan man gøre for at blive mere tryg ved tanken? 

jeg vil ikke sige at jeg har været direkte skræmt inden jeg skulle giftes... Men ugerne op til, tænkte jeg da lidt over hvad det var jeg gik ind til.. Men igen.. Jeg havde jo forinden valgt at jeg ville have børn med min mand, hvilket jeg syntes er meget mere bindene end et stykke papir Men det er bare min mening..

Kan du mærke hvad det er der skræmmer dig ved tanken?

Men tænker også at hvis du kan mærke at du engang i fremtiden gerne vil giftes med ham, så er du jo bare ikke klar lige nu, og så skal i jo bare vente..

Mon ikke det er meget normalt?  

Hvad gør dig nervøs ved tanken? Er det selve det at være gift? Er det at skulle holde et stort traditionelt bryllup? Hvad er det mere specifikt du tænker på når du bliver nervøs for det?