At nyde sin graviditet!

Hej :-)

Jeg er idag 5+3, og er (desværre) begyndt at blive nervøs!

Har læst flere der skriver at man under en graviditet har murren, men man må ikke have ondt - jeg syntes da jeg har lidt ømme jag dernede, og det har jeg haft siden 3+2 ca..

Var ved læge idag fordi jeg blev nervøs - hun undersøgte mig og kunne mærke en flot livmoder der var blød og rund.. Hun testede min urin som jo var bragende positiv, så hun ville også udelukke graviditet udenfor livmoderen..

Åååh, har i andre også haft svært ved at nyde jeres graviditet, fordi i er fyldt med bekymringer??

Hver gang jeg mærker noget i underlivet, bliver jeg jo bange!!

SabinaMortensen skriver:

Hej :-)

Jeg er idag 5+3, og er (desværre) begyndt at blive nervøs!

Har læst flere der skriver at man under en graviditet har murren, men man må ikke have ondt - jeg syntes da jeg har lidt ømme jag dernede, og det har jeg haft siden 3+2 ca..

Var ved læge idag fordi jeg blev nervøs - hun undersøgte mig og kunne mærke en flot livmoder der var blød og rund.. Hun testede min urin som jo var bragende positiv, så hun ville også udelukke graviditet udenfor livmoderen..

Åååh, har i andre også haft svært ved at nyde jeres graviditet, fordi i er fyldt med bekymringer??

Hver gang jeg mærker noget i underlivet, bliver jeg jo bange!!

Kan sagtens forstå dig!
Jeg har haft MEGET svært ved at nyde min graviditet. Først i starten fordi jeg var bange for at miste og analyserede ALLE de ting der skete med min krop. Da jeg så kom forbi NF begyndte min fødselsangst at drille nu (med 20 dage til termin) er jeg så småt begyndt at kunne nyde de små spark og er faktisk næsten sikker på, at jeg kommer til at savne det

Så mit bedste råd er, at forsøge at nyde det så meget som muligt!

Jeg havde altså også rigeligt med smertefulde stik og jag gennem hele graviditeten og har i dag en sund og glad søn på 5 1/2 måned.

Jeg var også konstant nervøs. Før NF - åh nej, hvad hvis den ikke er i live. Før MD - åh nej, hvad hvis der er noget alvorligt galt. Før fødslen - åh nej, hvad fanden har jeg rodet mig ud i...

Du har været til læge som har sagt det hele er okay, så det bedste du kan gøre nu er at slappe af så megt som muligt.

Og den der nervøsitet kommer du til at lære at leve med resten af dit liv

- det skal nok gå. Det er helt, helt naturligt at bekymre sig.

 

Lykke:) skriver:

Kan sagtens forstå dig!
Jeg har haft MEGET svært ved at nyde min graviditet. Først i starten fordi jeg var bange for at miste og analyserede ALLE de ting der skete med min krop. Da jeg så kom forbi NF begyndte min fødselsangst at drille nu (med 20 dage til termin) er jeg så småt begyndt at kunne nyde de små spark og er faktisk næsten sikker på, at jeg kommer til at savne det

Så mit bedste råd er, at forsøge at nyde det så meget som muligt!

Det lyder meget som mig - jeg analyserer også ALT jeg mærker og føler! 

Jeg render på toilet mindst én gang i timen, fordi jeg er helt sikker på at jeg lige mærkede at der kom blod ud - men der er aldrig noget blod på papiret.. 

Min kæreste er ved at få spat af mig 

kan godt forstå dig jeg har det også sådan...

 

Jeg tænker også engang imellem om jeg er klar og hvad nu hvis jeg ikke vil og kan baby alligevel  men når jeg så har tænkt sådan, får jeg det dårligt, for selvf kan og vil jeg dette liv der kommer, glæder mig meget til at blive mor.. men alle de dumme bekymringer ville jeg gerne kunne stoppe, men det er nok bare en processe man skal igennem inden man bliver mor håber jeg og tror på..

LilleSmølf skriver:

Jeg havde altså også rigeligt med smertefulde stik og jag gennem hele graviditeten og har i dag en sund og glad søn på 5 1/2 måned.

Jeg var også konstant nervøs. Før NF - åh nej, hvad hvis den ikke er i live. Før MD - åh nej, hvad hvis der er noget alvorligt galt. Før fødslen - åh nej, hvad fanden har jeg rodet mig ud i...

Du har været til læge som har sagt det hele er okay, så det bedste du kan gøre nu er at slappe af så megt som muligt.

Og den der nervøsitet kommer du til at lære at leve med resten af dit liv

- det skal nok gå. Det er helt, helt naturligt at bekymre sig.

 

Ja, min læge sagde også at de ømme jag var helt naturlige, men jeg bandt mig fast i, at have læst at det var rigtig skidt hvis det gjorde ondt.. 

Jeg vil prøve at slappe af, og glæde mig til min scanning om 11 dage, hvor jeg skal se hjerteblinket og min lille jellybean ..

Jeg beroliger også mig selv med, at jeg jo har rigeligt med kvalme, oppustelighed, halsbrand, hovedpine og træthed, så jeg må jo være gravid 

san skriver:

kan godt forstå dig jeg har det også sådan...

 

Jeg tænker også engang imellem om jeg er klar og hvad nu hvis jeg ikke vil og kan baby alligevel  men når jeg så har tænkt sådan, får jeg det dårligt, for selvf kan og vil jeg dette liv der kommer, glæder mig meget til at blive mor.. men alle de dumme bekymringer ville jeg gerne kunne stoppe, men det er nok bare en processe man skal igennem inden man bliver mor håber jeg og tror på..

Jeg kan fuldstændig forstå dig! I min hormon-galskab hvor jeg græd og alt var træls, tænkte jeg også på om jeg virkelig kan håndtere dette barn - men selvfølgelig kan jeg det, og det kan du også!!

SabinaMortensen skriver:

Det lyder meget som mig - jeg analyserer også ALT jeg mærker og føler! 

Jeg render på toilet mindst én gang i timen, fordi jeg er helt sikker på at jeg lige mærkede at der kom blod ud - men der er aldrig noget blod på papiret.. 

Min kæreste er ved at få spat af mig 

Tror det er rigtig svært IKKE at gøre det, for når tankerne flyver simpelthen rundt i hovedet på en. Jeg tjekkede også konstant og første gang der var lidt brunligt udflåd var jeg stensikker på, at NU havde jeg aborteret fordi jeg havde da egentlig også haft lidt ondt i maven tidligere på dagen alt sammen ren indbildning

Bare vent til senere
Jeg render på toilettet konstant - fordi jeg skal tisse konstant - men også fordi jeg føler der ryger vand ud HELE tiden. Meeen det gør der ikke

Hej :-)

Jeg er idag 5+3, og er (desværre) begyndt at blive nervøs!

Har læst flere der skriver at man under en graviditet har murren, men man må ikke have ondt - jeg syntes da jeg har lidt ømme jag dernede, og det har jeg haft siden 3+2 ca..

Var ved læge idag fordi jeg blev nervøs - hun undersøgte mig og kunne mærke en flot livmoder der var blød og rund.. Hun testede min urin som jo var bragende positiv, så hun ville også udelukke graviditet udenfor livmoderen..

Åååh, har i andre også haft svært ved at nyde jeres graviditet, fordi i er fyldt med bekymringer??

Hver gang jeg mærker noget i underlivet, bliver jeg jo bange!!

Det må gerne gøre ondt og det gør det ofte også, på den ene eller den anden måde.

Det du tænker på, er nok at man siger at det ikke må gøre ondt i forbindelse med plukveer - men dem har du slet ikke endnu, de kommer først senere i graviditeten.

Det er muligvis ligamentsmerter du mærker, og det er helt normalt. De kommer når livmoderen udvider sig.

modesty skriver:

Det må gerne gøre ondt og det gør det ofte også, på den ene eller den anden måde.

Det du tænker på, er nok at man siger at det ikke må gøre ondt i forbindelse med plukveer - men dem har du slet ikke endnu, de kommer først senere i graviditeten.

Det er muligvis ligamentsmerter du mærker, og det er helt normalt. De kommer når livmoderen udvider sig.

Kan du beskrive hvordan ligamentsmerter føles? Kan meget vel være det

Det er så frustrerende, men samtidig spændende, at være førstegangsgravid