Godaften :-)
Ville lige dele ud af mine erfaringer. Victor (han blev 3 i weekenden) har også været igennem det der. Han skreg og skreg indtil jeg gik ind og satte mig ved ham, og det var SÅ hårdt. Jeg kan tydelig huske hvordan aftnerne fortsatte til kl 22, 23 nogle gange 24! Enkelte gange overgav jeg mig fuldstændig og tog ham med ind i min seng for at lade ham falde til ro dér! Det var bare ikke en holdbar løsning.
Jeg fandt ud af at det ENESTE der virkede var at være hård og konsekvent - jeg fik råd fra en SP, som sagde at under alle omstændigheder skulle jeg ikke tage ham op (med mindre han skulle skiftes eller noget i den dur). Han skulle blive i sin seng! Jeg puttede ham og gik ud. Ventede 2 minutter. Gik ind og puttede ham igen til han faldt i ro - gik ud.. Ventede 3 minutter.. osv osv osv.. Efter noget tid (1-2 uger) begyndte han at være rolig.
Det aller bedste råd jeg kan give dig er at VIRKELIG holde fast i nogle rutiner. At aftenritualet ALTID er det samme.
Jeg kan trøste dig med det er kun er en fase, og den er snart overstået!
Held og lykke
Anmeld