Fosterdød

uha hvor jeg´kender det hele mistede selv min søn i uge 21. du skal have så mange

Anonym skriver:

Tak skal i have alle sammen !! 

Jeg er glad for at have en mand som Jesper! dsn måde vi har støttet hinanden på igennem årene, er helt utrolig. Vores familie og venner, har virkelig også været gode til at støtte og bakke os op. 

 

Grunden til at jeg må lette min samvittighed.. 

Til at starte med Skal det lige siges, at min mand er 10 år ældre end mig, og da vi var blevet kæreste begyndte han at snakke om at få børn. Han elsker dem, og ønsker sig ikke noget højere end at få børn.. Det at jeg har mistet 5 børn nu, har/fik mig til at føle mig som en dårlig kone. Der er ikk noget jeg hellere ville end at give min mand et barn, men jeg føler at jeg har svigtet ham. Kort efter fosterfødslen gik jeg psykisk ned, fordi jeg ikke følte mig som en rigtig kvinde, pga. at jeg ikke kunne gennemgå en graviditet. Min mand har selvfølgelig støttet mig, og sagt flere gange, at jeg ikke skal føle mig som en dårlig kone, jeg kan ikke gøre for, at vi ikke kan få er barn, sådan en naturen desværre. 

Den forbandede dårlige samvittighed - kender den og har beskyldt mig selv utrolig mange gange for jeg ikke byggede min datter rigtigt. Jeg følte også det hele hang på mine skuldre og min mand nok var bedre stillet med en kone der kunne lave sunde børn og ikke en som mig. Med tiden er jeg blevet mere rationel og "fornuftig" og ved om ikke andet er det jo i hvertfald ikke med vilje, jeg har ikke gjort noget forkert man kan sætte en finger på og derfor ser min mand underlig i hovedet når jeg præsentere ham for min dårlige samvittighed.

Må jeg spørge du skriver forsterdød - så du jeres barn? Fik jeres barn et navn, begravet/bisat mm. Du behøver ikke svare. Jeg mistede selv efter fødslen, men fået et netværk hvor der er flere der har mistet inde i maven 

Anonym skriver:

Jeg har brug for at lette min samvittighed ... 

Jeg er 26 år gammel, og er gift med Jesper på 6 år. 

Kort efter vores bryllup fandt jeg ud af, at jeg var gravid. Vi blev begge med lykkelig og glædede os meget. Men da jeg var 8+5 uger henne, mistede jeg barnet. Vi blev enige om, at vi ikke skulle miste modet, og prøve igen. 5 måneder senere blev jeg gravid, og mistede også dette barn, 7+2 uger. Denne gang blev jeg undersøgt grundigt af min læge, som sagde at jeg intet fejlede og ligeledes med min mand. Han sagde, at vi skulle blive ved med at prøve. Ca. 7 måneder senere blev jeg gravid igen, men da jeg næsten nåede de 12 uger af graviditeten, fik jeg for 3 gang en SA. Et år efter blev jeg gravid igen, men dette barn sad uden for livmoderen, og så var jeg bød til at få en abort igen. Sådan ca. 1 år senere blev jeg gravid igen, men for at være helt ærlig, havde jeg allerede mistet modet. Jeg havde der mistet 4 børn, og havde på fornemmelsen, at det samme ville ske med det 5. Meeen, jeg kom over de 3 måneder, og scanningerne viste at barnet var sundt og raskt. Dette gjorder vores familier og os meget rolige. Lægerne gav os håb! Og sagde, at vi kunne være næsten sikre på, at denne graviditet ville lykkes. 

En dag, syntes jeg ikke rigtig at jeg kunne mærke den lille sprake, der var overhovedet ikke noget liv at mærke. Gudskelov var min mand hjemme, og vi ringede til jordmoren, som sagde, at vi skulle komme straks. Hun scannede mig, og kiggede underligt hen på os, derefter tilkaldte hun yderlig en læge, som bekræftede hendes mistanke. Kort efter fik vi af vide, at vores barn var død. Også kaldet forsterdød. Jeg var 29+6 uger henne. Dette bestod desværre så, at jeg måtte sættes i fødsel. Heldigvis, vil jeg sige, at det blev gjort via kejsersnit. Men den dag, var den værreste dag i mit liv. 

Ny ca. 3 og ert halvt år efter, har min mand og jeg stadig ikke fået nogen børn. Efter sidste barn, mistede vi modet på at få et. Jeg har prøvet reagensglas, uden held. Nu er vi kommet til den beslutning, om måske at adoptere. Men drømmen om at få et barn, er næsten væk......

masser af kærlighed til jer. håber det lykkes for jer 

lineog4 skriver:

Den forbandede dårlige samvittighed - kender den og har beskyldt mig selv utrolig mange gange for jeg ikke byggede min datter rigtigt. Jeg følte også det hele hang på mine skuldre og min mand nok var bedre stillet med en kone der kunne lave sunde børn og ikke en som mig. Med tiden er jeg blevet mere rationel og "fornuftig" og ved om ikke andet er det jo i hvertfald ikke med vilje, jeg har ikke gjort noget forkert man kan sætte en finger på og derfor ser min mand underlig i hovedet når jeg præsentere ham for min dårlige samvittighed.

Må jeg spørge du skriver forsterdød - så du jeres barn? Fik jeres barn et navn, begravet/bisat mm. Du behøver ikke svare. Jeg mistede selv efter fødslen, men fået et netværk hvor der er flere der har mistet inde i maven 

Jeg vil meget gerne svarer dig Ja, vi så vores barn og det blev en lille pige. Vi gav hende navnet Angelina, og hun blev også begravet. Vi følgte, at det var det rigtige, og vi ville give hende en ordenlig begravelse. 

Anonym skriver:

Jeg vil meget gerne svarer dig Ja, vi så vores barn og det blev en lille pige. Vi gav hende navnet Angelina, og hun blev også begravet. Vi følgte, at det var det rigtige, og vi ville give hende en ordenlig begravelse. 

Sikke er smukt navn - og med sikkerhed til en smuk lille pige.

Har I haft kontakt med landsforeningen? Mistede selv min datter da hun var 4 dage gammel og mangler hende hver dag. Men jeg er i forhold til dig heldig ds jeg har fået to mirakler siden. Håber af hele mit hjerte I snart står med jeres mirakel hvad enten det er adopteret eller født.

Hvor er jeg bare ked af at høre din historie. Ufrivillig barnløshed er så frygteligt, og at du flere gange har haft håbet oppe kun for at miste er umenneskeligt.Nu ved jeg godt, at du siger, I er blevet tjekket for alt.Gælder dette også om du har lav stofskifte? Dette kan desværre være årsag til (ubehandlet) at man gang på gang mister.

Jeg ønsker dig alt muligt helt og lykke. Ved godt, det er en burde du bærer på dine skuldre fordi du føler det er din skyld, men sådan må du endelig ikke føle. Er I gået privat nu?

Din historie rør mig dybt og jeg håber det snart lykkes dig at få et barn.

lineog4 skriver:

Sikke er smukt navn - og med sikkerhed til en smuk lille pige.

Har I haft kontakt med landsforeningen? Mistede selv min datter da hun var 4 dage gammel og mangler hende hver dag. Men jeg er i forhold til dig heldig ds jeg har fået to mirakler siden. Håber af hele mit hjerte I snart står med jeres mirakel hvad enten det er adopteret eller født.

Tusind tak ... Hun var en smuk lille pige, og grunden til valget af Angelina, er at hun lignede en lille engel  jeg ved, at min mand er i forbindelse med Landsforeningen.

Og endnu engang tak !! Jeg håber virkelig også, at vores ønske om adoption går igennem ! 

foto på lærred skriver:

Hvor er jeg bare ked af at høre din historie. Ufrivillig barnløshed er så frygteligt, og at du flere gange har haft håbet oppe kun for at miste er umenneskeligt.Nu ved jeg godt, at du siger, I er blevet tjekket for alt.Gælder dette også om du har lav stofskifte? Dette kan desværre være årsag til (ubehandlet) at man gang på gang mister.

Jeg ønsker dig alt muligt helt og lykke. Ved godt, det er en burde du bærer på dine skuldre fordi du føler det er din skyld, men sådan må du endelig ikke føle. Er I gået privat nu?

Din historie rør mig dybt og jeg håber det snart lykkes dig at få et barn.

Ja, lavt stofskifte er jeg også blev tjekket for.. Tror ikke der er den ting, som vi ikke er blevet undersøgt for, hvor underligt det så end må lyde.

Det et er en tunG byrde, og det er noget eg aldrig vil kommer over, og det vil også altid være i mine tanker ... Men jeg prøver så vidt muligt, at se frem af og nyde livet Hvad mener du med privat? 

Anonym skriver:

Ja, lavt stofskifte er jeg også blev tjekket for.. Tror ikke der er den ting, som vi ikke er blevet undersøgt for, hvor underligt det så end må lyde.

Det et er en tunG byrde, og det er noget eg aldrig vil kommer over, og det vil også altid være i mine tanker ... Men jeg prøver så vidt muligt, at se frem af og nyde livet Hvad mener du med privat? 

Undskyld havde læst for hurtigt. Troede, at I var gået i gang med IFV nu, så med "privat" mente jeg bare om det var på privatklinik eller om det var det offentlige (da de ofte i det private). Men så lige, at I nu er i adoptionstanker.

Held og lykke med det hele. Håber I får drømmen om et barn omfyldt start.

mvh

Camilla