Det er så underligt at kunne sige: jeg er 3 gangs gravid. Er så vildt og følelserne vælter rundt i kroppen. For på den ene side er jeg så lykkelig og glæder mig sådan, og samtidig begynder frygten at nærme sig, 3 børn, kan vi klare det, være en god mor for dem alle 3, nu starter natteroderiet forfra. Er en smule overvøldende de her dage. På den ene side føler jeg allerede stor kærlighed til den lille blyp og alligevel virker den så fremmed, for jeg ved jo hvem mine dejlige unger er, og synes den fremmed følelse er blevet mere intens end den var i sidste graviditet og ved jo også hvordan jeg vil føle når jeg engang får det smukke lille væsen at se for 1 gang
Synes mange af følelserne er meget overvældende denne gang og mere intense, og symptomerne anderledes. Og kan alligevel ikke lade være at sammenligne. Og kigger jeg symptomer osv i de to andre graviditeter tror jeg måske det er en lille pige vi venter denne gang. Er spændt og tankerne flyver. Vil vi vide køn denne gang, finder vi et godt navn som også passer sammen med ungernes navne. Får jeg lov at føde vaginalt eller satser de på ks og hvor længe får jeg lov at gå, før jeg får tid og mon jeg får ssf igen.
Puha ved ikke hvad jeg vil med indlægget måske bare ud med en masse tanker
7+0 med 3 barn
Anmeld