Som lovet skriver jeg min fødselsberetning…
De sidste tre dage op til fødslen havde jeg lagt vågen om natten med menstruations smerter der trak hen over lænden. Jeg faldt dog bare i søvn og om morgenen var der intet at mærke udover de smertefulde jag i underlivet fra prinsessens hoved…
Søndag d. 12. juli ville vi til Thisted og ud og spise frokost, for det kunne jo være det blev sidste gang i lang tid vi havde mulighed for det. Lige inden vi tog af sted begyndte min krop at tømme sig selv!!! Min kæreste sagde, at det sikkert var lillepigen der gerne ville ud snart. Men det troede jeg nu ikke…jeg skulle jo gå over tiden (regnede jeg med).
Da vi sad og fik en is fik jeg pludselig meget ondt i min lænd og ville bare gerne hjem NU
Så vi kørte hjem og jeg smed mig på sofaen og sendte min kæreste af sted efter noget yoghurt og müsli. Jeg troede ikke rigtig på, at der var gang i noget…men så vågnede jeg kl. 03.00 og var ikke i tvivl om, at jeg havde veer..! Min kæreste begyndte at tage tid og der var kun ca. 3 min. imellem. Jeg var nu sikker på at det ikke hastede, så jeg bad min kæreste om at sove videre og så lagde jeg mig med mine veer på sofaen. Kl. 06.30 ringer jeg til FG og de tilbyder jeg kan komme ind, men jeg vil hellere blive hjemme til veerne tager mere til i styrke. De råder mig til at bede min kæreste om at blive hjemme fra arbejde, hvilket han gør.
Veerne går så mere eller mindre i sig selv. Der går tit 20 min. imellem og de er svage og varer ikke ret lang tid.
Men så kl. 13.30 væltede veerne ind over mig uden varsel og uden at trappe op!
Jeg kunne ikke tænke klart længere. Min kæreste fik mig sparket i bad og jeg nød det varme vand. Der var kun 2 min. mellem veerne og de var hårde! Jeg kunne ikke tage mig sammen til noget, så min kæreste slukkede for vandet og jeg kom i tøjet (hvilket tog lang tid). Min kæreste fik pakket det sidste og fik mig ud i bilen. Han ringede til fødegangen på vej derind.
Da vi nåede til Thisted og ind på FG (efter vi var faret vild og jeg måtte gå op på 3. etage) kom vi ind i modtagelsen. Kl. var 15.30. Der var åbenbart travlhed… Der kom en JM og snakkede med os. Hun spurgte om vandet var gået, men det troede vi ikke, så hun gik lige til et kejsersnit uden at undersøge mig
Mens vi stod i modtagelsen begyndte veerne at gøre ulideligt ondt og jeg trillede bare rundt mens de stod på! Jeg sagde til min kæreste at nu skulle jeg altså skide. Men jeg turde ikke sidde på toilettet under en ve og droppede det. Jeg kom tilbage til sengen og veerne gjorde hammer ondt både i lænd, mave, balder og lår. Jeg kunne ikke klare mere og følte at jeg skulle presse.
Heldigvis kom JM efter ca. 45min. ventetid. Kl. var 16.20 og JM flår! bukserne af mig. Hun kunne høre på min klagen, at jeg så småt begyndte at presse… Hun undersøgte mig og sagde: ”nu er der altså en baby der vil ud”.
Hun spørger om jeg selv kan gå ind på fødebriksen og jeg siger, at så skal det dæleme også være nu! Jeg går så ind på fødestuen mellem to veer, kommer op på briksen og begynder at presse. Gud hvor gør det ondt!!!
Og jeg tror ikke på at jeg kan klare det. Min JM er gammel og erfaren, så hun siger bare, at hun kan jo ikke gøre det for mig og Frederik kan jo heller ikke, så det bliver jeg jo nødt til at klare
Hun ber mig om at holde op med at skrige og presse… Det gør jeg så… Imens står min kæreste og hepper ved siden af mig.
Hun siger pludselig: nu hører du efter - ellers eksploderer det hele !!! Så jeg hører efter! Jeg må ikke presse, men skal gispe.. Det lykkes for mig og jeg gisper hovedet ud i en presseve.
Kl. 16.44 trækker jeg selv min lille pige op på maven og al smerten forsvinder. Den største oplevelse nogensinde!!!!!!
Celina vejede 2810g og var 49cm lang ved fødslen
Min JM ved godt at vi har ventet for længe og jeg blev ikke tilbudt smertelindring, så som kompensation får jeg godt med bedøvelse mens jeg bliver syet
Hun virkede lidt hård og barsk, men det virkede super godt for mig...
Knus Mathilde
