Svar på obduktion af Noa

Godt at læse I trods jo ingen svar egentlig føler det er svar nok til at kunne komme videre - ikke uden Noa men med hende, hvor hun finder sin plads i familien.

 

Det føler vi  selvfølgelig havde det været federe hvis de havde sagt hun havde en bestemt hjertefejl eller noget.. Men så ville man jo alligevel været nervøs for om det kunne ske igen næste gang... Så der er nok intet udfald der ville være "perfekt"...

LinLin skriver:

Det føler vi ?? selvfølgelig havde det været federe hvis de havde sagt hun havde en bestemt hjertefejl eller noget.. Men så ville man jo alligevel været nervøs for om det kunne ske igen næste gang... Så der er nok intet udfald der ville være "perfekt"...

Det vigtigste er jo egentlig hvad man selv føler. Og min erfaring både fra mig selv og fra andre er en del af os oplever st netop den historie vi bærer på er den "nemmeste" og man derfor synes det svar man fik var det "nemmeste" - giver det mening??? 

Men ja når man har et svar så er man selvsagt bange for en gentagelse, men må desværre sige jeg også var bange for alt det andet jeg havde hørt der kunne gå galt også alt det der ikke var svar på - man må nok bare acceptere det ikke er så ligetil som det har været...

lineog4 skriver:

Det vigtigste er jo egentlig hvad man selv føler. Og min erfaring både fra mig selv og fra andre er en del af os oplever st netop den historie vi bærer på er den "nemmeste" og man derfor synes det svar man fik var det "nemmeste" - giver det mening??? 

Men ja når man har et svar så er man selvsagt bange for en gentagelse, men må desværre sige jeg også var bange for alt det andet jeg havde hørt der kunne gå galt også alt det der ikke var svar på - man må nok bare acceptere det ikke er så ligetil som det har været...

 

LinLin skriver:

Man kan jo heller ikke bruge alt det der "hvad nu hvis" til noget... så det er nok meget godt man synes det er "fint nok" som det er
men vi kommer da til at være herre nervøse i næste graviditet ! Og når den så engang er kommet til verdenenman jo stadig bekymret

Må nu indrømme jeg en gang imellem tillader mig at drømme med hvad nu hvis Lia ikke havde haft en hjertefejl - men det er skønne drømme og ikke nogen der begrænser 

Ja graviditeter har fået fjernet lidt af det magiske skær når man har mistet - og det med det kun sker for naboen er forsvundet. Men jeg synes nu 4 år efter og 2 børn efter er der flest øjeblikke hvor jeg ikke tror jeg mister dem - men der skal ikke meget til at frygten (næsten angsten) får overtaget igen - men nu kender jeg den og kan "tale" med den.