Nu bliver min lille gut tre uger i morgen, så nu må det da være på tide med en lille fødselsberetning!
Jeg skulle have haft planlagt kejsersnit den 6 december, men nåede aldrig så langt.
Lørdag den 23.11 vågnede jeg op med helt blå ben, og en underlig følelse i dem begge, men tænkte egentlig ikke så meget over det da jeg frøs ekstremt! Så jeg tog et varmt og langt bad og opdagede da jeg kom ud at benene STADIG var helt blå
undrede mig ret meget over det, men jeg sendte kæresten afsted på pub så han kunne se lidt fodbold og få lidt øl med vennerne en sidste gang inden fødslen. Jeg aftale med ham at jeg lige ville ringe til lægevagten fordi jeg var blevet lidt urolig. Lægen bad mig komme ud så han kunne kigge på mig, og det gjorde jeg så. Han kiggede på benene kort og sendte mig hurtigt videre til afsnit for gravide på Roskilde sygehus fordi at de på Glostrup ikke vil have noget med gravide at gøre.
Da jeg kom ud på Roskilde blev jeg lagt i en seng og jordemoderen tjekkede baby og alt så fint ud. Havde dog åbnet mig to cm, men der var ikke optræk til noget!
Efter 6!!!!! timer kom der endelig en læge og kiggede kort på mine ben men sagde hurtigt at hun ville tilkalde en neurolog. Fint nok.. Jeg ringede til min kæreste som ville komme ud til mig sammen med en ven, fordi jeg regnede med at komme hjem efter neurologen havde kigget på mig.. 3 timer gik der før hun dukkede op og min tålmodighed var ved at være VIRKELIG brugt! Hun kunne ikke finde en forklaring på hvorfor benene var blå og nu også følelsesløse!
jeg kunne INTET! Ikke gå, ikke løfte dem og slet ikke mærke de onde ting jeg kunne se hun gjorde ved mine ben (nev, stak i dem med en nål osv.) så jeg fik sendt vennen hjem og min kæreste og jeg måtte overnatte. Jeg blev bedt om at faste fra kl. 00.00, da jeg muligvis skulle scannes dagen efter...
Den 24.11. Vi blev vækket kl. 8.00 da der kom en og tog blodprøver på mig og min kæreste fik lidt mad. Igen måtte vi vente flere timer på en læge, og da hun endelig kom sagde hun, at hun ventede på at Glostrup ringede tilbage til hende omkring en videre plan for hvad der mere skulle ske.... Endnu flere timer gik og jeg var stadig fastende og var efterhånden træt og ret ked af det og SULTEN og tørstig! Kl. 13 kom en ny læge ind og sagde de ville overfører mig til Rigshospitalet og jeg begyndte at græde helt hysterisk. I samme øjeblik om en jordemoder ind og sagde til lægen, at de ikke ville accepterer en overflyttelse, fordi den scanning jeg skulle igennem på Rigshospitalet kunne gå ind og ramme baby. Så de gik ud på gangen og diskuterede lidt og da de kom ind igen, sagde de at nu var det ekstra vigtigt at ikke spiste, og jeg fik lagt drop men fik ikke at vide hvorfor og hvad der egentlig skulle ske!
de gik og pludselig kom en narkoselæge samt min egen jordemoder (nej hvor var jeg glad for at se hende!!!
) og de sagde, at de havde vurderet, at et akut kejsersnit var det bedste. Pludselig gik alting rigtig hurtigt og jeg blev kørt på operationsgangen og min kæreste fik skiftet tøj. Jeg fik lagt bedøvelse, nøj det var ubehageligt!, og så var vi klar!
Kl. 15.23 var Julius ude og vi begyndte begge at græde! Min kæreste fik ham hurtigt over til sig, og de kom hen til mig og satte sig imens jeg blev lappet sammen
Julius vejede 3605 g og var 52 cm lang. Han blev født 38+1, så han var en dejlig lille tyk dreng. Lægerne fandt ud af, at hans hoved havde presset på mine nerver og blodårer til benene, så derfor fik jeg blå og følelsesløse ben!
Jeg var oppe og gå et par timer efter vi var kommer tilbage på barselsgangen og havde på intet tidspunkt voldsomme smerter. Både Julius og jeg havde det super godt dagen efter, så vi fik lov til at komme hjem 24 timer efter fødslen!
Nu er han som sagt tre uger, og han er ekstremt nem! (Indtil videre
) han vejer nu 4 kilo og er en glad og dejlig dreng der kun brokker sig når maven driller ham
Alt i alt et fantastisk forløb når det nu ikke kunne vente længere!
Til dem der nåede så langt - godt klaret
