Vender lykken ikk snart?... Langt!

Jaa nu prøver jeg....

D 10 jan 2011 stod jeg med en positiv test i hånden, min mor var lykkelig, og et par dage efter ringer jeg til min fars kæreste for at fortælle nyheden... Hun fortæller at min far er røget på sygehuset pågrund af hans hjerte.... Han havde fået et salgtilfælde, og efterfølgende fandt de ud af at han havde for stort hjerte og sukkersyge.....
I uge ca 28 var vi til 3D scanning, og der fandt de ud ad at Lukas havde forstørret tarme... Var til flere samtaler på sygehuset og de kunne ikk rigtig fortælle så meget om det... Heldigvis var han fin til fødslen
En uge før min fødsel døde en af mine kammerater af kræft, 30 år gammel ....
d 3 sep 2011 blev Lukas født, og 11 dage efter blev min mor overfaldet med en økse (som i nok har hørt meget om)
Fik konstateret en stress depression da Lukas var ca 8 uger...
Kæmpede for parforholdet, dep og at være mor i mange måneder... Fik ingen støtte fra ham af.....
Fik det meget bedre i marts 2012, og der fik jeg for første gang også den skønne mor følelse for første gang....
I løbet af det næste halve år dropper mine 2 mostre kontakten til mig... Jeg ANER ikk hvorfor, da det bare var fra den ene dag til den anden at det er sket... Og de kan ikk fortælle mig hvorfor...
Jan 2013 gik eksen og jeg fra hinanden.... ( som jeg heller ikk har det bedste samarbejde med) Flyttede hjem til min mor og i juli 2013 fik Lukas og jeg vores egen lejlighed...
Og der droppede min fætter (som er på alder med mig og har 2 børn) også kontakten til mig... Også uden at sige noget...
For et par måneder siden fik en halvlillesøs en lille depression fordi at hun følte at læren mobbede hende hende.. Hun er 12 år...
Min mormor (som jeg har altid har haft et tæt forhold til) er så syg nu af alzheimers og demens at hun slet ikk kan genkende mig mere...
Min far er gammel alkoholiker, men har på fornemmelsen at han er begyndt at drikke lidt igen...
Fik her i sidste måned konstateret en depression og angst, men har desværre måtte gå ud af en uddannelse som jeg begyndte på i sep, hvilken har resulterede i at jeg kun fik 4600 udbetalt her i dec, så har været heldig at jeg måtte få lidt overtræk på kontoen så vi bare havde lidt penge til mad.... Så ingen julegaver eller noget til nogen..... Og ingen psykolog før jan.... Årh synes bare det hele er træls lige for tiden...

Nåå men trængte bare lige til lidt luft! Tak hvis i læste det hele igennem....

Mettefpigen skriver:

Jaa nu prøver jeg....

D 10 jan 2011 stod jeg med en positiv test i hånden, min mor var lykkelig, og et par dage efter ringer jeg til min fars kæreste for at fortælle nyheden... Hun fortæller at min far er røget på sygehuset pågrund af hans hjerte.... Han havde fået et salgtilfælde, og efterfølgende fandt de ud af at han havde for stort hjerte og sukkersyge.....
I uge ca 28 var vi til 3D scanning, og der fandt de ud ad at Lukas havde forstørret tarme... Var til flere samtaler på sygehuset og de kunne ikk rigtig fortælle så meget om det... Heldigvis var han fin til fødslen
En uge før min fødsel døde en af mine kammerater af kræft, 30 år gammel ....
d 3 sep 2011 blev Lukas født, og 11 dage efter blev min mor overfaldet med en økse (som i nok har hørt meget om)
Fik konstateret en stress depression da Lukas var ca 8 uger...
Kæmpede for parforholdet, dep og at være mor i mange måneder... Fik ingen støtte fra ham af.....
Fik det meget bedre i marts 2012, og der fik jeg for første gang også den skønne mor følelse for første gang....
I løbet af det næste halve år dropper mine 2 mostre kontakten til mig... Jeg ANER ikk hvorfor, da det bare var fra den ene dag til den anden at det er sket... Og de kan ikk fortælle mig hvorfor...
Jan 2013 gik eksen og jeg fra hinanden.... ( som jeg heller ikk har det bedste samarbejde med) Flyttede hjem til min mor og i juli 2013 fik Lukas og jeg vores egen lejlighed...
Og der droppede min fætter (som er på alder med mig og har 2 børn) også kontakten til mig... Også uden at sige noget...
For et par måneder siden fik en halvlillesøs en lille depression fordi at hun følte at læren mobbede hende hende.. Hun er 12 år...
Min mormor (som jeg har altid har haft et tæt forhold til) er så syg nu af alzheimers og demens at hun slet ikk kan genkende mig mere...
Min far er gammel alkoholiker, men har på fornemmelsen at han er begyndt at drikke lidt igen...
Fik her i sidste måned konstateret en depression og angst, men har desværre måtte gå ud af en uddannelse som jeg begyndte på i sep, hvilken har resulterede i at jeg kun fik 4600 udbetalt her i dec, så har været heldig at jeg måtte få lidt overtræk på kontoen så vi bare havde lidt penge til mad.... Så ingen julegaver eller noget til nogen..... Og ingen psykolog før jan.... Årh synes bare det hele er træls lige for tiden...

Nåå men trængte bare lige til lidt luft! Tak hvis i læste det hele igennem....

 Til dig, jeg kan godt forstå du føler det er hårdt lige nu, håber snart det vender og at der sker noget helt fantastisk for dig og din lille søn 

Monica

Mettefpigen skriver:

Jaa nu prøver jeg....

D 10 jan 2011 stod jeg med en positiv test i hånden, min mor var lykkelig, og et par dage efter ringer jeg til min fars kæreste for at fortælle nyheden... Hun fortæller at min far er røget på sygehuset pågrund af hans hjerte.... Han havde fået et salgtilfælde, og efterfølgende fandt de ud af at han havde for stort hjerte og sukkersyge.....
I uge ca 28 var vi til 3D scanning, og der fandt de ud ad at Lukas havde forstørret tarme... Var til flere samtaler på sygehuset og de kunne ikk rigtig fortælle så meget om det... Heldigvis var han fin til fødslen
En uge før min fødsel døde en af mine kammerater af kræft, 30 år gammel ....
d 3 sep 2011 blev Lukas født, og 11 dage efter blev min mor overfaldet med en økse (som i nok har hørt meget om)
Fik konstateret en stress depression da Lukas var ca 8 uger...
Kæmpede for parforholdet, dep og at være mor i mange måneder... Fik ingen støtte fra ham af.....
Fik det meget bedre i marts 2012, og der fik jeg for første gang også den skønne mor følelse for første gang....
I løbet af det næste halve år dropper mine 2 mostre kontakten til mig... Jeg ANER ikk hvorfor, da det bare var fra den ene dag til den anden at det er sket... Og de kan ikk fortælle mig hvorfor...
Jan 2013 gik eksen og jeg fra hinanden.... ( som jeg heller ikk har det bedste samarbejde med) Flyttede hjem til min mor og i juli 2013 fik Lukas og jeg vores egen lejlighed...
Og der droppede min fætter (som er på alder med mig og har 2 børn) også kontakten til mig... Også uden at sige noget...
For et par måneder siden fik en halvlillesøs en lille depression fordi at hun følte at læren mobbede hende hende.. Hun er 12 år...
Min mormor (som jeg har altid har haft et tæt forhold til) er så syg nu af alzheimers og demens at hun slet ikk kan genkende mig mere...
Min far er gammel alkoholiker, men har på fornemmelsen at han er begyndt at drikke lidt igen...
Fik her i sidste måned konstateret en depression og angst, men har desværre måtte gå ud af en uddannelse som jeg begyndte på i sep, hvilken har resulterede i at jeg kun fik 4600 udbetalt her i dec, så har været heldig at jeg måtte få lidt overtræk på kontoen så vi bare havde lidt penge til mad.... Så ingen julegaver eller noget til nogen..... Og ingen psykolog før jan.... Årh synes bare det hele er træls lige for tiden...

Nåå men trængte bare lige til lidt luft! Tak hvis i læste det hele igennem....

Der er ikke noget at sige til du havde brug for at sætte ord på hvordan de sidste par får har været, jeg vil vove og påstå at du er stærkere end de fleste. Tror ikke alle havde klaret den modgang og samtidig være i live. Godt gået. 

Monica P skriver:

 Til dig, jeg kan godt forstå du føler det er hårdt lige nu, håber snart det vender og at der sker noget helt fantastisk for dig og din lille søn 

Monica

Tusind tak :-)

MortilElias2010 skriver:

Der er ikke noget at sige til du havde brug for at sætte ord på hvordan de sidste par får har været, jeg vil vove og påstå at du er stærkere end de fleste. Tror ikke alle havde klaret den modgang og samtidig være i live. Godt gået. 

Tusind tak :-) fik helt tårer i øjnene da jeg læste det...

Jeg er helt målløs over hvor meget modgang du har oplevet og det ikke har knækket dig. Du er en helt utrolig stærk kvinde og det kan du være stolt af

mor:) skriver:

Jeg er helt målløs over hvor meget modgang du har oplevet og det ikke har knækket dig. Du er en helt utrolig stærk kvinde og det kan du være stolt af

Jeg har Lukas i hovedet... og selvfølgelig min mor... kæmper for dem ;-) og tusind tak :-)

Mettefpigen skriver:

Jaa nu prøver jeg....

D 10 jan 2011 stod jeg med en positiv test i hånden, min mor var lykkelig, og et par dage efter ringer jeg til min fars kæreste for at fortælle nyheden... Hun fortæller at min far er røget på sygehuset pågrund af hans hjerte.... Han havde fået et salgtilfælde, og efterfølgende fandt de ud af at han havde for stort hjerte og sukkersyge.....
I uge ca 28 var vi til 3D scanning, og der fandt de ud ad at Lukas havde forstørret tarme... Var til flere samtaler på sygehuset og de kunne ikk rigtig fortælle så meget om det... Heldigvis var han fin til fødslen
En uge før min fødsel døde en af mine kammerater af kræft, 30 år gammel ....
d 3 sep 2011 blev Lukas født, og 11 dage efter blev min mor overfaldet med en økse (som i nok har hørt meget om)
Fik konstateret en stress depression da Lukas var ca 8 uger...
Kæmpede for parforholdet, dep og at være mor i mange måneder... Fik ingen støtte fra ham af.....
Fik det meget bedre i marts 2012, og der fik jeg for første gang også den skønne mor følelse for første gang....
I løbet af det næste halve år dropper mine 2 mostre kontakten til mig... Jeg ANER ikk hvorfor, da det bare var fra den ene dag til den anden at det er sket... Og de kan ikk fortælle mig hvorfor...
Jan 2013 gik eksen og jeg fra hinanden.... ( som jeg heller ikk har det bedste samarbejde med) Flyttede hjem til min mor og i juli 2013 fik Lukas og jeg vores egen lejlighed...
Og der droppede min fætter (som er på alder med mig og har 2 børn) også kontakten til mig... Også uden at sige noget...
For et par måneder siden fik en halvlillesøs en lille depression fordi at hun følte at læren mobbede hende hende.. Hun er 12 år...
Min mormor (som jeg har altid har haft et tæt forhold til) er så syg nu af alzheimers og demens at hun slet ikk kan genkende mig mere...
Min far er gammel alkoholiker, men har på fornemmelsen at han er begyndt at drikke lidt igen...
Fik her i sidste måned konstateret en depression og angst, men har desværre måtte gå ud af en uddannelse som jeg begyndte på i sep, hvilken har resulterede i at jeg kun fik 4600 udbetalt her i dec, så har været heldig at jeg måtte få lidt overtræk på kontoen så vi bare havde lidt penge til mad.... Så ingen julegaver eller noget til nogen..... Og ingen psykolog før jan.... Årh synes bare det hele er træls lige for tiden...

Nåå men trængte bare lige til lidt luft! Tak hvis i læste det hele igennem....

Jeg kan sagtens forstå at du har brug for at sætte ord på.
Hvor har du dog måtte meget igennem
Det kræver sin kvinde at være stærk SÅ længe som du har.
Jeg krydser alt hvad jeg kan for at lykken snart må komme din vej, og skinne lidt på din søn og dig

Sender dig et KÆMPE kram

Lullaby* skriver:

Jeg kan sagtens forstå at du har brug for at sætte ord på.
Hvor har du dog måtte meget igennem
Det kræver sin kvinde at være stærk SÅ længe som du har.
Jeg krydser alt hvad jeg kan for at lykken snart må komme din vej, og skinne lidt på din søn og dig

Sender dig et KÆMPE kram

Tusind tak :-) Jaa håber jeg også, siger også til mig selv at 2014 bli'r vores år :-)

Mettefpigen skriver:

Tusind tak :-) Jaa håber jeg også, siger også til mig selv at 2014 bli'r vores år :-)

Det er jeg helt overbevidst om at det gør !