Albertsen92 skriver:
FB af min dejlige fødsel.
Prøver at gøre det kort.
Mandag aften D 4/11 kl 18, da jeg var 40+2 ville jeg prøve den der vecocktail, jeg var så træt af at være gravid. Så jeg drak det klamme stads.
Om natten vågnede jeg flere gange af smerter i lænden. Da jeg vågnede tirsdag morgen havde jeg veer, så bad min kæreste om at blive hjemme.
De gik i sig selv, og vi tog på fisketorvet og spiste frokost buffet. Her startede der nogle veer igen (de var ikke så slemme), og vi tog hjem.
Om aftenen blev de værre, vi tog i netto og købte noget slik til fødslen. Bagefter købte vi noget mad til kæresten, jeg var på ingen måde sulten.
Imens han var inde og bestille, ringede jeg til FG for lige at blive tjekket. Jeg fik kørt CTG, og der var da stærke veer, hvor jeg vred mig i madrassen. Lillepigen var meget aktiv, så skulle gå en tur og få kørt en til, da de var bekymrede for hende.
Blev tjekket og var 1 cm åben og havde 1/2 cm lh tilbage, så blev sendt hjem.
Da vi kom hjem gik jeg i et meget varmt bad, havde mange veer, og fik tegnblødning. Efter badet turde jeg ikke være hjemme mere, kunne ikke gå af smerte, der var ingen pauser når jeg gik, så min kæreste kørte mig i kørestol mens jeg tudede og tudede. Kom så op til fødemodtagelsen, men blev sendt direkte på fg, da hun ikke var i tvivl. Jeg var 4-5 cm åben, og klokken var nået at blive 1.
Jeg sagde nej til klyx.
Jeg havde meget stærke veer, Togo var oppe på 100.
Pludselig fik jeg pressetrang og hun tjekkede mig, var nu 9 cm åben på en time. Lillepigens puls faldt til 70 i presseveerne, og hun fik elektrode på hovedet. Jeg fik at vide hun lå som stjernekigger. Måtte ikke presse, hold kæft det var svært! Så pressede bare lidt. Min kæreste græd mange gange fordi jeg var helt væk af smerter, havde så ondt.
Fik lagt epi fordi de håbede mine presseveer blev mildere.
Det gjorde de, men pludselig måtte jeg presse ved 4 tiden, og hun var ude 4.07. Helt perfekt, og ikke som stjernekigger. Kunne ikke mærke noget da jeg pressede hende ud, heller ikke veerne, så pressede bare. Jeg kiggede da hovedet var ude, et pres mere, og kroppen var ude. Min kæreste tudede, og det var virkelig det største øjeblik i mit liv, ja nu få jeg tårer i øjnene af at tænke på det.
Det var så fed en oplevelse, det kan ikke beskrives. Det var en drømmefødsel på 3 timer.
Vanessa vejede 3392 g og var 53 cm lang, helt perfekt. Født D 6/11 kl 04.07
Det blev langt alligevel, og har sikkert glemt noget, der skete så meget på kort tid.
Elsker hende så højt, og er så taknemmelig for den oplevelse!
