Nå.... Jeg har haft skrevet nogle indlæg, de vi er under udredning med vores datter, der bliver 6 år i januar, ,,,,,
hun er fantastisk, men har altså nogle ting og kæmpe med, og jeg er næsten selv lige udredt med ADHD, i en alder af 27.... Og mit liv har budt på så mange dårlige oplevelser, fordi jeg har været som jeg har været,,, men ingen har ku se hvad det har været.... Så det er meget vigtigt for mig og få hende 'tjekket', så vi har mullighed for og hjælpe hende,,,,
I en af de test jeg har lavet, var der spørgsmål der sku besvares som det var nu og en kolonne hvor det var fra ens barndom, og der var alt for mange hun scorede deri,,, og derefter gik vi igang ... Uden støtte i børnehaven, da hun er en 'resourse'-stærk pige... Og velopdraget, tror jeg de sagde...
Og alt det er jeg da glad for og høre, men blir alligevel lidt ked indeni,da jeg jo synes der sku være mere baalance, da hun jo går helt i spåner herhjemme,,,, og lukker alt inde i bh....
Men vi er igang nu, psykiateren mener hun har ADD , og jeg er ovenud lykkelig, fordi der er nogen der godt kan se det nu.... Så fed en følelse.....
Men hver gang vi har afleveret skemaer osv til bh som de skulle udfylde, ja så har der været lidt sure miner, godmorgen og farvel er nærmest ikke eksisterende når vi 'beder' om lidt mere.....
Vores psykiater har spurgt hvorfor vi ikke har flyttet dem.... Og det har jeg gjort nu,.. Efter sidste møde, fortalte jeg det i deres bh at vi pr 1 januar flytter dem... Får ros hos min psykolog og alle steder Over jeg endelig tog beslutningen... Men puhh hvor det river i mit hjerte,,,, og ved ik hvorfor? Der er ingen af pigerne der har lyst til og komme afsted og de vil gerne starte idag nede i den ny bh....
Øer så spændt på hvad der kommer til og ske i hele vores situation ....
Havde lige behov for at få luftet tankerne, Puhh....
Nogle gange ville man ønske der var en manual til de 'rigtige' beslutninger, som man som forældre skal tage på børnenes vegne....
