mor:) skriver:
Du har gjort hvad du kunne. Du har været til lægen og adfærdsterapeut. Der var ingenting at gøre. Du gør det eneste ansvarlige og giver ham et nyt hjem og et sødt par som vil tage sig godt af ham så du og din kæreste kan tage jer godt af jeres barn.
Jeg kan ikke se hvordan du kunne have løst problemet anderledes, men jeg forstår godt det må være hårdt
Evt. kan du aftale med de nye ejere om du må komme og besøge ham i ny og næ? (Hvis det altså ikke skader hundens chance for at knytte sig til de nye ejere)
til dig. Håber du ved at du gør det rigtige.
Tusinde tak for dine søde ord. Det var lige hvad jeg trængte til.
De har en datter der bor i samme by som os, og der vil han også komme med ned ofte, så der er masser af mulighed for stadig at kunne holde "kontakten" med ham, og se ham af og til. Det har vi allerede aftalt at ville være en god mulighed for os. Så han ikke bare "forsvinder" fuldstændig ud af vores liv.
Vi har siddet og valgt mellem flere familie og folk fra, for at finde de helt rigtige til Victor, og det føler jeg vi har nu.. men det gør stadig ondt.
& nu der ikke længe til de kommer, åh mig og bassen skal lige nå en sidste vild legetur udendørs på de store græsarealer!
Anmeld
