ak jeg drukner

Jeg er godt i gang med en uddannelse. jeg har sagt mit job op for at gå i gang med skole og har glædet mig længe. Jeg er anonym fordi jeg har familie herinde.

Jeg vidste godt at det ville blive en udfordring at gå i skole og samtidig have tre mindre børn. Men jeg havde ikke troet at det skulle være så hårdt.
Min mand kører tidligt om morgenen og kommer ofte først hjem lige til aftensmaden. Når vi har spist forsvinder han omkring 30 min på wc og jeg står igen alene med børnene.
Han putter børnene når han er færdig på wc.

Så er der 5 madpakker der skal smøres og alle mulige andre hverdagssager der skal ordnes.

Det er først omkring kl 20-21 at jeg endelig når til min læsning og der er jeg altså godt brugt. Og har svært ved at få læst koncentreret.

Da min skole ligger ca. en times kørsel væk, og jeg også skal aflevere og hente børn på vejen har jeg ikke meget glæde af at min uddannelse kun er 30 timer ugl.

Min mand er en stor støtte, han tager gerne børn og alt det andet hele weekenden. men han kan jo ikke ændre på sine arbejdsforhold i hverdagene og jeg var klar over det da jeg valgte at starte på uddannelse.

Det der lige nu får mig helt ud og svømme er at jeg lige nu sidder i en gruppe med to studiekammerater hvor den ene ingen børn har og den anden kun har ét stort barn. Jeg kan slet ikke følge med i alt det de når at lave og føler at jeg kun bidrager med krummer i gruppen fordi jeg har svært ved at lægge flere timers indsats hver hverdagsaften.

Nu kommer så spørgsmålet
Hvordan klarer i andre det? Hvordan ser jeres hverdag ud?

Anonym skriver:

Jeg er godt i gang med en uddannelse. jeg har sagt mit job op for at gå i gang med skole og har glædet mig længe. Jeg er anonym fordi jeg har familie herinde.

Jeg vidste godt at det ville blive en udfordring at gå i skole og samtidig have tre mindre børn. Men jeg havde ikke troet at det skulle være så hårdt.
Min mand kører tidligt om morgenen og kommer ofte først hjem lige til aftensmaden. Når vi har spist forsvinder han omkring 30 min på wc og jeg står igen alene med børnene.
Han putter børnene når han er færdig på wc.

Så er der 5 madpakker der skal smøres og alle mulige andre hverdagssager der skal ordnes.

Det er først omkring kl 20-21 at jeg endelig når til min læsning og der er jeg altså godt brugt. Og har svært ved at få læst koncentreret.

Da min skole ligger ca. en times kørsel væk, og jeg også skal aflevere og hente børn på vejen har jeg ikke meget glæde af at min uddannelse kun er 30 timer ugl.

Min mand er en stor støtte, han tager gerne børn og alt det andet hele weekenden. men han kan jo ikke ændre på sine arbejdsforhold i hverdagene og jeg var klar over det da jeg valgte at starte på uddannelse.

Det der lige nu får mig helt ud og svømme er at jeg lige nu sidder i en gruppe med to studiekammerater hvor den ene ingen børn har og den anden kun har ét stort barn. Jeg kan slet ikke følge med i alt det de når at lave og føler at jeg kun bidrager med krummer i gruppen fordi jeg har svært ved at lægge flere timers indsats hver hverdagsaften.

Nu kommer så spørgsmålet
Hvordan klarer i andre det? Hvordan ser jeres hverdag ud?

må i ikke arbejde hjemme? Ved godt at I ikke kan gøre det hele tiden? Men når I har opgaver, så tilbyd at være hos jer?

Kender du ikke nogen af forældrene hvor børnene går, der bor tæt på, der måske kunne tage dem med? hente, så du lige havde en time eller noget du kunne arbejde i? Eller noget familie, der kan hjælpe?

Hvad med deles om hverdagstingene? at skiftes med at smøre madpakker, så du ikke står med det hver aften?

Anonym skriver:

Jeg er godt i gang med en uddannelse. jeg har sagt mit job op for at gå i gang med skole og har glædet mig længe. Jeg er anonym fordi jeg har familie herinde.

Jeg vidste godt at det ville blive en udfordring at gå i skole og samtidig have tre mindre børn. Men jeg havde ikke troet at det skulle være så hårdt.
Min mand kører tidligt om morgenen og kommer ofte først hjem lige til aftensmaden. Når vi har spist forsvinder han omkring 30 min på wc og jeg står igen alene med børnene.
Han putter børnene når han er færdig på wc.

Så er der 5 madpakker der skal smøres og alle mulige andre hverdagssager der skal ordnes.

Det er først omkring kl 20-21 at jeg endelig når til min læsning og der er jeg altså godt brugt. Og har svært ved at få læst koncentreret.

Da min skole ligger ca. en times kørsel væk, og jeg også skal aflevere og hente børn på vejen har jeg ikke meget glæde af at min uddannelse kun er 30 timer ugl.

Min mand er en stor støtte, han tager gerne børn og alt det andet hele weekenden. men han kan jo ikke ændre på sine arbejdsforhold i hverdagene og jeg var klar over det da jeg valgte at starte på uddannelse.

Det der lige nu får mig helt ud og svømme er at jeg lige nu sidder i en gruppe med to studiekammerater hvor den ene ingen børn har og den anden kun har ét stort barn. Jeg kan slet ikke følge med i alt det de når at lave og føler at jeg kun bidrager med krummer i gruppen fordi jeg har svært ved at lægge flere timers indsats hver hverdagsaften.

Nu kommer så spørgsmålet
Hvordan klarer i andre det? Hvordan ser jeres hverdag ud?

Jeg har desværre ikke svaret, men jeg ville ikke gå uden at give dig et stort

Jeg står "kun" med uddannelse, studiejob og ét barn, og jeg har svært ved at nå alle dagens gøremål, så kan kun forestille mig, at du har ualmindeligt travlt!

Jeg ved ikke, hvor længe du har været i gang med uddannelsen, men jeg lover dig, at man med tiden får produceret mere og mere mens barn/børn er i institution. Man bliver bedre til at udnytte tiden. Mht gruppen, så hjælper det som regel at tale om tingene - snak åbent om, hvis du føler, at du ikke bidrager med nok. Måske overrasker de dig ved ikke at være enige

Yurie skriver:

må i ikke arbejde hjemme? Ved godt at I ikke kan gøre det hele tiden? Men når I har opgaver, så tilbyd at være hos jer?

Kender du ikke nogen af forældrene hvor børnene går, der bor tæt på, der måske kunne tage dem med? hente, så du lige havde en time eller noget du kunne arbejde i? Eller noget familie, der kan hjælpe?

Hvad med deles om hverdagstingene? at skiftes med at smøre madpakker, så du ikke står med det hver aften?

Tak for dine ideer.
Desværre må vi ikke arbejde hjemme.

Min familie bor længere væk, men det var en god ide med nogle legeaftaler:-) Jeg er sikker på at jeg kan få en hånd en gang i mellem via legekammeraterne.

Min mand er så elendig til madpakkerne, så ville vi aldrig få andet en flade leverpostejsmadder med. Men han kan vel lære det

Fine_007 skriver:

Jeg har desværre ikke svaret, men jeg ville ikke gå uden at give dig et stort

Jeg står "kun" med uddannelse, studiejob og ét barn, og jeg har svært ved at nå alle dagens gøremål, så kan kun forestille mig, at du har ualmindeligt travlt!

Jeg ved ikke, hvor længe du har været i gang med uddannelsen, men jeg lover dig, at man med tiden får produceret mere og mere mens barn/børn er i institution. Man bliver bedre til at udnytte tiden. Mht gruppen, så hjælper det som regel at tale om tingene - snak åbent om, hvis du føler, at du ikke bidrager med nok. Måske overrasker de dig ved ikke at være enige

Tak for dit svar.
Jeg tog mig sammen og snakkede med gruppen. Det viste sig at de slet ikke havde samme oplevelse af min arbejdsindsats. De var på ingen måde utilfredse, men havde dog godt bemærket at jeg nogle dage ingenting nåede hjemmefra og andre dage nåede ganske meget. Men det mente de ikke var noget større problem fordi de ikke var i tvivl om mit grundlæggende engagement.

Det var rart at snakke med dem og få taget hul på problemet.

Og rart at kunne fortælle at jeg føler at jeg er lidt overvældet nogle dage. Især på de dage hvor børnene også skal køres frem og tilbage til fritidsaktiviteter.