Skrev for noget tid siden denne tråd om min søn, som bare ikke vil sove om aftenen.
https://www.baby.dk/debat/232612pi1/barnets-soevn/er-ved-at-blive-vanvittig-han-vil-ikke-sove.aspx
Vi prøvede så at lave en fast rutine om aftenen ved sengetid, og det gik rigtig godt i ca 2 uger, hvor han faldt i søvn næsten med det samme...
MEN, det gik hurtigt over, han vil bare ikke sove når han bliver lagt... Han er træt, han har små trætte øjne, gaber osv allerede ved spisetid, han bliver lagt kl 20, men sover først ved 21.30 tiden... Han brokker sig lidt, vil have vand (ikke fordi han er meget tørstig) og ligger og leger og snakker.... Synes det er mærkeligt der skal gå SÅ lang tid, når han jo egentlig er træt nok...
Og problemet er jo så at han ikke er til at drive op om morgenen... Nu går jeg ledig og kan derfor være ret fleksibel og lade ham sove, men synes bare det er en dårlig vane/rytme, for lige pludselig skal jeg jo igang med noget arbejde af en art, og så bliver det jo hårdt for ham pludselig at skulle tidligt op... Og mht dagplejen er det også lidt træls at det skal aftales fra dag til dag om han skal afleveres hos hende, eller der hvor de nu skal hen om formiddagen (legestue, gymnastik, anden dp m.m.) fordi det afhænger af hvornår han vågner (hvis vi vækker ham tidligt er han helt umulig hele formiddagen fordi han jo ikke vil sove om aftenen...)
Desuden hænder det jo ind imellem at jeg skal til noget møde eller lignende om morgenen og han derfor skal tidligt op, og han bliver jo komplet umulig...
Han vågner ca kl. 8-8.30, sover middagslur ca tre timer (12-15) og i seng kl 20, men sover jo så først der 21.30 (og det er ligegyldigt hvor træt han er)...
Hvordan ser jeres dag ud/hvordan sover jeres børn? Andre med samme problem? Det er jo ikke fordi han er helt hysterisk mere, jeg synes bare det er en lidt træls rytme...
(han er 1,5 år)