Kan hcg/graviditet give angst - langt

Jeg er 3 gangs gravid og i 9 uge, har ikke være synderligt plaget af gener, ud over enorm træthed, som er aftaget indenfor de sidste 2 ugers tid. Mit problem er i stedet at jeg er ramt af en enorm angst for at miste. Havde også frygten efter min første kom til verden, og fik hjælp af en psykolog da jeg ventede nr 2, og efter fødslen, alt er gået godt, indtil for en uges tid siden. Jeg er begyndt at få samme problemer i form af min frygt, og bruger værktøjerne fra behandlingerne. Nu har det så ændret sig, og er så angst for at miste min mand og mine børn, især børnene. Hver gang han kører, frygter jeg at jeg ikke skal se ham igen. Frygter konstant mine børn ikke skal vågne igen når de sover, har så svært ved at sove, og kan slet ikke finde ro, for er så bange for at jeg ikke skal vågne og høre dem, hvis der er noget galt. Vågner om morgenen og har det så skidt med ikke at se dem, for hvad hvis de ikke kommer hjem igen. Er konstant bange og gør at jeg de sidste 3 dage har siddet på de sene aftentimer og grædt, af frygt for ikke se mine dejlige børn vokse op.

Jeg ved i mit hoved at det er fjollet, men følelserne tager helt over, og mistænker hormonerne for at give mig alle disse tanker. Håber godt nok snart det går over igen. Skræmmer mig, at mit hjerte er så fyldt af kærlighed at det kan give så stor en angst for at miste det, der betyder allermest for mig. Har lagt mærke til at jeg ubevidst flere gange dagligt, ber til gud, om at beskytte og passe på min lille familie og holde hånden over dem.

Hvorfor står sådan nogle i bøgerne, man læser, inden man bliver forældre for første gang. Hvor meget de fylder ens hjerte og hvor bange man kan blive over tanken, hvis der skulle ske dem noget. Da nr 2 var lille, og var meget forkølet, var der en nat, hvor h*n ikke kunne få luft, jeg var lynhurtig, og har muligvis reddet livet, og havde der også problemer med at sove længe efter, og vågnede ved hver enlyd, og tjekkede dem flere gange om natten.

Er der andre flergangs gravide, som har oplevet noget lignende eller andre som har fået angst for at miste. Man kan svare anonymt

Ikke andre som har prøvet dette

Anonym skriver:

Jeg er 3 gangs gravid og i 9 uge, har ikke være synderligt plaget af gener, ud over enorm træthed, som er aftaget indenfor de sidste 2 ugers tid. Mit problem er i stedet at jeg er ramt af en enorm angst for at miste. Havde også frygten efter min første kom til verden, og fik hjælp af en psykolog da jeg ventede nr 2, og efter fødslen, alt er gået godt, indtil for en uges tid siden. Jeg er begyndt at få samme problemer i form af min frygt, og bruger værktøjerne fra behandlingerne. Nu har det så ændret sig, og er så angst for at miste min mand og mine børn, især børnene. Hver gang han kører, frygter jeg at jeg ikke skal se ham igen. Frygter konstant mine børn ikke skal vågne igen når de sover, har så svært ved at sove, og kan slet ikke finde ro, for er så bange for at jeg ikke skal vågne og høre dem, hvis der er noget galt. Vågner om morgenen og har det så skidt med ikke at se dem, for hvad hvis de ikke kommer hjem igen. Er konstant bange og gør at jeg de sidste 3 dage har siddet på de sene aftentimer og grædt, af frygt for ikke se mine dejlige børn vokse op.

Jeg ved i mit hoved at det er fjollet, men følelserne tager helt over, og mistænker hormonerne for at give mig alle disse tanker. Håber godt nok snart det går over igen. Skræmmer mig, at mit hjerte er så fyldt af kærlighed at det kan give så stor en angst for at miste det, der betyder allermest for mig. Har lagt mærke til at jeg ubevidst flere gange dagligt, ber til gud, om at beskytte og passe på min lille familie og holde hånden over dem.

Hvorfor står sådan nogle i bøgerne, man læser, inden man bliver forældre for første gang. Hvor meget de fylder ens hjerte og hvor bange man kan blive over tanken, hvis der skulle ske dem noget. Da nr 2 var lille, og var meget forkølet, var der en nat, hvor h*n ikke kunne få luft, jeg var lynhurtig, og har muligvis reddet livet, og havde der også problemer med at sove længe efter, og vågnede ved hver enlyd, og tjekkede dem flere gange om natten.

Er der andre flergangs gravide, som har oplevet noget lignende eller andre som har fået angst for at miste. Man kan svare anonymt

Ingen erfaringer, men ville ikke gå forbi uden et kram. 

Hej du

Det lyder bare rigtig hårdt for dig. Jeg kender godt følelsen, men ikke så ekstremt som du beskriver her.

Jeg tror bestemt hormonerne trikker følelserne igen men jeg vil klart anbefale dig at du kontakter lægen eller psykologen igen og får talt om dine følelser, med en du er tryg ved.

Kram til dig

 

M (: skriver:

Ingen erfaringer, men ville ikke gå forbi uden et kram. 

Tak

KaKiChiMi skriver:

Hej du

Det lyder bare rigtig hårdt for dig. Jeg kender godt følelsen, men ikke så ekstremt som du beskriver her.

Jeg tror bestemt hormonerne trikker følelserne igen men jeg vil klart anbefale dig at du kontakter lægen eller psykologen igen og får talt om dine følelser, med en du er tryg ved.

Kram til dig

 

Tak
Snakker med min mand i aften og håber det bliver bedre, at skrive ned og dele tankerne har hjulpet lidt. Vildt hvad sådanne hormoner kan gøre hvis ikke det bliver bedre, ringer jeg til lægen i næste uge, måske min søde sp kan/må hjælpe i sådanne situationer

Anonym skriver:

Ikke andre som har prøvet dette

Jeg har ikke børn endnu men har haft en slem angst. Og din angst er helt sikkert tilbage for fulde udblæsning, hjælper det ikke at bruge de værktøjer du har fået, så få hjælp igen. Tal men nogen om du må ikke gemme det væk for andre, for du vil jo ikke leve sådan resten af livet. Krammm

Jeg har også angst - dog i kraftig bedring. Men den første måned efter jeg testede positiv kom min angst også virkelig frem igen. Tror dels det var hormoner, men samtidig er mange graviditetssymptomer jo de samme som man oplever ved angst. Fx kvalme, dårlig mave, svimmel osv. Så det triggede mig også. Heldigvis havde jeg mine værktøjer. til min 1. jm samtale have jm et gratis tilbud her i byen jun henviste mig til, og det gav ro. Nu er jeg i 3. Trimester, og angsten er på det laveste siden den brød frem Så du er ganske normal, men synes du skal snakke med læge og jm. Der er ingen grund til at have det skidt! Kram

mogms skriver:

Jeg har ikke børn endnu men har haft en slem angst. Og din angst er helt sikkert tilbage for fulde udblæsning, hjælper det ikke at bruge de værktøjer du har fået, så få hjælp igen. Tal men nogen om du må ikke gemme det væk for andre, for du vil jo ikke leve sådan resten af livet. Krammm

Tak, har dog ikke før lidt af desideret angst, men en angst som udledte tvangstanker, i forbindelse med en fødselsreaktion. Dette var også udledt af angsten for at miste, og artede sig anderledes. Det var en reaktion på et hårdt fødselsdag efter- forløb og at vores første er født for tidligt og jeg bla var rigtig syg efter fødslen. Ved dog heller ikke hvorfor det er kommet så pludseligt, men håber da ikke det er noget som bliver et vedvarende problem fremad, selvom jeg tror de fleste forældre er bange for at miste deres børn eller at der skal ske dem noget. Har dog ikke hjulpet, der har floreret en artikel på facebook, om et dreng på 1.5 som blev kvalt i legetøj mens han sov middagslur. Må have været så frygteligt for den mor, og har vist tricket noget i mig er flov over det påvirker mig, men har også åbnet mine øjne for hvad der betyder mest for mig i denne verden, vidste godt det var mine børn men nok ikke hvor omfattende min kærlighed til dem er

ette1987 skriver:

Jeg har også angst - dog i kraftig bedring. Men den første måned efter jeg testede positiv kom min angst også virkelig frem igen. Tror dels det var hormoner, men samtidig er mange graviditetssymptomer jo de samme som man oplever ved angst. Fx kvalme, dårlig mave, svimmel osv. Så det triggede mig også. Heldigvis havde jeg mine værktøjer. til min 1. jm samtale have jm et gratis tilbud her i byen jun henviste mig til, og det gav ro. Nu er jeg i 3. Trimester, og angsten er på det laveste siden den brød frem Så du er ganske normal, men synes du skal snakke med læge og jm. Der er ingen grund til at have det skidt! Kram

Tusind tak, vil jeg gøre. Har alligevel en lægetid til bla blodprøve om 1 uges tid, så vil snakke med dem der hvis det ikke er "gået over"