D. 22/12, kl. 08:58

ved ikke hvad jeg skal skrive, det virker forkert på en måde at skrive tillykke under omstændighederne

Det gør mig så ondt. Jeg kan slet ikke sætte mig i jeres sted og I har min dybeste medfølelse.

Himlen er blevet en stjerne rigere

Det gør mig så ondt at I skal igennem dette tab

Aldrig før har jeg tænkt så meget på nogle mennesker som jeg faktisk overhoved ikke kender! Det i går i gennem lige nu er simpelthen så uretfærdigt og jeg kan slet ikke forstille mig hvordan i må have det! 

Jeg sender en masse tanker afsted til jer! 

1000 tanker 

Kære Grinny
Jeg har sendt dig så mange tanker de seneste dage, og fældet indtil flere tårer på dine vejne. Jeg er glad for at høre at han endelig er ude så I kan få sagt både hej og farvel. Det er så ubeskriveligt trist og tragisk! 
Jeg havde glædet mig til at se hvem af os der "kom først" efter at vi har fulgtes ad herinde gennem hele graviditeten, men nu.. jeg kan ikke andet end at sige at du er i mine tanker og jeg håber du/I kan finde en måde at komme videre på og se fremad.

jeg sender alle mine tanker af hele mit hjerte i denne svære tid hvor er livet møg hammerne uretfærdig ind i mellem

grinny skriver:

Kom Isaac Gabriel Friis Pedersen til verden 

Intet gik som det skulle, hverken før, imens eller efter fødslen.

Fik første stikpille torsdag morgen, fik to mere i løbet af torsdagen. Fredag fik jeg 3 stikpiller. Fredag sen aften vælger de at ligge et ballonkateter, det mislykkedes 3 gange, men 4 gang blev det endelig siddende. 

Lørdag morgen, åben 2 cm., får lagt vedrop lørdag formiddag, intet sker. Lørdag eftermiddag er jeg lukket lidt til igen, får skruet på for vedroppet. 

Jeg er på morfin og får epidural under hele forløbet, men epidural falder ud to gange, så bliver ved med at skulle have den lagt om. 

Endelig søndag morgen er jeg 10 cm. åben og efter en times presseveer er han ude.

De fjerner ham, efter vores ønske, fra stuen med det samme. Senere bliver han så kørt tilbage så vi kan se ham, han ligner sin far så utroligt meget  

3410 g., 53 cm - præcis det samme som mig 

Jeg føler mig tom og har gjort det siden onsdag aften  At vi så tæt på termin, i en graviditet der faktisk har været problemfri, kan miste vores elskede søn er så svært at forstå og acceptere   

Jeg stirre bare ud i luften, har ingen tanker i mit hoved. Ved slet ikke hvordan vi skal kunne komme igennem en juleaften imorgen! Det er så pisse uretfærdigt det her! 

grinny skriver:

Kom Isaac Gabriel Friis Pedersen til verden 

Intet gik som det skulle, hverken før, imens eller efter fødslen.

Fik første stikpille torsdag morgen, fik to mere i løbet af torsdagen. Fredag fik jeg 3 stikpiller. Fredag sen aften vælger de at ligge et ballonkateter, det mislykkedes 3 gange, men 4 gang blev det endelig siddende. 

Lørdag morgen, åben 2 cm., får lagt vedrop lørdag formiddag, intet sker. Lørdag eftermiddag er jeg lukket lidt til igen, får skruet på for vedroppet. 

Jeg er på morfin og får epidural under hele forløbet, men epidural falder ud to gange, så bliver ved med at skulle have den lagt om. 

Endelig søndag morgen er jeg 10 cm. åben og efter en times presseveer er han ude.

De fjerner ham, efter vores ønske, fra stuen med det samme. Senere bliver han så kørt tilbage så vi kan se ham, han ligner sin far så utroligt meget  

3410 g., 53 cm - præcis det samme som mig 

Jeg føler mig tom og har gjort det siden onsdag aften  At vi så tæt på termin, i en graviditet der faktisk har været problemfri, kan miste vores elskede søn er så svært at forstå og acceptere   

Jeg stirre bare ud i luften, har ingen tanker i mit hoved. Ved slet ikke hvordan vi skal kunne komme igennem en juleaften imorgen! Det er så pisse uretfærdigt det her! 

Jeg kender dig slet ikke...  Men jeg har tænkt på dig flere gange siden du skrev dit første oplæg.... 

Sikke en frygtelig oplevelse I har/er igennem Så er livet sommetider uretfærdigt..

Sender mine bedste tanker til jer..... 

grinny skriver:

Kom Isaac Gabriel Friis Pedersen til verden 

Intet gik som det skulle, hverken før, imens eller efter fødslen.

Fik første stikpille torsdag morgen, fik to mere i løbet af torsdagen. Fredag fik jeg 3 stikpiller. Fredag sen aften vælger de at ligge et ballonkateter, det mislykkedes 3 gange, men 4 gang blev det endelig siddende. 

Lørdag morgen, åben 2 cm., får lagt vedrop lørdag formiddag, intet sker. Lørdag eftermiddag er jeg lukket lidt til igen, får skruet på for vedroppet. 

Jeg er på morfin og får epidural under hele forløbet, men epidural falder ud to gange, så bliver ved med at skulle have den lagt om. 

Endelig søndag morgen er jeg 10 cm. åben og efter en times presseveer er han ude.

De fjerner ham, efter vores ønske, fra stuen med det samme. Senere bliver han så kørt tilbage så vi kan se ham, han ligner sin far så utroligt meget  

3410 g., 53 cm - præcis det samme som mig 

Jeg føler mig tom og har gjort det siden onsdag aften  At vi så tæt på termin, i en graviditet der faktisk har været problemfri, kan miste vores elskede søn er så svært at forstå og acceptere   

Jeg stirre bare ud i luften, har ingen tanker i mit hoved. Ved slet ikke hvordan vi skal kunne komme igennem en juleaften imorgen! Det er så pisse uretfærdigt det her! 

Hvor er jeg rigtig ked af at læse dette søde... Har slet ikke ord.. 

I er i mine tanker... 

Kæmpe kram fra mig...