Jeg vil så gerne have barn

Sagen er den at min kæreste og jeg har været sammen igennem fire år. 

Jeg kommer fra en familie på fem børn og der har altid været små børn i huset. Min kæreste kommer fra en familie på to børn. 

Jeg ønsker mig brændende det første barn! Min kæreste vil gerne vente to år, men der er jeg igang med uddannelse og da jeg ikke er villig til at afbryde uddannelse er udsigten på FEM år lang. Jeg er 22 og han 23. Jeg er så ked af det indeni da jeg blændende ønsker mig det barn og vi har det så godt sammen. 

Han er ikke klar mener han, og er bange for han aldrig kan gå i byen mere eller vi mister vores venner. Jeg har dog forklaret ham at man aldrig bliver klar ordentligt hvertfald, og vi er så fleksible overfor hinanden, så han kan sagtens gå i byen mens jeg er herhjemme (som nu faktisk).

 

Undskyld det blev lidt langt, håber i forstår! Nogen der har det på samme måde? 

Sagen er den at min kæreste og jeg har været sammen igennem fire år. 

Jeg kommer fra en familie på fem børn og der har altid været små børn i huset. Min kæreste kommer fra en familie på to børn. 

Jeg ønsker mig brændende det første barn! Min kæreste vil gerne vente to år, men der er jeg igang med uddannelse og da jeg ikke er villig til at afbryde uddannelse er udsigten på FEM år lang. Jeg er 22 og han 23. Jeg er så ked af det indeni da jeg blændende ønsker mig det barn og vi har det så godt sammen. 

Han er ikke klar mener han, og er bange for han aldrig kan gå i byen mere eller vi mister vores venner. Jeg har dog forklaret ham at man aldrig bliver klar ordentligt hvertfald, og vi er så fleksible overfor hinanden, så han kan sagtens gå i byen mens jeg er herhjemme (som nu faktisk).

 

Undskyld det blev lidt langt, håber i forstår! Nogen der har det på samme måde? 

I lyder ligesom os før vi fik vores søn. Jeg sagde også at han stadig kunne have sine venner og gå i byen.

men tro mig, jeg blev klogere.

nogen venner falder fra, man har ikke tid til at se dem der er tilbage, ret meget ihvertfald, byturene er også svundet ind, min kæreste kommer måske i byen hver tredie måned max! Jeg har ikke været i byen i 3 år!

forstår godt dit ønske, ingen tvivl om det, men forstår også din kæreste, for han har til dels ret.

hvis du på nogen måde kan holde ud at vente, så vent.

det er ingen god ide at få børn før man har fået lov at løbe hornene af sig.

og når du først står med den lille synes du ikke det er sjovt at manden render i byen i tide og utide, eller aldrig er hjemme fordi han skal pleje sine venskaber.

børn tager alt ens tid og tanker. min kæreste siger han har børnene i hovedet hele tiden når han er til fest og ikke kan give los ligrsom før vi fik børn.

vi ville ikke gøre det om, for børnene er alt, men vores liv er bestemt blevet vendt på hovedet 

Håber din kæreste snart bliver klar 

Anonym skriver:

Sagen er den at min kæreste og jeg har været sammen igennem fire år. 

Jeg kommer fra en familie på fem børn og der har altid været små børn i huset. Min kæreste kommer fra en familie på to børn. 

Jeg ønsker mig brændende det første barn! Min kæreste vil gerne vente to år, men der er jeg igang med uddannelse og da jeg ikke er villig til at afbryde uddannelse er udsigten på FEM år lang. Jeg er 22 og han 23. Jeg er så ked af det indeni da jeg blændende ønsker mig det barn og vi har det så godt sammen. 

Han er ikke klar mener han, og er bange for han aldrig kan gå i byen mere eller vi mister vores venner. Jeg har dog forklaret ham at man aldrig bliver klar ordentligt hvertfald, og vi er så fleksible overfor hinanden, så han kan sagtens gå i byen mens jeg er herhjemme (som nu faktisk).

 

Undskyld det blev lidt langt, håber i forstår! Nogen der har det på samme måde? 

Jeg synes du skal overveje at få barn mens du er under uddannelse- det er der flere fordele ved blandt andet at manden når at blive klar 

Jeg er selv under uddannelse og skal på barsel nu, det fungerer ganske fint og jeg regner med at læse lidt op på studiet mens jeg går hjemme så jeg ikke falder helt bagefter.

Anonym skriver:

Sagen er den at min kæreste og jeg har været sammen igennem fire år. 

Jeg kommer fra en familie på fem børn og der har altid været små børn i huset. Min kæreste kommer fra en familie på to børn. 

Jeg ønsker mig brændende det første barn! Min kæreste vil gerne vente to år, men der er jeg igang med uddannelse og da jeg ikke er villig til at afbryde uddannelse er udsigten på FEM år lang. Jeg er 22 og han 23. Jeg er så ked af det indeni da jeg blændende ønsker mig det barn og vi har det så godt sammen. 

Han er ikke klar mener han, og er bange for han aldrig kan gå i byen mere eller vi mister vores venner. Jeg har dog forklaret ham at man aldrig bliver klar ordentligt hvertfald, og vi er så fleksible overfor hinanden, så han kan sagtens gå i byen mens jeg er herhjemme (som nu faktisk).

 

Undskyld det blev lidt langt, håber i forstår! Nogen der har det på samme måde? 

Det har konsekvenser at blive forældre i en ung alder, du mister venner, fordi de ikke er samme sted i livet, du bliver bundet på en hel anden måde, og du vælger nogle forpligtelser, som man skal være meget klar til....det mener du, at du er - men din kæreste vil gerne vente, og det er du jo nødt til at respektere, indtil han giver grønt lys, det er jo trods alt en fælles beslutning, der ikke kan gennemtvinges eller overtales til.
Hvis man ser på det lange liv, I har foran jer, så sker der næppe noget ved at vente 2-3 år og så se, hvor I står, man udvikler sin identitet og personlighed utroligt meget i jeres alder, og det kan være, at I udvikler jer i hver sin retning, men det kan også sagtens være, at I finder samme vej, når I begge er klar, og det vil jo bare være dejligt