Harfeletten skriver:
Åh nej, din stakkel 
Hvordan kan det være? Var det total ud af den blå luft ?
Jeg er selv alene mor, og tro mig, det er slet kke så hårdt som folk går og tror.
Er sikker på at du nok skal klare det, til UG !
1000 tanker og knus til dig.
årrh det er simpelhen så lang en historie ved næsten ik hvor jeg skal starte?
vi var begyndt at skændes ofte.. og ja jeg fik gang på gang afvide at jeg brokkede mig. ved at jeg lider af rengørings vanvid men var simpelhen ved at gå til af at sku ta mig af valdemar, hans hund, kat, rengøring 2-3 gange dagligt fordi de fældede sådan og han ikke selv rørte en finger og blev trættende at sku spørge ham om hjælp. han arbejdede mandag til torsdag fra 05-18 og forventede derfor ikke noget af ham. samtidig med at han gerne både ville fodbold, jagt, fiske, hjemmeværn og vennerne. til sidst gad jeg ikke spørge om hjælp mere da det var nemmere selv at gøre det og dermed ik høre brok. en masse små ting der gik mig på at han ikke af sig selv ku finde på at svinge støvsugeren, ikke gide spilde hans weekend på rengøring, eller bede ham hjælpe med vasketøj hvorefter han folder et håndklæde sammen ligger det på plads og smider sig foran tv'et igen.. og jeg stadig kan få fornøjelsen af at ordne det. og han så kommer med '' det ville ha taget mig 4 min'' ... Mhh NÅÅ men så hjælp de 4 min så vi sammen kan gå ind og hygge os.. '' nok en kvinde ting''
så i starten af jui fik jeg nok efter vi havde skændes og han bare kørte hvor jeg så kunne sidde tilbage med valdemar.. så jeg sagde slut og tog op til allerød hos mine forældre... sagde til ham at vi sku finde ud af om det var helt slut eller ej da jeg så sku flytte adr. ha skrevet valdemar op og opsige huset.. Nå men vi ville begge gerne give det en chance og han ville så køre herop så vi kunne snakke om det.. det gik fint og jeg tog med hjem, vi fik valdemar passet og tog i biffen og fik noget tid sammen.
med tiden blev det igen som før... og han havde åbenbart ik forstået hvorfor jeg brokkede mig af og til.. og forstå at det ik var mig men hans søn der krævede hans tid.
nåå forrige tirsdag fik jeg så underlige sms'er med at han nok var og talte sådan til mig da han følte jeg ville andre.. og at det var dumt at det sku være sådan men at han også tvivlede men ville ønske at han ik gjorde.. tænkte at der var noget galt og gik ind og tjekkede på siden jeg havde mødt kewin. rigtig nok ..
Han var både single og søgte flirt og kontakt med søde piger.. skrev til ham at jeg syns han var klam og ham hva han nu havde gjort. og ja han havde lavet den profil men han havde ik lavet noget og havde sidst været på dagen inden han hentede os... Mhh hvis han virkelig ville os så laver man da ik en profil med det samme jeg er væk.. vi boede stadig sammen? forstår det bare ik.. hvorfor sagde han det ik bare eller slettede den inden... men ja jeg ku bare skride hvis jeg ik ku finde mig i det... han kom hjem og han var gal.. prøvede at snakke med ham men han var helt oppe og køre og jeg tog over til hans mor.. han ville ikke snakke om det og begyndte på trusler osv..
Jeg var nede hos hans mors fødselsdag i weekenden hvor han så ham 3 timer da han åbenbart skulle noget med drengene.. og ja fik flyttet mine ting i mandags.
han mener ikke at han har gjort noget galt.. og at vi jo bare ik ku sammen og det der var var mit brok
har bare mistet tilliden til ham og hans mærkelige opførsel lige siden.. taget fat i mig og truet mig og hans mor da hun har været der for mig. føler at han har holdt mig for nar hele den sidste måned vi var sammen. vil aldrig forstå det og får aldrig en forklaring.
Anmeld
