Alene med barnet?

Maria&Lukas skriver:

Jeg tror det er hårdere at bortadootere sit barn væk end at få en abort

Ja, det vil jeg også mene.

 

Hvis jeg var dig havde jeg fået en abort, også synes jeg du skal snakke med lægen om anden prævention som passer bedre til dig.

Anonym skriver:

Hej

Jeg har for et par måneder siden fået fortaget en abort, fordi min kæreste havde sagt, at han ikke ønskede at få barnet. Derudover er jeg kun 16 år, og er lige startet på gymnasiet og vil derfor hverken have tid eller penge til et barn. Han er derimod lige blevet udannet, og ville i princippet måske ikke mangle det økonomiske til at kunne få et barn, selvom jeg godt ved at det er meget dyrt. 

Jeg ønsker på ingen måde at være gravid og skulle have børn nu, da jeg ikke er ældre, og ikke er sikker på hvordan jeg skulle kunne klare det, og slet ikke hvis han ikke er der til at hjælpe til og støtte mig.

Jeg fortalte ham ikke at jeg fik foretaget aborten før et stykke tid efter, hvor han brød sammen i gråd, og sagde at han ikke havde ment det sådan, selvom da jeg sagde til ham at jeg var gravid, sagde som det første at jeg skulle have en abort for han ville ikke have noget med det at gøre. Og lige siden har jeg fortrudt at jeg har gjort det. Ikke fordi jeg ønsker at være mor, men fordi jeg føler at jeg valgte forkert. Og selvom han så ud til at have det dårligt med det så virker det ikke helt sådan mere.

For nu står jeg så i situationen igen. Jeg er gravid og er rimelig sikker på at jeg vil gennemføre det, men han har endnu en gang sagt at han ikke vil have barnet og at han ønsker en abort. Så jeg er helt igennem forvirret. Vi har snakket meget lidt om det og han bliver ved med at holde fast i at vi ikke har råd, og om jeg virkelig tror at jeg vil kunne klare det, og så er det at jeg bliver i tvivl, for det ved jeg ikke om jeg kan, men jeg ved også at der er massere af hjælp at hente fra mine forældre og muligvis også hans forældre.

Det der er mit problem er at abort ikke er en mulighed. Det er ikke noget jeg ønsker at skulle igennem igen, men det lader ikke til at han kan forstå det. Så derfor ser jeg mine valg som at beholde barnet og risikere at han går (for det er jeg rimelig sikker på at han gør), eller at føde barnet og bortadoptere det. Dog er jeg rigtig meget i tvivl om jeg vil kunne stå alene med et barn eller om jeg vil kunne give mit barn væk når jeg står i situationen.

Jeg er kommet meget i tvivl om hvad jeg skal gøre?

Du siger at du ikke vil være gravid eller have børn lige nu, men ved ikke hvad du skal gøre, nu hvor du er blevet gravid igen.. Kondom anyone?

Jeg ved ikke hvad du skal gøre, selvom at jeg nu synes du selv svare på det, når du siger at du ikke vil have børn nu. Burde det ikke være svaret??

Jeg tror heller ikke at han er klar, når han skifter mening hele tiden.

Maria&Lukas skriver:

Hvis jeg var dig havde jeg fået en abort, også synes jeg du skal snakke med lægen om anden prævention som passer bedre til dig.

p-stav er god prævention til ''glemmere'' og ''smuttere''.
Selv har jeg altid taget min piller på et fast tidspunkt hver dag, men har en veninde som ikke altid havde helt styr på det -så hun fik en p-stav.

 

Sisse Vinther skriver:

p-stav er god prævention til ''glemmere'' og ''smuttere''.
Selv har jeg altid taget min piller på et fast tidspunkt hver dag, men har en veninde som ikke altid havde helt styr på det -så hun fik en p-stav.

 

Jeg dur heller ikke selv til p piller har en hukommelse som en si

Hej

Jeg har for et par måneder siden fået fortaget en abort, fordi min kæreste havde sagt, at han ikke ønskede at få barnet. Derudover er jeg kun 16 år, og er lige startet på gymnasiet og vil derfor hverken have tid eller penge til et barn. Han er derimod lige blevet udannet, og ville i princippet måske ikke mangle det økonomiske til at kunne få et barn, selvom jeg godt ved at det er meget dyrt. 

Jeg ønsker på ingen måde at være gravid og skulle have børn nu, da jeg ikke er ældre, og ikke er sikker på hvordan jeg skulle kunne klare det, og slet ikke hvis han ikke er der til at hjælpe til og støtte mig.

Jeg fortalte ham ikke at jeg fik foretaget aborten før et stykke tid efter, hvor han brød sammen i gråd, og sagde at han ikke havde ment det sådan, selvom da jeg sagde til ham at jeg var gravid, sagde som det første at jeg skulle have en abort for han ville ikke have noget med det at gøre. Og lige siden har jeg fortrudt at jeg har gjort det. Ikke fordi jeg ønsker at være mor, men fordi jeg føler at jeg valgte forkert. Og selvom han så ud til at have det dårligt med det så virker det ikke helt sådan mere.

For nu står jeg så i situationen igen. Jeg er gravid og er rimelig sikker på at jeg vil gennemføre det, men han har endnu en gang sagt at han ikke vil have barnet og at han ønsker en abort. Så jeg er helt igennem forvirret. Vi har snakket meget lidt om det og han bliver ved med at holde fast i at vi ikke har råd, og om jeg virkelig tror at jeg vil kunne klare det, og så er det at jeg bliver i tvivl, for det ved jeg ikke om jeg kan, men jeg ved også at der er massere af hjælp at hente fra mine forældre og muligvis også hans forældre.

Det der er mit problem er at abort ikke er en mulighed. Det er ikke noget jeg ønsker at skulle igennem igen, men det lader ikke til at han kan forstå det. Så derfor ser jeg mine valg som at beholde barnet og risikere at han går (for det er jeg rimelig sikker på at han gør), eller at føde barnet og bortadoptere det. Dog er jeg rigtig meget i tvivl om jeg vil kunne stå alene med et barn eller om jeg vil kunne give mit barn væk når jeg står i situationen.

Jeg er kommet meget i tvivl om hvad jeg skal gøre?

Det er ikke fordi jeg vil træde på dine følelser, for det er sikkert en svær situation du står i.

Men jeg synes at alt andet end en abort vil være uansvarligt af dig.

Det er allerede dybt uansvarligt at du to gange i træk bliver gravid, og du giver klart udtryk for at du ikke ønsker barnet. Du er på ingen måder klar til at blive mor.

At bortadoptere barnet, altså, jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige... Virkeligheden er ikke som i en aller anden amerikansk high school film hvor en sød, gravid pige finder en sød, barnløs kvinde der kan adoptere hendes baby og så er alle glade. Det er en utopi. Bortadoption sker stort set aldrig i Danmark.

Dét der sandsynligvis vil ske, er at barnet kommer, du finder ud af at du ikke nænner at bortadoptere det, og beholder det. Eller at barnet kommer i pleje, og at du efter et par år beslutter dig for at du gerne vil have det tilbage.

Under alle omstændigheder bliver det noget rod, og barnet kommer til at få en utryg opvækst med en mor der ikke ønsker at være, eller er klar til at løfte opgaven som, mor. 

Maria&Lukas skriver:

Jeg dur heller ikke selv til p piller har en hukommelse som en si

*GG*

Den eneste grund til jeg husker dem hver evigt eneste gang (huskeDE) var nok også fordi de lå lige ved siden af min tandbørste, og KAN ikke sove hvis jeg ikke har børstet tænder.

Men ja. Blev gravid på p-piller alligevel. Så vi overvejer lidt en spiral når babyen er født.

 

Anonym skriver:

Hej

Jeg har for et par måneder siden fået fortaget en abort, fordi min kæreste havde sagt, at han ikke ønskede at få barnet. Derudover er jeg kun 16 år, og er lige startet på gymnasiet og vil derfor hverken have tid eller penge til et barn. Han er derimod lige blevet udannet, og ville i princippet måske ikke mangle det økonomiske til at kunne få et barn, selvom jeg godt ved at det er meget dyrt. 

Jeg ønsker på ingen måde at være gravid og skulle have børn nu, da jeg ikke er ældre, og ikke er sikker på hvordan jeg skulle kunne klare det, og slet ikke hvis han ikke er der til at hjælpe til og støtte mig.

Jeg fortalte ham ikke at jeg fik foretaget aborten før et stykke tid efter, hvor han brød sammen i gråd, og sagde at han ikke havde ment det sådan, selvom da jeg sagde til ham at jeg var gravid, sagde som det første at jeg skulle have en abort for han ville ikke have noget med det at gøre. Og lige siden har jeg fortrudt at jeg har gjort det. Ikke fordi jeg ønsker at være mor, men fordi jeg føler at jeg valgte forkert. Og selvom han så ud til at have det dårligt med det så virker det ikke helt sådan mere.

For nu står jeg så i situationen igen. Jeg er gravid og er rimelig sikker på at jeg vil gennemføre det, men han har endnu en gang sagt at han ikke vil have barnet og at han ønsker en abort. Så jeg er helt igennem forvirret. Vi har snakket meget lidt om det og han bliver ved med at holde fast i at vi ikke har råd, og om jeg virkelig tror at jeg vil kunne klare det, og så er det at jeg bliver i tvivl, for det ved jeg ikke om jeg kan, men jeg ved også at der er massere af hjælp at hente fra mine forældre og muligvis også hans forældre.

Det der er mit problem er at abort ikke er en mulighed. Det er ikke noget jeg ønsker at skulle igennem igen, men det lader ikke til at han kan forstå det. Så derfor ser jeg mine valg som at beholde barnet og risikere at han går (for det er jeg rimelig sikker på at han gør), eller at føde barnet og bortadoptere det. Dog er jeg rigtig meget i tvivl om jeg vil kunne stå alene med et barn eller om jeg vil kunne give mit barn væk når jeg står i situationen.

Jeg er kommet meget i tvivl om hvad jeg skal gøre?

jeg vil, jeg vil ikke, jeg vil , jeg vil ikke

for det første så skal du blive enig med dig SELV og ikke med ham hvad du vil

for når jeg læser dit opslag ser jeg en 16 årig teenager der er fuldkommen forvirret over hvad hun egentligt selv vil i sidste ende

jeg skal ikke komme og sige vad du skal gøre
men jeg kan sige hvad JEG ville gøre da jeg har stået i akurat samme situation
¨
jeg tog en abort mere



skolen er så hamrende vigtig,
tag den og kom videre i livet og få dig et liv
og så skal du selv tage dig sammen og beskytte dig selv bedre
ligeså må han

Sisse Vinther skriver:

*GG*

Den eneste grund til jeg husker dem hver evigt eneste gang (huskeDE) var nok også fordi de lå lige ved siden af min tandbørste, og KAN ikke sove hvis jeg ikke har børstet tænder.

Men ja. Blev gravid på p-piller alligevel. Så vi overvejer lidt en spiral når babyen er født.

 

Jeg skal have spiral når lillebror er født. Ingen sex før den er oppe blev gravid med nr 2 da jeg gik og ventede på min mens skulle komme efter fødsel :p

Ja, det er jo svært at råde dig til noget. Der er rigtig meget i sådanne sager der skal tages hensyn til. 

Først er det super vigtigt at du overvejer hvad du kan klare, du siger du ikke er sikker på at kunne klare det alene, så snak med dine forældre, og spørg om de kan hjælpe dig, så du kan passe din skole, for det er super vigtigt at du ikke glemmer den .. Også for dit/dine kommende børns skyld.

snak med dine forældre oM hvordan du har det med endnu en abort, og at bortadoption er måske en bedere løsning for dig . 

Jeg kender kun en som har bortadopteret er barn, hun opdagede i 6. Måned at hun var gravid, og var bange for hendes uddannelse ville gå i vasken (hun gik på uni og var 23) samt at hun kun havde været sammen med de fire mulige fædre en gang. 

Men hun fødte, og så aldrig barnet. Hun fik afvide at det var en pige, og personalet kaldte hende freya. 

Hun skrev et brev til barnet, og da det var en åben adoption ville barnet få det når hun bliver 18. Og hun ville kunne opsøge hende og manden som havde gjort hende gravid. 

Hun var helt afklaret med sin beslutning, og havde det rigtig godt med det hin havde gjort for en barnløs familie. 

Men snak med done forældre, hvis bare du har dem i ryggen, så tror jeg det nok skal gå