Respons til tidligere indlæg (laaaangt)

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

342 visninger
3 svar
0 synes godt om
30. juli 2009

Marco2

  Hej 

 

Jeg er ked af at jeg ikke er kommet med en tilbagemelding før nu, men tiden er løbet fra  mig og synes også det krævede et ordentligt svar...

 

Først vil jeg prøve at forklare hvad jeg mener med ultimatumer og pigefnidder.

På mig virker det som om du sætter dig tilbage med korslagte arme og siger "Nå, så kan jeg bare ikke deltage. Så laver jeg noget for mig selv". Synes det er en meget negativ og ikke særlig konstuktiv tilgang til det. 

 

Du er derimod meget mere løsningsorienteret i dit svar til arrangørerne. 

 

Du kunne have været mere "aktiv", og måske da de kommer med program og beløb sagt: "det er for dyrt for mig. hvordan kan det gøres billigere?" Fx. kunne du have lavet noget af maden, kun deltaget i en del af polterabenden eller hvad ved jeg. Ringet og sagt at det bliver for dyrt, hvad kan vi gøre? Istedet for bare at blive negativ og sætte sig passiv tilbage.

 

Og den måde at tackle tingene på er meget "piget" - deraf sikkert ordet "pigesur" :-) 

 

Og mit svar til dig var på ingen måde negativt. Overhovedet!! Jeg prøvede bare at fortælle at pkt. 1 det nu om dage ikke er ualmindeligt at en polterabend koster 700,- og pkt. 2 at jeg ville deltage. Selvfølgelig ikke hvis det betyder at jeg skal fodre min familie med selvplukkede mælkebøtteblade og indsamlet regnvand... Det er der forhåbentligt ikke nogen herinde der vil....

 

Og jeg kalder ikke dig for dårlig veninde eller andet. Slet ikke. Og den med den dårlige kemi... den ved jeg ikke hvor kommer fra. Synes da tværtimod at vi har snakket om at du kunne give et glas hylde en dag. At det så ikke er blevet til noget er en anden sag.

 

Og mht det med at være træt af gruppen. Hvor kommer den fra? Ja, det er måske også at skyde gråspurve med kanonkugler fra min side og det beklager jeg. Det er nok mere at jeg bliver træt.... altså zzzz træt. For jeg føler at der er en del af det der "pigefnidder" Jeg kan ikke præcisere det ret meget uden at henvise til specifikke tråde, og vil derfor "udlevere" enkeltpersoner, og det vil jeg ikke.

 

Om det kommer mere til udtryk nu fordi vores unger er blevet store og vi alle nu har mange andre ting at tænke på, ved jeg ikke. Men jeg har ihvertfald et par gange haft følelsen af træthed, når jeg logger ind og har læst et par indlæg. Der har været meget "surhed", dekonstruktivisme og tøsefnidder.... Ja, det er svært at beskrive. Har brygget mange indlæg sammen når jeg har ligget i min seng eller badet om morgenen hvor man vel basalt set "skriver" "Så tag dig dog sammen".... 

 

Og en del "harske" bemærkninger som jeg synes er helt uberettigede. Og jeg har været god til bare at logge af og ikke skrive noget. Ikke båret mere ved til bålet om man vil. Men det sure svar jeg følte jeg fik i mit svar var måske liiiige dråben til mit bæger. Men nu skulle det gerne være tømt så der er plads til noget mere..

 

Jeg vrøvler nu, fordi det er enormt svært at skrive hvad jeg mener...

 

Men jeg kan sige at det ikke kun er mig der føler det. Taget de pb'ere i betragtning jeg har fået. 

 

Jeg vil afslutningsvis sige at der er INTET at det jeg har skrevet her der er skrevet surt eller negativt eller lign. Så jeg håber ikke der er nogle der læser noget mellem linierne der ikke står der. Og er der noget jeg skal uddybe yderligere må i sige til enten med pb'er eller her.

 

Vi har trods alt snart været sammen i tykt og tyndt i 3 år nu....

 

Der var rigtig meget mere jeg har skrevet ned inden i mit hoved, jeg ville sige, men ordene vil ikke rigtig ud. Så jeg håber at jeg med dette indlæg har løsnet op for de knuder der eventuelt måtte være.

 

Knus Ag.

 


Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

30. juli 2009

birgittemarie

Kære AG

Dejligt du er kommet tilbage for at afrunde den snak.

Jeg har travlt med at flytte lige nu, så jeg ville bare lige sige, at jeg har læst, hvad du har skrevet og vil vende tilbage senere i næste uge med et længere svar. Jeg vil dog gerne lige hurtigt forklare den med kemien.

Jeg måtte lige læse det gamle indlæg igennem for at se, hvad du refererede til og jeg går ud fra, at det var den her:


Nå, det er selvfølgelig også kun spekulationer, som jeg hellere burde undlade at komme med. Det kunne bare være rart at høre, om det drejer sig om noget, vi rent faktisk har gjort forkert eller det bare er dårlig kemi.


Her talte jeg om det, du skrev til hele gruppen: at vi var fulde af pigefnidder og ikke om dig og mig. Du vidste jo slet ikke, hvem jeg var på det tidspunkt, så jeg tænkte ikke på vores personlige forhold.
Jeg talte om, hvorvidt du måske ikke brød dig om måden, vi alle sammen talte sammen på i det hele taget eller om, det var noget mere konkret, der irriterede dig.

Resten er jeg nødt til at lade ligge for nu, men tak for dit svar.

Knus Birgitte

Anmeld

30. juli 2009

Tynen

Jeg ved ikke om du kender det, men jeg har læst det her indlæg 4 gange nu og bliver ved med at trykke besvar, men ved bare ikke hvad jeg skal skrive

Ihh.. Synes sgu det er svært..
Jeg følte mig bare virkelig ramt (Ej, det lyder latterligt og lidt nederen, for jeg har jo rent faktisk et rigtigt liv udover det her på nettet   ) over det med at være træt af gruppen - Specielt fordi jeg skriver rigtig meget herinde og er rigtig glad for gruppen.
Jeg var bare rigtig dårlig til at acceptere at andre måske ikke lige synes den er det fedeste altid lige den dag og så synes jeg bare den kom så SLAM!
Pludseligt...
Som du skriver har vi delt alt de sidste 3 år, og derfor syntes jeg i situationen at det var noget underligt noget at smide ud uden nogen forklaring eller noget..
Vi plejer jo at være gode til at "snakke" om tingene.

Ej, ved ikke om der er hoved og hale i det.. Ville i hvert fald bare skrive at jeg havde læst det og synes det er rigtig dejlgit at du gad at komme tilbage og forklare hvad du i virkeligheden mente
 

Anmeld

30. juli 2009

Helle30

Jeg tilslutter mig lige Trynens indlæg. Du kan sgu formulere tingene.
Derudover: Er det så ikke noget med, at økonomi - penge - har, eller har ikke - altid kan få folk op af sofaen?

Jeg har måske ikke været så meget på, at jeg fatter den med fnidder AG, men jeg kan godt sætte mig ind i, at du ville betale for den pa. hvis det var. 
Det kunne jeg også gøre uden at blinke. I mit tilfælde ville det så kræve, at der var en rigtig god veninde at betale for.

Og nu vrøvler jeg også... Hmm, - jeg holder af jer allesammen

- Sentimentale Helle

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.