Har virkelig ramt bunden! :-(

Jeg er gravid, 36+3 i dag, og har virkelig ramt bunden nu. Jeg græder hele tiden over ingenting, jeg har ondt i hele min krop, jeg har intet overskud, vil helst bare sove konstant men kan simpelthen ikke ligger til kl. 3 om natten LYS vågen og kan simpelthen ikke finde noget i min hverdag der gør mig glad - udover min fantastiske kæreste. Jeg savner ham helt ekstremt når han ikke er hjemme, men når han endelig er hjemme er jeg jordens største tudefjæs. Jeg synes der er EKSTREMT lang tid til vores søn kommer til verden, men det er der jo egentlig overhovedet ikke.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, mit humør har for alvor ramt bunden og kan slet ikke overskue resten af graviditeten. Er der andre der har haft det sådan her? Og hvad fik i tiden til at gå med helt til slut?

Havde lige brug for at komme ud med alt mit øv

Jeg syntes at kan mindes at jeg havde en mindre periode hen mod slutningen af graviditeten hvor jeg havde "the blues", tror måske det hænger sammen med at hormonniveauet måske falder hen mod slutningen, og man derfor bliver hormonel igen.?

Mit råd til dig vil være, at du prøver så godt du kan at hygge midt x-tra om dig selv det næste stykke tid, en god bog, gode film og bare hygge så meget du kan

Mom skriver:

Jeg syntes at kan mindes at jeg havde en mindre periode hen mod slutningen af graviditeten hvor jeg havde "the blues", tror måske det hænger sammen med at hormonniveauet måske falder hen mod slutningen, og man derfor bliver hormonel igen.?

Mit råd til dig vil være, at du prøver så godt du kan at hygge midt x-tra om dig selv det næste stykke tid, en god bog, gode film og bare hygge så meget du kan

Det kan du godt have ret i. Hvor er det altså bare træls
Kan slet ikke samle mig om noget eller tage mig sammen til at lave noget

Det lyder som en super god idé. Burde nok være lidt bedre til, at hygge lidt om mig selv.