For mig i hvert fald. Jeg har endelig fået fortalt min far om graviditeten - og han blev glad uden forbehold 
Kunne man ønske sig noget bedre?
Det lyder måske tosset, at en kommende morfar ikke skulle blive glad, men jeg havde min tvivl. Min far er meget dominerende når det kommer til, hvordan han synes, vi børn skal leve vores liv. Han var selv 37 år ved første barn og brugte tyverne på at skabe karriere og fjolle rundt i byen og med piger.
At jeg har ønske om barn så tidligt, midt i min uddannelse og uden fast (købt) bolig, ligger så langt fra hans verden, at jeg ikke vidste, om han kunne forstå mig. Men han var helt med, og blev egentlig ikke vanvittigt overrasket. Jeg har åbenbart udstrålet "skrukheden" mere end som så 
Nu er jeg så glad for, at jeg har fortalt det, selvom jeg egentlig kun er 8+4. Men han skulle have det at vide før resten af familien, og han skulle kunne forstå tabet, hvis jeg mister nu. Min mor har vidst det nogle uger, for nogle ting vil man bare gerne kunne tale med sin mor om.
Nu glæder jeg mig bare til nakkefoldsscanningen i midten af december, for så at kunne dele den gode nyhed med resten af familien
Sidder alene og havde behov for at sige det til nogen, så tak for opmærksomheden 
Anmeld
