Bekymret...

Åhh nej... Opdagede i går aftes under et toiletbesøg at jeg er begyndt at bløde.. Aner ikke hvor meget der er "for meget" og hvor lidt der skal være for at det bare er en smule pletblødning. Tog til vagtlægen en lille time efter men da var det mere eller mindre stoppet igen.. Oppe ved vagtlægen skulle jeg lige aflevere en urinprøve og bum.. Så blødte jeg igen.. Han mærkede på maven men da jeg ikke har haft ondt sendte han mig hjem igen dog efter at han havde lavet en aftale med Svendborg sygehus om at jeg kan komme ind og få en scanning her til formiddag.. Åhh, hvor er jeg dog bekymret... Og jeg skulle selvfølgelig holde øje med om jeg fik ondt.. Tak.. Jeg er så en smule hypokonder, så når jeg er fokuseret på om jeg får ondt, så er det sku lige før jeg får ondt af dét... Krydser alt hvad krydses kan og forsøger at tænke positivt, men er meget meget bange...

 Krydser fingre for at det er sarte slimhinder eller noget helt ufarligt, og I ser en fin lille baby til scanningen.. 

Da jeg så kom til den scanning viste det sig desværre at vores baby var død.. Ud fra fosterets størrelse at dømme mente de at det var død i ca. uge 8

Jeg fik valget mellem udskrabning eller medicinsk abort, og jeg valgte det sidstnævnte. Nogen havde sagt at det ville føles som stærke mens-smerter, men så er der sku nogen jeg skal have medlidenhed med, for de smerter jeg fik kunne på ingen måde komme i nærheden af at kunne sammenlignes med mens-smerter.. Men efter den værste eftermiddag og nat i mit liv har jeg det nogenlunde nu.. Ingen smerter - bløder som ved mens. og mentalt set har jeg fået lidt styr på mig selv.. Er selvfølgelig ked af det men kontrolleret..

Ønsker jer alle sammen pøj pøj i jeres videre forløb, og håber på snart at kunne melde mig ind i en mødregruppe igen.

Er ked af at høre dit forløb endte sådan her og så lige op til jul

jeg ønsker dig en glædelig jul og håber at 2014 er jeres år for 2 gyldne streger og en lille rask, sød baby 

mine bedste ønsker til dig