Jeg er ved at gå fra forstanden!
Har fuldstændig mistet overblikket herhjemme, og føler mig stødt og ked af det, ved det mindste min kæreste siger til mig, som måske har en negativ undertone!
Jeg kan slet ikke få taget mig sammen til at lave noget mere -og kan heller ikke så meget efter jeg har fået konstateret bækkenløsning.
Sidder bare derhjemme. Jeg får ikke rigtig spist noget, og jeg får sovet en masse, men er stadig dødtræt!
Jeg har ikke lyst til at ses med andre mennesker mere, og lukker mig egentlig bare inde.
Har ikke engang lyst til at besøge mine forældre, selvom det ellers altid har været en form for pause, at grine og hygge mig med min mor, men det har jeg simpelthen ikke overskud til lige nu.
Vores hjem ligner Jerusalems Ødelæggelse, og min kæreste går forbi alt med lukkede øjne, og stiller skyhøje forventninger til mig om at jeg selvfølgelig ordner opvasken, som har stået og vokset i snart en uge, og jeg selvfølgelig lige støvsuger alle 110 kvm. og skurer gulve og renser wc.
Jeg tuder, tuder og tuder, og føler bare slet ikke jeg er god nok til noget mere. Føler ikke jeg er en god nok partner, god nok kommende mor, god nok ven eller datter.
Føler mig ubekvemt, grim, utiltrækkende og udmattet konstant.
Hvad pokker stiller man op, når man når dertil hvor man begynder og tvivle på alt, selvom man (som tingene så ud for 2-3 mdr. siden) har alt hvad man ønsker sig?
Er så deprimeret og ked af det for tiden, at der skal ingenting til at få mig helt i knæ, og komme ned og skrabe bunden.
Anmeld
