at blive sat igang før termin?

C8 skriver:

Hvor er det synd for dig :/ Man føler sig hjælpeløs og det er den værste følelse at have. Godt, at din kæreste er der for dig!
Jeg for, at dit vand bliver tager inden termin, da 5 uger er lang tid med disse smerter. 

tak! håber også bare at det hele kommer til at gå. men vil indrømme, psyken har det værre end bækkenet :/ og ja, de sidste 4½ uge der er til termin, bliver nok de længste hvis de ikke gør noget før :/

AMtrier skriver:

tak! håber også bare at det hele kommer til at gå. men vil indrømme, psyken har det værre end bækkenet :/ og ja, de sidste 4½ uge der er til termin, bliver nok de længste hvis de ikke gør noget før :/

Det gør det helt bestemt men lav mindst muligt og tag tingene i små bider for ikke, at gøre det værre. Tag en dag af gangen og tænk, at du kun mangler små 5 uger ud af de 40

Hej piger!

Jeg vil lige høre om der er nogen herinde, som er blevet sat igang før termin, og hvad grunden var?



Jeg har indtil videre lavet aftale med JM om at blive sat igang senest på terminsdagen, på grund af psykiske problemer (angst på grund af mislykket graviditet og fødsel)
Da vi aftalte det, havde jeg det udemærket, men har siden været flere gange på FG og har haft dem i røret mange gange nu, fordi jeg får meget kraftige plukveer og går og bløder hele tiden det spiller ikke godt med min meget svage psyke med hensyn til fødsel og alt det her, så jeg har tænkt mig at tale med JM om, om det kan blive før termin. er der nogen som har erfaring med det? JM startede med at sige at jeg som udgangspunkt kunne få det som jeg mente ville gøre mig mere tryg, men kan ikke lige regne ud hvordan det er hvis jeg bare ikke KAN mere nu

Jeg blev sat i gang med min ældste pga. graviditetsdiabetes 39+4 (født 39+5). Her med lillebror skulle jeg også sættes i gang senest til termin pga. diabetes. Jeg fik en hindeløsning og fødte ham 3 dage senere 39+4. 

AMtrier skriver:

Hej søde!
vidste slet ikke du blev sat i gang
min mor havde det på samme måde da hun var gravid og blev også sat i gang 38+0 så var nok også det tidspunkt jeg havde tænkt var det tidligste jeg glæder mig bare MEGET til den 6. så jeg kan få det ud og forhåbentligt blive imødekommet!

hvor længe gik der fra du blev sat i gang til du fødte?

Jamen, det gjorde jeg. Onsdag målte JM et et højt blodtryk, bad mig gå til læge torsdag, der var det stadig højt og jeg fik en tid på svangreambulatoriet fredag, hvor jeg fik besked på, at jeg skulle komme igen søndag, og med stor sandsynlighed ville blive sat i gang mandag. Og det gjorde jeg så...

Jeg fik første pille kl 9.30, skulle komme igen kl 14 og fik anden pille der. Kl 18 ringede jeg til fg og blev bedt om at komme, omkring kl 20 gik vandet og Thea er født kl 3.00 så det gik ok stærkt, til trods for, at det var før tid

Hvorfor blev din mor sat i gang før tid?

Jeg håber du får en rigtig god snak med JM og hun kan hjælpe dig med, at gøre hvad der er bedst for dig og baby hvad siger M til det hele? Er han lige så nervøs som dig?

AMtrier skriver:

tak! håber også bare at det hele kommer til at gå. men vil indrømme, psyken har det værre end bækkenet :/ og ja, de sidste 4½ uge der er til termin, bliver nok de længste hvis de ikke gør noget før :/

Krydser fingre for, at der vil blive gjort noget inden din termin, da det lyder til at være meget hårdt for dig både fysisk og psykisk :/

AMtrier skriver:

Hej piger!

Jeg vil lige høre om der er nogen herinde, som er blevet sat igang før termin, og hvad grunden var?



Jeg har indtil videre lavet aftale med JM om at blive sat igang senest på terminsdagen, på grund af psykiske problemer (angst på grund af mislykket graviditet og fødsel)
Da vi aftalte det, havde jeg det udemærket, men har siden været flere gange på FG og har haft dem i røret mange gange nu, fordi jeg får meget kraftige plukveer og går og bløder hele tiden det spiller ikke godt med min meget svage psyke med hensyn til fødsel og alt det her, så jeg har tænkt mig at tale med JM om, om det kan blive før termin. er der nogen som har erfaring med det? JM startede med at sige at jeg som udgangspunkt kunne få det som jeg mente ville gøre mig mere tryg, men kan ikke lige regne ud hvordan det er hvis jeg bare ikke KAN mere nu

Hej  

Jeg blev sat igang med min søn 36+6 fordi der var sket en indsnævring i tilførelsen til moderkagen og han derfor ikke voksede optimalt.

Han blev født 37+0 med en fødselsvægt på 2490g tiltrods for alle deres scanninger sagde 2200g hvilket betød jordemoderen fortalte jeg sagtens kunne have fortsat og at det var lægernes iver efter at få et tal som kunne passe med med de andre utallige scanninger.

Men der var sket en indsnævring, og selvom jeg var lidt ærgerlig over at blive frarøvet den fulde oplevelse så kom han ud og har det perfekt nu her 2 år efter  

tarkoflen skriver:

Jamen, det gjorde jeg. Onsdag målte JM et et højt blodtryk, bad mig gå til læge torsdag, der var det stadig højt og jeg fik en tid på svangreambulatoriet fredag, hvor jeg fik besked på, at jeg skulle komme igen søndag, og med stor sandsynlighed ville blive sat i gang mandag. Og det gjorde jeg så...

Jeg fik første pille kl 9.30, skulle komme igen kl 14 og fik anden pille der. Kl 18 ringede jeg til fg og blev bedt om at komme, omkring kl 20 gik vandet og Thea er født kl 3.00 så det gik ok stærkt, til trods for, at det var før tid

Hvorfor blev din mor sat i gang før tid?

Jeg håber du får en rigtig god snak med JM og hun kan hjælpe dig med, at gøre hvad der er bedst for dig og baby hvad siger M til det hele? Er han lige så nervøs som dig?

det lyder også til at have været en god oplevelse min JM sagde jeg skulle være klar på at det kunne tage flere dage med veer når man bliver sat igen :O

min mor blev sat i gang fordi hun, ligesom jeg, blødte hele tiden, så de satte hende i gang 38+0 fordi hun psykisk ikke kunne mere. og jeg føler bare jeg er ved at ramme samme punkt

Han blev bekymret i starten da jeg blødte, men efterhånden som der aldrig er noget alvorligt begyndte han at tage det mere stille. han agere lidt som min klippe i det her, ligesom alle de andre gange nogen har skulle holde det hele oppe

Jeg blev sat igang 38+4 pga. forhøjet blodtryk sidst i graviditeten... og det gik helt galt og endte med et akut kejsersnit som jeg stadig har det skidt over. For mig var det overhovedet ikke nogen god oplevelse

Ville stadig ønske jeg havde haft muligheden for at føde normalt eller var blevet overtalt til planlagt kejsersnit fremfor at blive sat igang til fødsel, sådan som det endte med at gå...

AMtrier skriver:

det lyder også til at have været en god oplevelse min JM sagde jeg skulle være klar på at det kunne tage flere dage med veer når man bliver sat igen :O

min mor blev sat i gang fordi hun, ligesom jeg, blødte hele tiden, så de satte hende i gang 38+0 fordi hun psykisk ikke kunne mere. og jeg føler bare jeg er ved at ramme samme punkt

Han blev bekymret i starten da jeg blødte, men efterhånden som der aldrig er noget alvorligt begyndte han at tage det mere stille. han agere lidt som min klippe i det her, ligesom alle de andre gange nogen har skulle holde det hele oppe

Det var en god oplevelse ud over at jeg fik en 4. grads bristning, det var bestemt ikke sjovt. Men det har jo nok ikke noget med igangsættelsen at gøre tror jeg ikke.

Jeg kender også til et par stykker hvor det har taget 3 dage og det har ikke været sjovt.

Godt du har M han er en god mand