D. 22/12-13 fødte jeg en lille fin dreng, Carl men en vægt på 2650g og 47 cm.. Noget mindre end hvad vi var "blevet lovet" men vigtigst af alt en sund og rask dreng.. (som i dag vejer 3600g - så sejt!)
Jeg blev sat i gang den 17/12-13 (38+0) pga svangerskabsforgiftning, ikke hvad jeg havde håbet på, men når nu sagen var som den var måtte vi heller få ham ud i "sikkerhed".. Jeg fik orale piller der skulle få livmoderhalsen til at trække sig sammen.. Fik af vide at jeg godt kunne regne med at han var født to dage senere altså d. 19/12..
Efter første omgang piller ikke havde givet noget resultat på nogle måder fik jeg en omgang til samme dag.. Det skulle vise sig ikke at være sidste gang.. Blev så sendt hjem og sove med instrukser om at ringe hvis veerne begyndte.. Min mand og jeg var totalt obs på alle tegn, og kunne næsten ikke sove den nat pga spæning, tanker og glæde.. Jeg møder så op, dagen efter, på Hvidovres akutmodtagelse for gravide.. Her bliver jeg så undersøgt indvendigt og er spændt på hvor meget min livmoderhals har trukket sig sammen eller om jeg måske havde åbnet mig, bare en cm eller 2.. Men der er absolut ikke sket noget som helst.. Det ender med at jeg 4 dage endnu bliver sendt hjem med piller og skal så møde op på hvidovre 2 x dagl. for at blive undersøgt, få taget BP, målt BT kørt strimmel osv..
Jeg prøver virkelig at holde humøret højt og opbygge en masse power jeg kan fyre af ved fødslen.. Men hver gang jeg er ude for at få pillerne er det en ny læge og JM der er på arbejde og de lover alle noget forskelligt.. Fx at hvis der ikke er sket noget når vi kommer igen vil de tage vandet.. Men næste gang vi så mødte op sagde den nye JM at det ville de ikke.. Så der blev fucket med mit hovede hele tiden og jeg begyndte at midste modet lidt og blev pludselig bange for fødslen, som jeg ellers havde gået og GLÆDET mig så enormt meget til..
Så sker det.. kl 9.00 den 21/12-13 tager de vandet på trods at en livmoderhals på 2 cm.. Men jeg er lykkelig.. Det betyder nemlig at vi snart ser vores lille guldklump og at han kommer ud af min forgiftet krop..
Jeg bliver bedt om at gå lidt rundt på sygehuset og møde op på FG kl 11.. Min mand og jeg er så glade og lykkelige over at vi nu for alvor er i gang.. Da min mor også skulle være med til fødslen er vi 3 glade tosser der vader rundt på HH.
Kl 11 møder vi op og mine egen veer er så småt begyndt, men stadig til at holde ud og jeg er glad og smiler.. Da min JM vil sætte lidt mere spark på veerne får jeg sat det berømte ve-drop op.. Hun fyrer så ret hurtigt op for mængden og jeg lover for at der kommer veer.. De er så voldsomme at jeg i 2 timer har ve storm (hvor der stortset ingen pauser er mellem veerne) og fuck det gør naller og tapper på ens energi..
Hun får så en læge til at undersøge mig, og der bliver hurtigt skruet ned for volumen.. Puha, det var sgu det værste..
For at gøre en allerede ret lang historie kort(ere) fandt vi en god balance med ve-droppet.. Det var dog stadig ret smertefuldt, da de kunstige veer ikke er så lette for ens egen krop at samarbejde med.. Jeg får der for lagt en epidural (i 4. forsøg) AV.. Men den var såååå skøn..
epidural
kl 3 om natten d. 22/12-13 kommer presseveerne.. Jeg presser i ca 1 time før den lille Carl er ude, han havde navlestrengen rundt om halsen to gange og jeg troede at han var død da jeg kigget ned og så det, så jeg lagde mig ned igen på brixen og tænkte at jeg ikke skulle kigge mere på ham, fordi mit hjerte ikke kunne bære det.. Var helt tom inden i og nået at føle mig som fuldstændig alene i verden, hørte ingen lyde i rummet og ønsket mig bare langt væk..
En læge og en anden JM kom ind på stuen.. pludselig bliver Carl "kastet" op på min mave og jeg høre ham skrige som en lille gris.. Og det begynder at gå op for mig at han er okay.. Min krop begynder at blive fyldt med glæde, varme og lykke igen..
Og nu er Carl 3,5 uger og vi ligger alle 3 herhjemme i sofaen og ser håndbold, Carl ligge på fars bryst og hygger.
Er glad og taknemlig for vores dejlige drengebasse..
Rigtig god aften herfra. Og self lige et par billeder til at slutte af på 
