Når man ikke magter sit liv...del 2

Nå men først TAK til jer alle. I er så dejlige og er der når jeg har brug for det...

Lægen tiden var så ikke booket! Dumme internet og rådne computer. Nå men jeg jo finde kræfter og tage telefonen og ringe og få en tid. PUHA...virkede meget nemmere på computeren.

Der var en der spurgte hvad det værste lægen kunne sige/give mig. Medicin er svaret.

Hvorfor!? Prøv at lytte til denne sætning: Jeg er på medicin for at klare at leve mit liv! MIT LIV, mine børn, min mand, min hund, mit hus, mit job...det er jo MINE VALG for f..... Pinligt, flovt, kvalmende.... Hvad vil de mennesker omkring os ikke tænke???

Jeg vil lige her understrege at jeg IKKE nedgør nogle der tager eller har taget medicin. ALDRIG - det er ikke meningen med mit indlæg! Det er min bakke at bekæmpe og jeg har aldrig set ned på eller undret mig over andre menneskers valg.

Men det har stået på for længe nu. To år mindst. Kan ikke mere. Dør langsomt og tager min familie med i faldet.

Så er det medicin så må det være det. Jeg vil ikke kæmpe mere for at nyde det jeg har.

Men hvad siger jeg til lægen?? Sidst bad han mig købe ørepropper og slappe af. Det er nu et år siden. Jeg vil sådan ønske min mand vil med mig. Tror ikke jeg kan få  sagt det hele selv.

Jeg skammer mig så meget når jeg ved hvor meget mange andre kæmper dagligt med langt større og mere dumme trælse og uretfærdige ting...
Jeg har en mand der ELSKER mig og to vidunderlige børn der hver dag giver mig grund til at smile og le og være pavestolt. Men smilet mangler.....

Kristine - der har overlevet en hel dag alene med sine guldklumper og faktisk haft en god dag. Håber manden har hygget sig til koncert. Han trænger i den grad!!!!!

Ved godt det måske lyder underligt, men skriv alt det ned du vil sige til din læge og tag det med i lommen, så har du det. Lad være at holde igen, hvis det er du kan mærke det prikker i øjnene når du snakker med ham, så lad det komme, for lyder lidt som om du har en læge ligesom mig som tager meget let på tingene.

Er også selv imod at tage piller, har en bror der har fået piller af samme grund som dig, og ved du hvad, hvis det er det der skal til, så gør det hvis det hjælper.
uanset hvor meget jeg hader medicin så ville jeg også selv gør det, og ik noget at være flov over. Jeg kan godt forstå du vil gøre det, og ser ik ned på dig for at du gør det. Vil nok være nogen derude der gør det, men så har de jo bare ik selv prøvet at stå i sådan en situation el kender nogen der har, og så kan de bare ik forstå det.

Håber snart du har det bedre, vil tage tid. Men det skal nok komme

Stort krammer herfra, og husk du har en familie der elsker dig

Ps. undskyld at indlægget ligger både her og på NS. Men nogle er her og nogle er der og nogle begge steder. Men jeg holder jo af jer alle sammen

Hvor er det flot Kristine at du ringede til lægen.

Hvad med at skrive ned eller printe del1 ud og give til lægen, når du ankommer så kan han læse det. Og så er jeg næsten sikker på han stille spørgsmål udfra det!

Da jeg var ved psykolog første gang (pga stokholmsydrom) havde jeg IKKE en eneste gang tudet, men da hun havde stillet det første spørgsmål åbnede jeg fuldstændig for hanen, og alt væltede simpelthen ud. Hvor forfærdenlig jeg havde det med at give Malucca flaske og hvor bange jeg var for at miste hende, osv. Jeg tænkte ligesom dig, jeg kan jo ikke huske det hele, vil ikke fortælle det, det er for fjollet osv. Så måske det bliver det sammen når du først sidder der, at det hele bare kommer ud. Det håber jeg for dig.

Og du må ALDRIG tro, at dit er mindre vigtig end alle andres. Det er jo den største bakke du har skulle bekæmpe i dit liv.

Håber det giver lidt mening det jeg skrev.

Hej Kristine.

Du skal tage din mand med. For du føler jo ikke du bliver taget seriøst, og når man har det som du har det, har man ikke altid overskud til at forklare, hvordan det virkelig står til.

Din læge lyder da heller ikke særlig forstående, men sådan er det desværre mange gange....måske er du osse god til at sætte en maske på. Det er jeg desværre og derfor er jeg ofte ikke blevet taget seriøst, men der hjælper det altså at have en ved sin side som kender dig, og som kan tage over, hvis lægen ikke forstår, hvordan det faktisk står til.

Jeg synes helt klart du skal tage manden med denne gang, om han så bliver nødt til at tage fri til det eller ej....

Håber under alle omstændigheder at du får noget godt ud af det. Får du en lignende besked igen, så synes jeg du skal skifte læge, for det her skal han/hun bare tage seriøst!!!

Kram fra Tina.

malucca09 skriver:

Hvor er det flot Kristine at du ringede til lægen.

Hvad med at skrive ned eller printe del1 ud og give til lægen, når du ankommer så kan han læse det. Og så er jeg næsten sikker på han stille spørgsmål udfra det!

Da jeg var ved psykolog første gang (pga stokholmsydrom) havde jeg IKKE en eneste gang tudet, men da hun havde stillet det første spørgsmål åbnede jeg fuldstændig for hanen, og alt væltede simpelthen ud. Hvor forfærdenlig jeg havde det med at give Malucca flaske og hvor bange jeg var for at miste hende, osv. Jeg tænkte ligesom dig, jeg kan jo ikke huske det hele, vil ikke fortælle det, det er for fjollet osv. Så måske det bliver det sammen når du først sidder der, at det hele bare kommer ud. Det håber jeg for dig.

Og du må ALDRIG tro, at dit er mindre vigtig end alle andres. Det er jo den største bakke du har skulle bekæmpe i dit liv.

Håber det giver lidt mening det jeg skrev.

Hvorfor er de flovt at tage medicin, når man har onndt i sindet... Man tager jo medicin når man har ondt fysisk.

Så det er ikke flovt at tage medicin, det er mere flovt ikke at gøre noget ved det!!

Og det med at føle at ens egne problemer ikke er lige så slemme som andres, den har jeg osse kæmpet med, men ved du hvad? Det ER et stort problem....du har det jo ikke godt, og så er det egentlig ligegyldigt om andre har oplevet noget, du synes er værre.

Kristinewl skriver:

Nå men først TAK til jer alle. I er så dejlige og er der når jeg har brug for det...

Lægen tiden var så ikke booket! Dumme internet og rådne computer. Nå men jeg jo finde kræfter og tage telefonen og ringe og få en tid. PUHA...virkede meget nemmere på computeren.

Der var en der spurgte hvad det værste lægen kunne sige/give mig. Medicin er svaret.

Hvorfor!? Prøv at lytte til denne sætning: Jeg er på medicin for at klare at leve mit liv! MIT LIV, mine børn, min mand, min hund, mit hus, mit job...det er jo MINE VALG for f..... Pinligt, flovt, kvalmende.... Hvad vil de mennesker omkring os ikke tænke???

Jeg vil lige her understrege at jeg IKKE nedgør nogle der tager eller har taget medicin. ALDRIG - det er ikke meningen med mit indlæg! Det er min bakke at bekæmpe og jeg har aldrig set ned på eller undret mig over andre menneskers valg.

Men det har stået på for længe nu. To år mindst. Kan ikke mere. Dør langsomt og tager min familie med i faldet.

Så er det medicin så må det være det. Jeg vil ikke kæmpe mere for at nyde det jeg har.

Men hvad siger jeg til lægen?? Sidst bad han mig købe ørepropper og slappe af. Det er nu et år siden. Jeg vil sådan ønske min mand vil med mig. Tror ikke jeg kan få  sagt det hele selv.

Jeg skammer mig så meget når jeg ved hvor meget mange andre kæmper dagligt med langt større og mere dumme trælse og uretfærdige ting...
Jeg har en mand der ELSKER mig og to vidunderlige børn der hver dag giver mig grund til at smile og le og være pavestolt. Men smilet mangler.....

Kristine - der har overlevet en hel dag alene med sine guldklumper og faktisk haft en god dag. Håber manden har hygget sig til koncert. Han trænger i den grad!!!!!

husk nu søde, når du kommer til lægen at få det hele ud.... og ja... så må du begynde at græde.... men det er vigtigt at du er hudløst ærlig! så du får den rette hjælp!!

og så lærte jeg noget meget vigtigt i den lange tid jeg havde depression... pillerne hjælper en del men de fjerner ikke de ting der gør at man fik det som man har det og de hjælper dig ikke med at ændre dine tanke mønstre.... og det er vigtigt at få rettet op på disse ting!

bondepigen skriver:

Og det med at føle at ens egne problemer ikke er lige så slemme som andres, den har jeg osse kæmpet med, men ved du hvad? Det ER et stort problem....du har det jo ikke godt, og så er det egentlig ligegyldigt om andre har oplevet noget, du synes er værre.

nemli!

der er ALTID een der har noget man synes er et større problem! og det er forskelligt hvilke ting man går og slås med.... men alle grunde har lige meget ret til, og brug for hjælp!

Lidt til eftertanke....

Jeg har gået til psykolog efter at jeg fik konstateret MS (Multipel Sclerose) for at lære at takle det, og jeg havde en holdning som din. Det kan ikke passe at jeg skal have piller for at magte mit liv...

Hun sagde en interessant ting... "Hvis du er træt hele tiden fordi du mangler B12 vitaminer - lader du så være med at tage dem pga. et princip?"

Lykkepiller er et forkert ord at bruge om dem og for den gruppe af patienter de er tiltænkt - dem med en ubalance i hjernen, er det den hurtigste og bedste måde at blive rask på. Det er ikke "snyd", det er simpelt hen at tilføre kroppen et stof den mangler - ligesom hvis den manglede jern, kalk eller et vitamin.

Jeg var ikke i målgruppen for pillerne fandt hun ud af... men efter hendes sammenligning havde jeg taget dem hvis hun havde anbefalet det...