1 barn vs 2 børn

Nu er der jo en masse i vores Juli-gruppe, der enten allerede har to børn eller venter nummer to, og jeg synes det kunne være sjovt at høre, hvordan i har oplevet det at gå fra at have et barn til at have to? Eller hvilke forventninger i har til livet med to små børn?
Magnus er næsten 6 måneder nu, så Julie har været storesøster i en fjerdedel af hendes liv.....
De første 3 måneder af Magnus liv, synes jeg ikke, der var den store forskel på at have to børn frem for et. Selvfølgelig gik der tid med amning og bleskift, men samtidig sov han også rigtig meget, så der var stadig masser af tid til Julie. Nu når Magnus er næsten 6 måneder, synes jeg der er meget at se til med to børn. Bare det at give grød og mos tager lang tid frem for "bare" at amme, og det kræver også noget mere forberedelse.
Jeg synes det er skønt at have to små børn, og når Magnus klukker af grin fordi Julie fjoller rundt foran ham, smelter en mors hjerte jo
Dog er der pt rigtig meget at se til, og når dagen er slut og begge børn sover, og man bare har brug for mig-tid, men huset roder max og der er 10t beskidt vasketøj og ligeså meget rent, der venter på at blive lagt væk osv osv, så kunne jeg godt tænke mig, at døgnet havde et par timer mere, så jeg også kunne nå andet end huslige sysler inden jeg gik i seng. fx har jeg stof liggende til sengetøj til børnene, som jeg gerne ville sy, nogle bolmster jeg gerne ville plante om, en bog jeg gerne ville have læst, billeder jeg gerne ville have sorteret osv......

-Helle - mor til to med for lidt tid.....

Jeg synes ikke at jeg oplevede forskellen på at gå fra at være en familie med 1 barn til en med 2 børn, men tilgengæld synes jeg, at forskellen rigtigt kom da vi gik fra 2 til 3 børn. Det er specielt de sidste par mdr, hvor Esther mere og mere melder sig på banen jeg mærker forskellen. Man har bare ikke 3 hænder og nogle gange ville det være skønt at have en hånd til hvert barn, når man er alene med dem

Tilgengæld synes jeg, at jo ældre Esther bliver, jo bedre kan jeg se, at børnene indbyrdes har en god kontakt. De elsker jo bare hinanden og elsker at være i hinandens selskab.

Men ja, nogle gange hober vasketøjet sig op og husket ligner et sted, hvor en tornado har været forbi,men sådan tror jeg bare det er ..... jeg har efter hånden lært at rydde op i lyntempo, for jeg HADER når huset roder. Manden er også rigtig god til at være huslig og effektiv, når han går i gang, så det meste af tiden ser der hæderligt ud

Har også et par bøger liggende, som jeg gerne vil læse, men det er som om tiden og overskudet ikke lige er til det ....

Ihh, sikke en god tråd!

Jeg glæder mig til at slupre endnu mere visdom i mig så jeg mentalt kan forberede mig
(Og denne sætning giver sikkert det største los i røven og jeg ender som den mest uforberedte og chokerede mor til 2 verden hidtil har set!)

Juniors mor skriver:

Nu er der jo en masse i vores Juli-gruppe, der enten allerede har to børn eller venter nummer to, og jeg synes det kunne være sjovt at høre, hvordan i har oplevet det at gå fra at have et barn til at have to? Eller hvilke forventninger i har til livet med to små børn?
Magnus er næsten 6 måneder nu, så Julie har været storesøster i en fjerdedel af hendes liv.....
De første 3 måneder af Magnus liv, synes jeg ikke, der var den store forskel på at have to børn frem for et. Selvfølgelig gik der tid med amning og bleskift, men samtidig sov han også rigtig meget, så der var stadig masser af tid til Julie. Nu når Magnus er næsten 6 måneder, synes jeg der er meget at se til med to børn. Bare det at give grød og mos tager lang tid frem for "bare" at amme, og det kræver også noget mere forberedelse.
Jeg synes det er skønt at have to små børn, og når Magnus klukker af grin fordi Julie fjoller rundt foran ham, smelter en mors hjerte jo
Dog er der pt rigtig meget at se til, og når dagen er slut og begge børn sover, og man bare har brug for mig-tid, men huset roder max og der er 10t beskidt vasketøj og ligeså meget rent, der venter på at blive lagt væk osv osv, så kunne jeg godt tænke mig, at døgnet havde et par timer mere, så jeg også kunne nå andet end huslige sysler inden jeg gik i seng. fx har jeg stof liggende til sengetøj til børnene, som jeg gerne ville sy, nogle bolmster jeg gerne ville plante om, en bog jeg gerne ville have læst, billeder jeg gerne ville have sorteret osv......

-Helle - mor til to med for lidt tid.....

He he jeg har det så modsat af dig. Syntes de første 4 måneder var rigtig hård fordi Anne havde problemer med maven og ikke rigtig ville sove. Men nu syntes jeg det er rigtig nemt for nu er hun i en rytme og elsker at ligge og lege selv og når Niels er hjemme så er han rigtig god til at lege med hende. Han elsker bare sin lille søster.
Vi har lige haft 14 dage hvor Niels har haft ferie og farmand har været på arbejde så vi har gået hjemme og hygget. Ærligt så frygtet jeg hvordan det ville blive, men for hulan det har været dejligt. Når Anne skulle ammes så fandt han ammepude til mig og altmuligt. Måske han har gået hjemme før længe efterhånden for han ved hvornår Anne får bryst og kan sige ammepude.
Og det med grød syntes jeg ikke er så galt, Niels elske at hjælpe til medat lave det, og når Anne så skal have det ja så sidder han på sin stol over for og får et stykke frugt, når han er færdig kravler han ned og leger. Dejligt nemt.

Mit liv er dejligt med 2 børn. Elsker mitliv med mine 2 unger. Niels er heldigvis en dejlig mild dreng, så må vi jo så se om Anne bliver lige så mild.
Men indrømmet jeg har frygtet det meget at vi skulle have Anne for syntes aligevel det var lidt hurtig efter hinanden de kom. Men idag kan jeg da se det var det eneste rigtig at gøre, og hvor er jeg glad for vi fik hende så tidlig.

Joan som bare er glad for sine unger

Hmm
Jamen her 2 gang har alt været anderledes.
Vi har ikke haft tid til hiannden før nu, fordi damen ikke ville sove før kl 22-23. Huset ligner ...ja, det kan ikke lige beskrives faktisk og det var ellers fint flot igår

Nu har William jo heller ikke været i dp længe og jo, vi hygger da, men for satan det er hårdt at have ham hjemme og så være på arsel med hende.
Han føler mor er kedelig fordi hun siger nej hele tiden og mor får dårlig samvittighed fordi hun lige skal skifte, amme, lege eller andet med Tor.
Den her sommer har været ret stresset og nu skal han starte ny dp mandag, sp kan jeg forhåbentligt få lidt ro, for det har der ikke været meget af.
Lykken var stor da vi fik nr 1- vi hyggede, slappede af, nussede og puttede osv.
Sådan har det slet ikke være med nr 2.
Der er ingen tid til mig overhovedet, knap et bad fordi så skal der ryddes op, gøres rent, vaskes tøj, leges med unger, vande planter osv. Dagene går nærmest af sig selv under stor stres og om aftenen er hjene og krop kogt helt.
Vil gerne have 3 stk, men for filan jeg synes ikke det er nemt lige nu med 2 så små unger.
Elsker dem begge, men vi var helt sikkert lykkeligere før vi fik Tor, trist at sige det,for vil jo ikke have valgt anderledes, det er sikkert.
Men der er bare ikke tid nok til at nyde hende, nyde William, nyde at være mand og kone og nyde fritid(hvad det så lige er for noget).
Så alt i alt er jeg lykkelig, men alt var nemmere før, incl vores forhold.
Så der skal klart arbjedes mere 2 gang, men det lynser fordi hun kommer tidligere i seng nu og fordi William skal i dp igen
Det tror jeg vil tage en del af læsset af mig så jeg føler mig i bedre humør og ikke så smadret hver dag.

Lidt pudsigt at denne tråd kommer op idag... jeg havde faktisk tænkt mig at skrive en lignende...

Vi har nemlig sendt Malte på ferie ved farmor, og Freja er "enebarn" for en weekend.
Og hold da op hvor har det været en dejlig hyggelig dag i dag  - uden skrig og skrål, skæld ud og hysteriske anfald.
 
Da Freja var puttet her til aften satte jeg mig i sofaen med en følelse af at være verdens bedste og mest overskudsagtige mor. Har ikke skældt ud en eneste gang. Har ikke måttet sige "nej, ikke nu.. jeg skal liiiige" en eneste gang. Og Freja har bare været den sødeste og sjoveste lille pige - tænk at min datter virkelig også kan være så sød og sjov?!
Jeg har altså lært meget om Freja idag -  ting jeg ikke har tid til at bemærke til dagligt, eller ting der ikke får lov at komme til udtryk fordi der hele tiden er to børn der påvirker hinanden...

Tidligere når Freja har været på ferie og vi har haft Malte alene gælder det samme. Så er han den kæreste lille gut, der gør så mange søde og sjove ting, og er så nem at have med at gøre...

Forstå mig nu ret.. Jeg elsker mine børn, og jeg ville ikke undvære nogen af dem.. Men fuck hvor ønsker jeg tit at jeg kun havde ét barn!!

Marie - off to bed.. det er jo lørdag

Jeg synes også modsat dig at de første 5 mdr var et helvede... der fortrød jeg mange gange bittert at vi havde fået en mere...

For det gik meget ud over Laura ved det at Benjamin havde så mange problemer. Først med maven og så med mulig mælkeallergi og så forskubbet hvivler både i nakke og skuldre... Så han skreg jo næsten konstant de første 2 mdr pga maven (så fik han Zoneterapi), hvilket hjalp på maven, men han skreg stadig når han skulle spise, så vi troede han havde mælkeallergi og fik Profylac i 2 mdr og ja det hjalp stort set ikke. da han var næsten 5 mdr blev han tilset af en fys og hun anbefalede os at tage til kiropraktor, og det gjorde vi så... Det viste sig at han havde en forskubbet hvirvel i nakken og en mellem skuldrene, så knægten havde god grund til at skrige... efter én behandling kunne benjamin i en alder af 5 mdr holde hans hoved selv for første gang, i alt måtte vi igennem 7 behandlinger med ham før de sagde at det var i orden...

Og oprydning og rengøring har manden taget sig af, men der har jo stadigvæk været flere tons vasketøj (da Benjamin var storgylper) og madlavningen, ja manden kan altså ikke lave mad...

Og nu er alt simpelt hen bare dejligt...

´Rigtig relevant tråd. Jeg kan se allerede nu, at vores oplevelser er helt forskellige. Det er da lidt sjovt.
Jeg var jo meget nervøs, mens jeg ventede Louise, for om jeg nu kunne elske hende lige så meget, som jeg elsker Sofie. Den kærlighed kommer helt af sig selv, ved jeg nu.
Desuden kunne jeg jo godt se tøjvask, sengetøjsskift, madgivning, hyggetid og badning hobe sig op x 2, men jeg er heldigvis blevet bedre til at uddelegere opgaverne og vurdere, hvad der er realistisk, jeg skal kunne nå på 24 timer. Tidligere har jeg taget mig selv i at spørge manden, om det var belejligt, at jeg tog ud og handle (alene). Nu kan jeg godt finde ud af at sige: Jeg tager ud og handler ind. Vi ses senere! Desuden rører det mig ikke det mindste at bede evt. gæster om lige at sætte kaffen over selv og hente en omgang is i fryseren.
Der er meget at gøre, når man indimellem er alene med dem begge i vågen tilstand, men allerede nu har de så meget glæde af hinanden, at jeg sagtens kan skrælle kartofler, mens Sofie forsøger at lægge det basale ordforråd ind på Louises haddisk (Sofie viser Louise en ting, - nævner navnet højt og klart for hende - nikker med hovedet for ligesom at understrege, at så skulle DEN være kørt ind og lagret - hvorpå hun henter noget nyt).
Nej - vel er det da lidt mere hårdt med to, end det er med én, men der er altså også bare flere ting, man tager lidt lettere på 2. gang. Selvfølgelig skal flasker og sutter rengøres, og selvfølgelig skal badevandet ikke være for varmt eller koldt - ligesom det vand man vasker numse med ved bleskift. Selvfølgelig skal børnene have deres d-dråber og selvfølgelig skal de tages op af barnevognen, når de vågner og evt. græder.
Man behøver bare ikke både koge og skolde og desinficere. Man behøver ikke et badetermometer, og i en håndevending midt i zoologisk have bliver barnet ikke tidligt skadet af at blive vasket i numsen med lidt for køligt vand. D-dråberne har vi alle glemt på en hektisk dag, og man kan også godt få fornuftige mennesker ud af børn, der ikke har ligget med videobabyalarm. - Sådan noget synes jeg, man bliver bedre til at lade være med at få nerver over 2. gang - og det giver klart mere overskud.

Det var vidst dét, jeg havde at bidrage med. - Alligevel bidrager jeg ikke med nr. 3 lige foreløbigt.

- Helle

Helle30 skriver:

´Rigtig relevant tråd. Jeg kan se allerede nu, at vores oplevelser er helt forskellige. Det er da lidt sjovt.
Jeg var jo meget nervøs, mens jeg ventede Louise, for om jeg nu kunne elske hende lige så meget, som jeg elsker Sofie. Den kærlighed kommer helt af sig selv, ved jeg nu.
Desuden kunne jeg jo godt se tøjvask, sengetøjsskift, madgivning, hyggetid og badning hobe sig op x 2, men jeg er heldigvis blevet bedre til at uddelegere opgaverne og vurdere, hvad der er realistisk, jeg skal kunne nå på 24 timer. Tidligere har jeg taget mig selv i at spørge manden, om det var belejligt, at jeg tog ud og handle (alene). Nu kan jeg godt finde ud af at sige: Jeg tager ud og handler ind. Vi ses senere! Desuden rører det mig ikke det mindste at bede evt. gæster om lige at sætte kaffen over selv og hente en omgang is i fryseren.
Der er meget at gøre, når man indimellem er alene med dem begge i vågen tilstand, men allerede nu har de så meget glæde af hinanden, at jeg sagtens kan skrælle kartofler, mens Sofie forsøger at lægge det basale ordforråd ind på Louises haddisk (Sofie viser Louise en ting, - nævner navnet højt og klart for hende - nikker med hovedet for ligesom at understrege, at så skulle DEN være kørt ind og lagret - hvorpå hun henter noget nyt).
Nej - vel er det da lidt mere hårdt med to, end det er med én, men der er altså også bare flere ting, man tager lidt lettere på 2. gang. Selvfølgelig skal flasker og sutter rengøres, og selvfølgelig skal badevandet ikke være for varmt eller koldt - ligesom det vand man vasker numse med ved bleskift. Selvfølgelig skal børnene have deres d-dråber og selvfølgelig skal de tages op af barnevognen, når de vågner og evt. græder.
Man behøver bare ikke både koge og skolde og desinficere. Man behøver ikke et badetermometer, og i en håndevending midt i zoologisk have bliver barnet ikke tidligt skadet af at blive vasket i numsen med lidt for køligt vand. D-dråberne har vi alle glemt på en hektisk dag, og man kan også godt få fornuftige mennesker ud af børn, der ikke har ligget med videobabyalarm. - Sådan noget synes jeg, man bliver bedre til at lade være med at få nerver over 2. gang - og det giver klart mere overskud.

Det var vidst dét, jeg havde at bidrage med. - Alligevel bidrager jeg ikke med nr. 3 lige foreløbigt.

- Helle

Det er bare SÅ rigtigt det du skriver med, at man tager lettere på tingene anden gang og lader værer med at stresse over ting der egentlig ikke burde stresses over, MEN som man var helt oppe og køre over ved første barn.

Jeg synes bestemt også det er det hele værd at have to børn med lille aldersforskel, og det er fedt at se, at de allerede har glæde af hinanden.

Det sted jeg også bemærker, at der bare er mere arbejde ved 2 end ved 1 barn, er når vi skal ud af døren og jeg er alene med dem. Først skal den store have tøj og sko på, så skal hun forholde sig nogenlunde i ro, mens lillemanden får det rigtige tøj på og kan puttes i vognen, så er det mors tur til at få sko på - og på det tidspunkt har Julie nået at pille hendes sko af og tage dem omvendt på, så de skal lige rigtigt på igen....! Så skal vi have barnevognen ud, monteret søskende-sædet og have Juie placeret og spændt fast, så skal alle pakke-nillikerne ned under vognen og så kan vi trille.....-dette tager nemt 30-40 min...
De dage hvor man så bare skal afsted med den ene, kan det hele jo ordnes på 5-10 min.....

-Helle

Sikke en dejlig tråd - Jeg fødte Lille Tobias i fredags på 3460gr og 53cm og kom hjem igen lørdag. Gustav har været SÅ umulig siden - specielt over for mig... Så har selv tænkt at spørge jer hvordan det gik fra aat være 1 til 2... Kan dog nikke genkendende til det med at jer er mere rolig, og ikke stresser over gråd...
Super tråd...

Moni - som ikke kan bidrage med det store endnu...