Har du taget røven på din mand?

nej vi er bestemt ikke enige her i huset om hvorvidt vi skal have børn eller ej, Men han har vist mig den mega tillid at det kun er mg der står for beskyttelse, og jeg kunne Aldrig som i Aldrig finde på at bryde den tillid.. man er vel for filan sammen, fordi man elsker og stoler på hinanden, eller er man ikke ???

Anonym skriver:

Ano svar tilladte

 

Sidder idag og snakker med en veninde, der siger hvordan jeg fik manden med på 4 børn, hvortil jeg svarer, at det har vi altid været enige om, så siger hun, at hun blankt indrømmer at hun bevidst blev gravid med deres første og skjulte det indtil 20. uge overfor manden og selvfølgelig alle andre, ligesom "for at komme igang med at få børn"     (De har 3 den dag idag)

 

Er ano af hensyn til veninden

Men har du gjort det? Eller har tanken strejfet dig, simpelthne fordi du SÅ gerne ville have børn?

 

Med min nuværende kæreste stillede jeg ham et ultimatum men jeg snød ham ikke. Fra jeg var 19-22 var mit eneste ønske at blive gravid og få familie så jeg prøvede at snyde de mænd jeg kendte som desværre allesammen ikke ville forpligte sig til noget som helst uanset om de var i starten af 20'erne eller starten af 40'erne. Det lykkes mig heldigvis ikke kunne man sige men da jeg så mødte min nuværende kæreste som 22-årig sagde jeg til ham efter et års forhold at nu måtte han vælge om vi skulle have barn eller jeg skulle smutte. Jeg var meget træt af mænd der ikke ville andet end det de selv ville og selvom jeg godt kan se det slet ikke er måden at gøre det på så var jeg bare et helt andet menneske dengang end jeg er nu. Forvirret, fortvivlet og uden retning i mit liv. Noget jeg håbede en mand og børn ville hjælpe på. Han gik med til det modvilligt og jeg har også betalt prisen for det for han var slet ikke parat til at få barn dengang. Så vi har haft mange år hver for sig hvor jeg levede som alenemor og hvor kernefamilien ikke så ud til at blive en realitet. Men vi kæmpede sammen og hver for sig og idag lever vi så sammen og har tre børn, nr. 2 var vi enig om og nr. 3 var kærestens ønske og det er jeg lykkelig for han ville. Idag er han end ikke lukket overfor et fjerde barn. der er det mig der lige vil se tiden an først. Men pointen var at ja det er rigtig skidt at snyde sig til graviditet men tror desværre fra andre jeg har kendt at det er noget nogle kvinder gør og ja jeg har selv prøvet og kan sagtens se idag at det var forkert men dengang var det det eneste jeg ville fordi jeg ikke vidste hvad der ellers skulle være i mit liv. Men ja det er en beslutning begge parter skal ville for ellers har det rigtig triste konsekvenser for alle og især barnet.

Aldrig-

Og synes det lyder fuldstændigt umodent og ondskabsfuldt at gøre sådan imod en man elsker.

jydeinden skriver:

nej vi er bestemt ikke enige her i huset om hvorvidt vi skal have børn eller ej, Men han har vist mig den mega tillid at det kun er mg der står for beskyttelse, og jeg kunne Aldrig som i Aldrig finde på at bryde den tillid.. man er vel for filan sammen, fordi man elsker og stoler på hinanden, eller er man ikke ???

Skal jeg forstå det sådan at den ene af jer vil ha børn og den anden ønsker det ikke? For bestandigt eller bare ikke lige nu?

For ellers må det være hårdt? Især for den som ønsker børn? 

Jeg har aldrig gjort det, som sådan..... Jeg har engang sagt at jeg var på p-piller hvor jeg ikke var, men det var kun fordi at jeg var bange for at blive afvist af ham jeg var sammen med - jeg fik det dog så dårligt med mig selv efterfølgende at jeg tilstod lige efter og hvor vi sammen købte en fortryldelsespille.

Det havde intet med en graviditet at gøre, selvom jeg ønskede et barn dengang så vidste jeg at det ikke var måden at gøre det på, og jeg var heller ikke klar til det. 

LMX skriver:

Skal jeg forstå det sådan at den ene af jer vil ha børn og den anden ønsker det ikke? For bestandigt eller bare ikke lige nu?

For ellers må det være hårdt? Især for den som ønsker børn? 

det skal forståes som at Jeg gerne vil, ikke lige nu men en dag, og mit ønske er måske lidt (meget) højere end min kærestes, som ikke som sådan har et behov for børn. men jeg forstår hans grundlag, og tænker at vi må tage det som det kommer, jeg opgiver ikke så let

Ja da, selvfølgelig har jeg taget røven på manden, men SLET ikke på den måde eller i den grad... Små ting, som at sige jeg har støvsuget selvom jeg ikke har... Sådan noget...

Men nej, jeg fortalte Anders da vi begyndte at være kærester at jeg var klar til at få børn og at jeg meget gerne ville have børn med ham, meldte altså klart ud, at hvis han skulle være sammen med mig, så skulle det være seriøst, for jeg følte ikke at jeg havde "tid" til at have en semiseriøs kæreste, som forlod mig og så jeg skulle jagte igen... Han sagde ok og at hvis jeg blev gravid ja, så var det sådan det var... Vi har været sammen i 5 år og har to børn og skal have flere, regner vi med.

Kunne aldrig i mine vildeste drømme finde på at snyde en anden person på den måde, det er jo ikke bare at røvrende, det er jo en LIVSændrende situation at blive sat i... Og jeg synes faktisk det er super lavt at man kan finde på at være sådan overfor andre mennesker...