Rummer ikke 1. gangs

Happiness skriver:

Det er skægt. Da jeg var førstegangsgravid syntes jeg at flergangsgravide var SÅÅÅÅ belastende med deres bedrevidenhed om alting.

Og nu som 2. gangs, synes jeg der er nogle førstegangsmødre der er SÅÅÅÅ bedrevidende da de har læst TONSVIS af bøger. Og man kan bare genkende ens egne tanker som 1. gangs Men man ved jo det ikke nytter at sige "Du bliver klogere"

Jeg tror hormonerne har meget at sige. Man bliver bare meget nemt irriteret. Du må bare sige at du lige må se tiden an, om hvilken baby du får? Så kan du trække den lidt

Jeg skal absolut heller ikke have for mange planer/aktiviteter og aftaler. Men en i min tidligere mødregruppe gik til noget 3 gange om ugen, så det er også forskelligt hvad barnet kan rumme og hvad man som mor kan rumme Personlig kunne hverken min baby eller jeg rumme alt for meget

Men forstår din frustration, og brug da endelig dette forum til at komme af med det! Det er jo bedre end at det fylder sig op, og i sidste ende brusser over

 

Tak
Prøver netop ikke at virke bedrevidende. Man skal selv have lov og svarer fordi hun konstant spørger. For mig er der også forskel på fakta som feks at en nf scanning bliver udført når man er 3 mdr henne frem for de ting som er mere flydende og hvor det kommer an på hvilket barn og hvilken familie med holdninger der snakkes om

Uanset hvor meget barnet kan holde til, har min grænse også noget at sige, og med flere børn at tage sig af, er der bare ikke tid til noget der minder om et forløb som 1 gangs gravid/mor

Anonym skriver:

Dette er ikke myntet på nogen, men min egen frustration

Jeg har simpelthen så svært ved at rumme 1 gangs gravide eller 1 gangs mødre med babyer. Herinde går jeg jo til og fra de indlæg, når jeg har overskud. Men min veninde er gravid og er ved at få pip, så håber det er ok jeg lufter min galde her.

Hun venter 1 barn, og jeg barn nr 3. Og allerede inden var 1 mil spørgsmål, hun kunne slet ikke finde id af de digitale ægløsnings teste, og blev bombarderet med spørgsmål, og det samme i starten og hvordan med scanninger, og har måtte forklare de samme ting 1000 gange. Meget af det, er noget som der står beskrevet på nettet, og hun forstår ik helt at jeg ikke har svar på alt, eller kan ændre fakta, så som at lægge nf i uge 15 så hun også kunne se køn.

Hun er glad og er også helt fint, men hun planlægger alt det, vi skal gå til. Hvor jeg har prøvet at forklare, jeg har oplevet meget af det, lært erfaringer, også fra Mødregruppen, og 4 aktiviteter hver uge er ikke godt for en nyfødt, ihvertfald ikke alle. Og har ikke tid til at rende rundt og konstant babyjogger, mørkegrå i forvejen har 2 mindre børn. Det er jo ikke en candyfloss verden at have en nyfødt, hvor de kun sover og man kan gå på shopping osv.

Er bare så frustreret, og et helt andet sted, og et sted træt af når 1 gangs gravide og 1 gangs mødre med deres babyer, fortæller mig, hvordan jeg skal klare mine børn. Bla kom en veninde, med en masse brillerne snak om, hvor nemt det var at få barnet til at ligge stille, på puslebordet, eller få barnet til at sove hvis man konstant fortalte barnet hvad man gjorde. 1 mine bør. Har ikke sovet noget der mindede om igennem før de var 2.5 og 2 mine unger kan du snakke nok så meget med, det hjælper ikke når barnet er 2.5 eller 3 og ikke vil skiftes, men hendes er kun knap 1 år, og gider bare ikke den der bedrevidenhed og belærende tone, når de ikke selv har prøvet det

Kan godt være mine hormoner ikke hjælper til det bedre, men hold nu fast jeg har bare fået nok..... Orker det ikke, vil gerne være en god veninde men har så rigeligt at se til, end at svare på spørgsmål flere gange om dagen, på noget som nemt kan læses, bla i en graviditetsbog

Tror du ser lidt hårdt på det 

Din veninde glæder sig jo bare, og søger hjælp hos dig. hvis min veninde var 1. Gang og jeg 3. Gangs, ville jeg da hellere end gerne besvare hendes uvidende spørgsmål, men der er vi jo så forskellige

jeg synes bestemt ikke det gør noget at de første gangs gravide spørger om 120 forskellige ting, og nogengange de samme flere gange, jeg synes bare det er rart hvis jeg kan hjælpe 

Undgår også første gangs gravide men det er af helt anden årsag - er simpelthen så bange for at lyde alt for s,art og nonchalant fordi jeg har fået en mere rolig tilgang til det at være gravid, føde og have børn. Jeg føler mig så forkert når jeg får fyret den af med: nå det får jo nok han ikke sover så meget, eller ej ingen bekymring det er helt naturligt at du ikke mærker liv i et halvt døgn når du kun er i 20. Uge osv... 

Hvad pokker hjælper det dem, at jeg bliver klog flergangs? Sidste mødregruppe var jeg sammen med to flergangs og to første gangs og havde virkelig ondt af de to første gangs at de ikke kunne få "lov" at være førstegangs med en flok og vokse som mødre sammen og ikke skulle på vores skidt put attitude.

Nå ja og så holder jeg mig også fra dem fordi jeg er møg misundelig, der er ikke noget som at gravid med den første, alle drømmene også de urealistiske om baby under et pæretræ og dig selv i lang hvid kjole, fyldt med overskud. Og den første barsel hvor man kan lade være at gå ud en hel dag og bare kigge forelsket på miraklet, hvor man sove sammen med baby, hvor man ikke behøver at lave mad....

MMOGM skriver:

Tror du ser lidt hårdt på det 

Din veninde glæder sig jo bare, og søger hjælp hos dig. hvis min veninde var 1. Gang og jeg 3. Gangs, ville jeg da hellere end gerne besvare hendes uvidende spørgsmål, men der er vi jo så forskellige

jeg synes bestemt ikke det gør noget at de første gangs gravide spørger om 120 forskellige ting, og nogengange de samme flere gange, jeg synes bare det er rart hvis jeg kan hjælpe 

Jeg vil også gerne hjælpe, men til en vis grænse, og hvis der ikke er forståelse for at, svare på spørgsmål, er vigtigere end at sørger for st mine egne børn, har mad, ren ble, skal puttes osv, og at det er mange gange spørgsmålene kommer igen, som at hun ikke hører efter, så gider jeg ikke blive ved. Men nu kender jeg hende også pg har derfor en anden baggrund til at udtale mig som jeg gør. Vil gerne hjælpe, men alt med måde

lineog4 skriver:

Undgår også første gangs gravide men det er af helt anden årsag - er simpelthen så bange for at lyde alt for s,art og nonchalant fordi jeg har fået en mere rolig tilgang til det at være gravid, føde og have børn. Jeg føler mig så forkert når jeg får fyret den af med: nå det får jo nok han ikke sover så meget, eller ej ingen bekymring det er helt naturligt at du ikke mærker liv i et halvt døgn når du kun er i 20. Uge osv... 

Hvad pokker hjælper det dem, at jeg bliver klog flergangs? Sidste mødregruppe var jeg sammen med to flergangs og to første gangs og havde virkelig ondt af de to første gangs at de ikke kunne få "lov" at være førstegangs med en flok og vokse som mødre sammen og ikke skulle på vores skidt put attitude.

Nå ja og så holder jeg mig også fra dem fordi jeg er møg misundelig, der er ikke noget som at gravid med den første, alle drømmene også de urealistiske om baby under et pæretræ og dig selv i lang hvid kjole, fyldt med overskud. Og den første barsel hvor man kan lade være at gå ud en hel dag og bare kigge forelsket på miraklet, hvor man sove sammen med baby, hvor man ikke behøver at lave mad....

Ja man tager nok mere let på det, tror man finder andre løsninger, vælger sine kampe, og så er man også tvunget på en anden måde til at være mindre pylret når man har mere end et barn at tage sig af

Anonym skriver:

Jeg vil også gerne hjælpe, men til en vis grænse, og hvis der ikke er forståelse for at, svare på spørgsmål, er vigtigere end at sørger for st mine egne børn, har mad, ren ble, skal puttes osv, og at det er mange gange spørgsmålene kommer igen, som at hun ikke hører efter, så gider jeg ikke blive ved. Men nu kender jeg hende også pg har derfor en anden baggrund til at udtale mig som jeg gør. Vil gerne hjælpe, men alt med måde

Selvfølgelig skal man ikke tilsidesætte sine børn for at hjælpe, men ellers må du jo fortælle hende at du gerne vil hjælpe, men du også har andre ting at se til, så hun måske ved at du ikke kan rumme alle de spørgsmål  Ellers ved hun det jo ikke 

Nu tog jeg også bare udgangspunkt i det der var skrevet.

Anonym skriver:

Dette er ikke myntet på nogen, men min egen frustration

Jeg har simpelthen så svært ved at rumme 1 gangs gravide eller 1 gangs mødre med babyer. Herinde går jeg jo til og fra de indlæg, når jeg har overskud. Men min veninde er gravid og er ved at få pip, så håber det er ok jeg lufter min galde her.

Hun venter 1 barn, og jeg barn nr 3. Og allerede inden var 1 mil spørgsmål, hun kunne slet ikke finde id af de digitale ægløsnings teste, og blev bombarderet med spørgsmål, og det samme i starten og hvordan med scanninger, og har måtte forklare de samme ting 1000 gange. Meget af det, er noget som der står beskrevet på nettet, og hun forstår ik helt at jeg ikke har svar på alt, eller kan ændre fakta, så som at lægge nf i uge 15 så hun også kunne se køn.

Hun er glad og er også helt fint, men hun planlægger alt det, vi skal gå til. Hvor jeg har prøvet at forklare, jeg har oplevet meget af det, lært erfaringer, også fra Mødregruppen, og 4 aktiviteter hver uge er ikke godt for en nyfødt, ihvertfald ikke alle. Og har ikke tid til at rende rundt og konstant babyjogger, mørkegrå i forvejen har 2 mindre børn. Det er jo ikke en candyfloss verden at have en nyfødt, hvor de kun sover og man kan gå på shopping osv.

Er bare så frustreret, og et helt andet sted, og et sted træt af når 1 gangs gravide og 1 gangs mødre med deres babyer, fortæller mig, hvordan jeg skal klare mine børn. Bla kom en veninde, med en masse brillerne snak om, hvor nemt det var at få barnet til at ligge stille, på puslebordet, eller få barnet til at sove hvis man konstant fortalte barnet hvad man gjorde. 1 mine bør. Har ikke sovet noget der mindede om igennem før de var 2.5 og 2 mine unger kan du snakke nok så meget med, det hjælper ikke når barnet er 2.5 eller 3 og ikke vil skiftes, men hendes er kun knap 1 år, og gider bare ikke den der bedrevidenhed og belærende tone, når de ikke selv har prøvet det

Kan godt være mine hormoner ikke hjælper til det bedre, men hold nu fast jeg har bare fået nok..... Orker det ikke, vil gerne være en god veninde men har så rigeligt at se til, end at svare på spørgsmål flere gange om dagen, på noget som nemt kan læses, bla i en graviditetsbog

har du Sagt til hende, at du ikke kan rumme alle de spørgsmål..? Og at hun skal lade være med at spørge dig mere nu.....

Anonym skriver:

Dette er ikke myntet på nogen, men min egen frustration

Jeg har simpelthen så svært ved at rumme 1 gangs gravide eller 1 gangs mødre med babyer. Herinde går jeg jo til og fra de indlæg, når jeg har overskud. Men min veninde er gravid og er ved at få pip, så håber det er ok jeg lufter min galde her.

Hun venter 1 barn, og jeg barn nr 3. Og allerede inden var 1 mil spørgsmål, hun kunne slet ikke finde id af de digitale ægløsnings teste, og blev bombarderet med spørgsmål, og det samme i starten og hvordan med scanninger, og har måtte forklare de samme ting 1000 gange. Meget af det, er noget som der står beskrevet på nettet, og hun forstår ik helt at jeg ikke har svar på alt, eller kan ændre fakta, så som at lægge nf i uge 15 så hun også kunne se køn.

Hun er glad og er også helt fint, men hun planlægger alt det, vi skal gå til. Hvor jeg har prøvet at forklare, jeg har oplevet meget af det, lært erfaringer, også fra Mødregruppen, og 4 aktiviteter hver uge er ikke godt for en nyfødt, ihvertfald ikke alle. Og har ikke tid til at rende rundt og konstant babyjogger, mørkegrå i forvejen har 2 mindre børn. Det er jo ikke en candyfloss verden at have en nyfødt, hvor de kun sover og man kan gå på shopping osv.

Er bare så frustreret, og et helt andet sted, og et sted træt af når 1 gangs gravide og 1 gangs mødre med deres babyer, fortæller mig, hvordan jeg skal klare mine børn. Bla kom en veninde, med en masse brillerne snak om, hvor nemt det var at få barnet til at ligge stille, på puslebordet, eller få barnet til at sove hvis man konstant fortalte barnet hvad man gjorde. 1 mine bør. Har ikke sovet noget der mindede om igennem før de var 2.5 og 2 mine unger kan du snakke nok så meget med, det hjælper ikke når barnet er 2.5 eller 3 og ikke vil skiftes, men hendes er kun knap 1 år, og gider bare ikke den der bedrevidenhed og belærende tone, når de ikke selv har prøvet det

Kan godt være mine hormoner ikke hjælper til det bedre, men hold nu fast jeg har bare fået nok..... Orker det ikke, vil gerne være en god veninde men har så rigeligt at se til, end at svare på spørgsmål flere gange om dagen, på noget som nemt kan læses, bla i en graviditetsbog

Husk på du også selv har været førstegangs på et tidspunkt. Og som andre skriver så kan flergangsmødre være mindst lige så belastende med deres bedrevidenhed - ikke jeg siger at  du er det!

Men jeg synes da du skal sige det til hende, ellers så fortsætter det vel temmeligsikkert bare. Så er det bedre at hun ved hvordan du har det med det inden det løber helt af sporet for en af jer

MMOGM skriver:

Selvfølgelig skal man ikke tilsidesætte sine børn for at hjælpe, men ellers må du jo fortælle hende at du gerne vil hjælpe, men du også har andre ting at se til, så hun måske ved at du ikke kan rumme alle de spørgsmål  Ellers ved hun det jo ikke 

Nu tog jeg også bare udgangspunkt i det der var skrevet.

Ja det ved jeg, er også svært at få alt med. Har prøvet men jeg er nok for svag til at sige fra, da hun er meget insisterende. Men må være hård og kontant

Sitrani skriver:

har du Sagt til hende, at du ikke kan rumme alle de spørgsmål..? Og at hun skal lade være med at spørge dig mere nu.....

Se svar til mogm