Alene med barnet?

Hej

Jeg har for et par måneder siden fået fortaget en abort, fordi min kæreste havde sagt, at han ikke ønskede at få barnet. Derudover er jeg kun 16 år, og er lige startet på gymnasiet og vil derfor hverken have tid eller penge til et barn. Han er derimod lige blevet udannet, og ville i princippet måske ikke mangle det økonomiske til at kunne få et barn, selvom jeg godt ved at det er meget dyrt. 

Jeg ønsker på ingen måde at være gravid og skulle have børn nu, da jeg ikke er ældre, og ikke er sikker på hvordan jeg skulle kunne klare det, og slet ikke hvis han ikke er der til at hjælpe til og støtte mig.

Jeg fortalte ham ikke at jeg fik foretaget aborten før et stykke tid efter, hvor han brød sammen i gråd, og sagde at han ikke havde ment det sådan, selvom da jeg sagde til ham at jeg var gravid, sagde som det første at jeg skulle have en abort for han ville ikke have noget med det at gøre. Og lige siden har jeg fortrudt at jeg har gjort det. Ikke fordi jeg ønsker at være mor, men fordi jeg føler at jeg valgte forkert. Og selvom han så ud til at have det dårligt med det så virker det ikke helt sådan mere.

For nu står jeg så i situationen igen. Jeg er gravid og er rimelig sikker på at jeg vil gennemføre det, men han har endnu en gang sagt at han ikke vil have barnet og at han ønsker en abort. Så jeg er helt igennem forvirret. Vi har snakket meget lidt om det og han bliver ved med at holde fast i at vi ikke har råd, og om jeg virkelig tror at jeg vil kunne klare det, og så er det at jeg bliver i tvivl, for det ved jeg ikke om jeg kan, men jeg ved også at der er massere af hjælp at hente fra mine forældre og muligvis også hans forældre.

Det der er mit problem er at abort ikke er en mulighed. Det er ikke noget jeg ønsker at skulle igennem igen, men det lader ikke til at han kan forstå det. Så derfor ser jeg mine valg som at beholde barnet og risikere at han går (for det er jeg rimelig sikker på at han gør), eller at føde barnet og bortadoptere det. Dog er jeg rigtig meget i tvivl om jeg vil kunne stå alene med et barn eller om jeg vil kunne give mit barn væk når jeg står i situationen.

Jeg er kommet meget i tvivl om hvad jeg skal gøre?

Anonym skriver:

Hej

Jeg har for et par måneder siden fået fortaget en abort, fordi min kæreste havde sagt, at han ikke ønskede at få barnet. Derudover er jeg kun 16 år, og er lige startet på gymnasiet og vil derfor hverken have tid eller penge til et barn. Han er derimod lige blevet udannet, og ville i princippet måske ikke mangle det økonomiske til at kunne få et barn, selvom jeg godt ved at det er meget dyrt. 

Jeg ønsker på ingen måde at være gravid og skulle have børn nu, da jeg ikke er ældre, og ikke er sikker på hvordan jeg skulle kunne klare det, og slet ikke hvis han ikke er der til at hjælpe til og støtte mig.

Jeg fortalte ham ikke at jeg fik foretaget aborten før et stykke tid efter, hvor han brød sammen i gråd, og sagde at han ikke havde ment det sådan, selvom da jeg sagde til ham at jeg var gravid, sagde som det første at jeg skulle have en abort for han ville ikke have noget med det at gøre. Og lige siden har jeg fortrudt at jeg har gjort det. Ikke fordi jeg ønsker at være mor, men fordi jeg føler at jeg valgte forkert. Og selvom han så ud til at have det dårligt med det så virker det ikke helt sådan mere.

For nu står jeg så i situationen igen. Jeg er gravid og er rimelig sikker på at jeg vil gennemføre det, men han har endnu en gang sagt at han ikke vil have barnet og at han ønsker en abort. Så jeg er helt igennem forvirret. Vi har snakket meget lidt om det og han bliver ved med at holde fast i at vi ikke har råd, og om jeg virkelig tror at jeg vil kunne klare det, og så er det at jeg bliver i tvivl, for det ved jeg ikke om jeg kan, men jeg ved også at der er massere af hjælp at hente fra mine forældre og muligvis også hans forældre.

Det der er mit problem er at abort ikke er en mulighed. Det er ikke noget jeg ønsker at skulle igennem igen, men det lader ikke til at han kan forstå det. Så derfor ser jeg mine valg som at beholde barnet og risikere at han går (for det er jeg rimelig sikker på at han gør), eller at føde barnet og bortadoptere det. Dog er jeg rigtig meget i tvivl om jeg vil kunne stå alene med et barn eller om jeg vil kunne give mit barn væk når jeg står i situationen.

Jeg er kommet meget i tvivl om hvad jeg skal gøre?

Jeg kan ikke råde dig til det ene eller det andet. Jeg var selv 16 da jeg blev gravid med vores datter, men hun var fuldt planlagt.... 

jeg synes du skal sætte dig ned og snakke med dine forældre som det første nu.  Evt sammen med din kæreste. 

Anonym skriver:

Hej

Jeg har for et par måneder siden fået fortaget en abort, fordi min kæreste havde sagt, at han ikke ønskede at få barnet. Derudover er jeg kun 16 år, og er lige startet på gymnasiet og vil derfor hverken have tid eller penge til et barn. Han er derimod lige blevet udannet, og ville i princippet måske ikke mangle det økonomiske til at kunne få et barn, selvom jeg godt ved at det er meget dyrt. 

Jeg ønsker på ingen måde at være gravid og skulle have børn nu, da jeg ikke er ældre, og ikke er sikker på hvordan jeg skulle kunne klare det, og slet ikke hvis han ikke er der til at hjælpe til og støtte mig.

Jeg fortalte ham ikke at jeg fik foretaget aborten før et stykke tid efter, hvor han brød sammen i gråd, og sagde at han ikke havde ment det sådan, selvom da jeg sagde til ham at jeg var gravid, sagde som det første at jeg skulle have en abort for han ville ikke have noget med det at gøre. Og lige siden har jeg fortrudt at jeg har gjort det. Ikke fordi jeg ønsker at være mor, men fordi jeg føler at jeg valgte forkert. Og selvom han så ud til at have det dårligt med det så virker det ikke helt sådan mere.

For nu står jeg så i situationen igen. Jeg er gravid og er rimelig sikker på at jeg vil gennemføre det, men han har endnu en gang sagt at han ikke vil have barnet og at han ønsker en abort. Så jeg er helt igennem forvirret. Vi har snakket meget lidt om det og han bliver ved med at holde fast i at vi ikke har råd, og om jeg virkelig tror at jeg vil kunne klare det, og så er det at jeg bliver i tvivl, for det ved jeg ikke om jeg kan, men jeg ved også at der er massere af hjælp at hente fra mine forældre og muligvis også hans forældre.

Det der er mit problem er at abort ikke er en mulighed. Det er ikke noget jeg ønsker at skulle igennem igen, men det lader ikke til at han kan forstå det. Så derfor ser jeg mine valg som at beholde barnet og risikere at han går (for det er jeg rimelig sikker på at han gør), eller at føde barnet og bortadoptere det. Dog er jeg rigtig meget i tvivl om jeg vil kunne stå alene med et barn eller om jeg vil kunne give mit barn væk når jeg står i situationen.

Jeg er kommet meget i tvivl om hvad jeg skal gøre?

Først vil jeg lige sige at jeg synes det er meget uansvarligt at blive gravid igen... Du kendte risikoen, du kender konsekvenserne, du kender hans holdning, hvorfor i alverden så ikke bruge beskyttelse?????

For det andet, ja jeg ved ikke hvad du skal gøre, jeg synes ikke umiddelbart du lyder som om du er moden og klar til at have et barn, men det kan jeg jo ikke rigtigt bedømme uden at kende mere til dig.... Jeg synes du skal tage en alvorlig snak med dine forældre og din kæreste (og evt din kærestes forældre) og høre hvad de synes og hvor meget de kan hjælpe og støtte uanset hvad du vælger.... For nej jeg tror faktisk ikke du kan klare det selv, men jeg ved det jo ikke, et barn ændre én rigtig meget, og man vokser jo med opgaven...

Fremover så tænk dig lidt mere om, og brug et kondom 

isabellasmor skriver:

Jeg kan ikke råde dig til det ene eller det andet. Jeg var selv 16 da jeg blev gravid med vores datter, men hun var fuldt planlagt.... 

jeg synes du skal sætte dig ned og snakke med dine forældre som det første nu.  Evt sammen med din kæreste. 

Ja det havde jeg også tænkt mig, men det ville have været rart at have en ide om hvad der skulle ske, da jeg også ved, at min mor godt kan være meget bestemmende, når det handler om noget, der kommer til at have indflydelse på resten af mit liv

Masig skriver:

Først vil jeg lige sige at jeg synes det er meget uansvarligt at blive gravid igen... Du kendte risikoen, du kender konsekvenserne, du kender hans holdning, hvorfor i alverden så ikke bruge beskyttelse?????

For det andet, ja jeg ved ikke hvad du skal gøre, jeg synes ikke umiddelbart du lyder som om du er moden og klar til at have et barn, men det kan jeg jo ikke rigtigt bedømme uden at kende mere til dig.... Jeg synes du skal tage en alvorlig snak med dine forældre og din kæreste (og evt din kærestes forældre) og høre hvad de synes og hvor meget de kan hjælpe og støtte uanset hvad du vælger.... For nej jeg tror faktisk ikke du kan klare det selv, men jeg ved det jo ikke, et barn ændre én rigtig meget, og man vokser jo med opgaven...

Fremover så tænk dig lidt mere om, og brug et kondom 

Kan sagtens se det du skriver er rigtigt, men det skal lige siges at jeg har været på p-piller længe, og den er smuttet, så det er ikke fordi jeg ikke har ville bruge beskyttelse. ved godt at det ikke er en  undskyldning, for det burde jo være nemt nok at huske at tage en pille.

Anonym skriver:

Kan sagtens se det du skriver er rigtigt, men det skal lige siges at jeg har været på p-piller længe, og den er smuttet, så det er ikke fordi jeg ikke har ville bruge beskyttelse. ved godt at det ikke er en  undskyldning, for det burde jo være nemt nok at huske at tage en pille.

Man kan sagtens glemme en pille, det har vi nok alle prøvet, men så er det jo at man skal bruge kondom resten af perioden, for netop at undgå de der "smuttere"....