Hvordan prioriterer i?

Vi gad godt at Isabella kunne komme i privatskole. Men det tror jeg desværre er en drøm der ikke bliver opfyldt pga vores økonomiske tilstand som nok ikke lige ændre sig ret megetved fra nu.
Men vi vil privotere rejser så oftes vi har råd. Og ellers bare at hun ikke mangler noget.
Mht til tøj er jeg ikke kræsen. Det meste af isabellas tøj er fra h og m, Føtex og Bilka. Da man idag kan få så meget pænt tøj de steder. Og man kan få en håndfuld tøj for samme pris som man kan få et sæt mærkevarer til. Og der er jeg nok lidt for nærrig tror jeg.

Det vigtigste for mig er at hn vokser op og ikke har manglet kærlighed på nogen måder. Da jeg selv har haft en skod barndom.

Jeg synes ikke, at jeg har nogle store udgifter i forhold til min søn, der kræver en bevidst prioritering. Han går i en kommunal dagpleje, og det er et helt bevidst valg, der ikke er truffet ud fra økonomiske overvejelser. Han er altid ordentlig påklædt fra top til tå. Overtøj og sko er af de dyre mærker, ellers er resten en god blandet landhandel Min søns værelse er ikke overdynget med legetøj, men det skyldes ikke en økonomisk prioritering.

Når jeg tænker over det, så er det jo faktisk mig selv, der bliver nedprioriteret Min søn får hvad jeg synes han skal have, og så prioriterer jeg så i forhold til hvad jeg har behov for. Ikke at jeg synes jeg mangler en masse, jeg har nok vænnet mig til det

Vh. Louise

Rosa-Sofia skriver:

Hvad kan i bare ikke gå på kompromis med, altså i forhold til jeres børn, her tænker jeg ikke på strengt nødvendigt, mad og tøj osv. Personligt er det for os privat børnehave og senere privatskole (grundet pædagogikken) Men hvad gør i? Er det mærkevaretøj? Skal børnene have lov at gå til alle de fritidsinteresser det vil? Er det rejser syd på hver sommer?

Er bare nysgerrig. Der kan selvfølgelig være nogen der er rige og har råd til alt, men som studerende har vi ikke det, så kunne godt tænke mig at høre fra nogen med lignende økonomi:

jeg prioriterer samværdet og relationen allerhøjest

jeg er studerende midt i en eksamensperiode med gruppearbejde til 17-19 i hverdagende hele december + selvstændig kæreste, der først kan hente lige inden vuggestuen lukker

Det gør bare så ondt indeni når man kan mærke at hun er påvirket, så den tid vi har sammen er 100% fysisk og mental nærkontakt - det skal IKKE gå udover vores datter at vi har travlt og at hun savner os

så det med at parkere voksen træthed og frustrationer og stress ved døren og så være 100% lige den mor hun har brug for, det er mit primære fokus lige nu

mht økonomi, hmmm så kobler jeg nok ikke økonomi og "minimumskrav" sammen - jeg er af den overbevisning, at dyre ting ikke er ensbetydende med kvalitet jeg vil dog rigtig gerne køre en mere økologisk madvare-stil når økonomien er til det