lineog4 skriver:
Jeg synes jeg har panikket hver gang jeg er blevet gravid - måske hører det med 
Det handler jo om det uvisse, hvordan kommer det liv som lige nu føles perfekt til at udvikle sig med en ekstra trunte som ci jo ikke en gang ved hvem er.... Puha bedre at blive med det kendte...
Men hver gang er det jo blevet fantastisk og livet har bare ændret sig men ikke noget man egentlig tænkte over og kan jo dårligt huske hvordan det var før.
Når det er skrevet så gør det jo noget at få endnu en baby ind i huset, det gør noget ved familien der kommer endnu en personlighed og jeg ville selv gå i mere end panik hvis jeg blev gravid igen. Men ved også når jeg havde barnet så kunne livet ikke være anderledes
kæmpe kæmpe tillykke trods panikken
Hej - Først og fremmest TAK - du er den første, der siger tillykke!
- det er stadig totalt uvirkeligt (trods endnu mere tydelig test i dag 3+4).
- Jeg købte sågar bind i morges, fordi de var på tilbud - og jeg jo da snart manglede! (yeah right - gik først op for mig, at det gør jeg jo så nok ikke lige alligevel, da jeg satte mig i bilen).
Hvor er jeg glad for at høre, at panik er ok - for jeg har aldrig haft det sådan før. - Og når vi nu faktisk havde snakket om at det var ok - så er det jo tosset at reagere sådan -. og utaknemmeligt.
Men for pokker - jeg havde VIRKELIG ikke forestillet mig, det skulle kunne ske i denne måned.
Men du har helt ret - en masse har at gøre med det uvisse - vi har jo en skøn, harmonisk familie i dag - og spænder vi så strengen for hårdt, så den knækker?
- Og hvad med alt det praktiske?
- Og ikke mindst - hvad med alle folks reaktioner (specielt min mor har holdt LANGE foredrag med skrækscenarier, hvor åndssvagt det er, at vi overhovedet kan få den tanke).
Jeg frygter at fortælle det!
- Dog ikke til de 2 store - specielt den største har længe plaget om en søskende mere.
Du har 4 børn? - Hvad er din oplevelse? - Er det meget anderledes end 3?
