Er det okay, at din mand er buddy med en kvinde?

Min mand blev engang i tidernes morgen via sit arbejde venner med en kvinde. Hun er en meget 'frimodig' pige, der har været sammen med mange af kollegerne, og jeg havde dengang svært ved at tro på, at hun ikke også ville forsøge at få fat i min mand.

Dengang var jeg meget jaloux, men har siden da arbejdet rigtig meget med den irriterende følelse og synes ellers, at det er blevet bedre og bedre.
Dog skal det også siges, at min mands venskab med hende kvinden stort set døde ud - bl.a. fordi vi flyttede osv. Men overordnet er min jalousi stort set væk...
Men nu er han blevet inviteret til reunion-fest, hvor hun også er der, og jeg kan bare mærke, at det påvirker mig ekstremt meget.

Jeg ved ikke, hvad jeg egentlig ønsker at opnå. Det er helt fint, at han tager til fest, og hvis jeg punker ham for meget, kan resultatet jo bare blive, at han ikke gider at fortælle om det, hvis de rent faktisk genoptager deres venskab eller sådan noget.
Jeg har tidligere haft en smule kontakt med hende kvinden (altså gennem min mand) og oplever hende som "en slange" der higer efter seksuel opmærksomhed og bekræftelse. (Ved godt, at det jo er min side af en sag, hvor jeg slet ikke kan se det objektivt). Men selvom jeg stoler på min mand, er jeg bange for, om hun vil gøre noget, der alligevel overskrider, hvad jeg kan tolerere. Normalt er jeg ok med at han fester med andre piger, men lige i dette tilfælde går det mig meget på.

Hvordan klarer I andre jalousi og er der nogen, der har stået i en lignede situation?

Min mand har pt. ingen veninder, desværre.

Jeg tror snarere jeg er typen der bliver opfattet som en af de piger du taler om (min veninde kalder dem for "foden indenfor-piger") - dem som altid har brug for at føle at hvis de ville så kunne de score hvem som helst i et selskab af fyre... Jeg har mange drengevenner og flere af dem har jeg da haft lidt småt kørende med gennem årenes løb, men venskaberne er blevet hængende alligevel - det er der mange mange piger (og drenge!!!) som har svært ved at acceptere...

Jeg tror da at mange af deres kærester gennem tiden har opfattet mig som en trussel pga. min udadvendte, afslappede og åbenlyst kærlige facon overfor mine venner, piger som drenge, og jeg har da ofte følt en underliggende modvilje selvom de har behandlet mig pænt.

Jeg tror du skal tænke igennem hvad det helt konkret er der peger på at denne kvinde vil "forgribe sig" på din mand. Hvilke helt klare signaler er sendt? Hvis du ser på det helt objektivt (svært, I know) hvad har du så af klare tegn eller beviser på at hun vil mere end venskab?
Er det fordi hun har været sammen med ANDRE i kredsen du føler sådan? Har du måske nogle små mindreværds- / selvtillidskomplekser i forhold til hende som det kunne handle om?

Hejsa Rosa

Tak for dit indlæg. Kan se, at du, ligesom jeg selv, er psykologistuderende, så vi tænker temmelig ens (på trods af vores åbenlyse forskelle i sider i den her sag ). Det du skriver med at andre kvinder kan have svært ved at acceptere den udadvendte kvinde, der er ven med en masse mænd, tror jeg helt sikkert du har ret i. Jeg kan endda til dels genkende mig selv i det, og jeg er også godt klar over, at det ofte handler om, at vi kvinder holder hinanden nede og ikke tåler andre kvinder, hvis det truer os selv.

Jeg vil ikke påstå, at min jalousi er bundet op på en 100% rationel følelse, som jeg kan argumentere for. Derfor nytter det for mig heller ikke rigtig noget, at jeg på den måde gennemgår de objektive grunde til at være eller ikke være jaloux, da jeg alligevel vender tilbage til følelsen af, at jeg ikke kan lide hende og hendes forhold til min mand.
Omvendt er der dog også nogle ting, som konkret set irriterer mig. Fx at hun er typen, der sætter sig på mændenes skød (altså selvom der er perfectly comfortable stole rundt omkring i lokalet) eller rykker ned i trøjen for at vise, at et eller andet på brystet gør ondt og sådan på den måde. Altså hun er, sådan som jeg opfatter hende, meget optaget af, at opmærksomheden hviler på hende og på, at mænd finder hende attraktiv.

Ingen tvivl om, at min jalousi hænger sammen med et mindreværd hos mig selv, der i og for sig er uafhængigt af, hvad hun gør. 
Men jeg kan ikke ryste følelsen af, at hun bare ikke er til at stole på, af mig, og ved ikke, hvordan jeg skal få det godt med den her situation.  

Trutten skriver:

Min mand blev engang i tidernes morgen via sit arbejde venner med en kvinde. Hun er en meget 'frimodig' pige, der har været sammen med mange af kollegerne, og jeg havde dengang svært ved at tro på, at hun ikke også ville forsøge at få fat i min mand.

Dengang var jeg meget jaloux, men har siden da arbejdet rigtig meget med den irriterende følelse og synes ellers, at det er blevet bedre og bedre.
Dog skal det også siges, at min mands venskab med hende kvinden stort set døde ud - bl.a. fordi vi flyttede osv. Men overordnet er min jalousi stort set væk...
Men nu er han blevet inviteret til reunion-fest, hvor hun også er der, og jeg kan bare mærke, at det påvirker mig ekstremt meget.

Jeg ved ikke, hvad jeg egentlig ønsker at opnå. Det er helt fint, at han tager til fest, og hvis jeg punker ham for meget, kan resultatet jo bare blive, at han ikke gider at fortælle om det, hvis de rent faktisk genoptager deres venskab eller sådan noget.
Jeg har tidligere haft en smule kontakt med hende kvinden (altså gennem min mand) og oplever hende som "en slange" der higer efter seksuel opmærksomhed og bekræftelse. (Ved godt, at det jo er min side af en sag, hvor jeg slet ikke kan se det objektivt). Men selvom jeg stoler på min mand, er jeg bange for, om hun vil gøre noget, der alligevel overskrider, hvad jeg kan tolerere. Normalt er jeg ok med at han fester med andre piger, men lige i dette tilfælde går det mig meget på.

Hvordan klarer I andre jalousi og er der nogen, der har stået i en lignede situation?

Jeg ser nok lidt underligt på jalousi... Jeg ser det ikke som en negativ ting men som en utrolig positiv ting, og hvis man vender det til noget positivt istedet for negativt tror jeg også det er letter at tackle...

Jeg ser det som at hvis min mand er jaloux så er det fordi han virklige holder af mig/elsker mig, så jeg nyder det kun...

Herhjemme gør vi ikke noget den anden ikke er tryg ved, heller ikke selvom det betyder vi skal ligge lidt bånd på os selv, men et forhold handler jo om at indrette og tilpasse sig efter hinanden og derfor gør vi ikke noget den anden ikke er 100% okay med...

Men det er jo også bare os, hehe...

Held og lykke med det hele

Knus Stina

(ps. Forstår godt dine tanker omkring det, tror bestemt ikke jeg selv vil tænke anderledes)

Hej du.

Jamen uha - jeg kender alt for godt typen!!!! Den der type som man ikke rigtigt kan sætte fingeren på - man har bare en intuitiv fornemmelse af at hun betyder trouble...

Grunden til at jeg spurgte til de mere konkrete tegn på at hun er ude på ballade er, at det tit hjælper mig når jeg bliver jaloux (og det sker da af og til) at fokusere på hvorvidt der er tale om en irrationel følelse som måske slet ikke har rod i virkeligheden og mere handler om mine egne bekymringer og komplekser - eller der faktisk er noget om snakken...

Uanset hvad så synes jeg da du skal fortælle din mand hvordan du har det og bede ham smide en sms efter dig i løbet af aftenen... Bare for en sikkerheds skyld...

Trutten skriver:

Hejsa Rosa

Tak for dit indlæg. Kan se, at du, ligesom jeg selv, er psykologistuderende, så vi tænker temmelig ens (på trods af vores åbenlyse forskelle i sider i den her sag ). Det du skriver med at andre kvinder kan have svært ved at acceptere den udadvendte kvinde, der er ven med en masse mænd, tror jeg helt sikkert du har ret i. Jeg kan endda til dels genkende mig selv i det, og jeg er også godt klar over, at det ofte handler om, at vi kvinder holder hinanden nede og ikke tåler andre kvinder, hvis det truer os selv.

Jeg vil ikke påstå, at min jalousi er bundet op på en 100% rationel følelse, som jeg kan argumentere for. Derfor nytter det for mig heller ikke rigtig noget, at jeg på den måde gennemgår de objektive grunde til at være eller ikke være jaloux, da jeg alligevel vender tilbage til følelsen af, at jeg ikke kan lide hende og hendes forhold til min mand.
Omvendt er der dog også nogle ting, som konkret set irriterer mig. Fx at hun er typen, der sætter sig på mændenes skød (altså selvom der er perfectly comfortable stole rundt omkring i lokalet) eller rykker ned i trøjen for at vise, at et eller andet på brystet gør ondt og sådan på den måde. Altså hun er, sådan som jeg opfatter hende, meget optaget af, at opmærksomheden hviler på hende og på, at mænd finder hende attraktiv.

Ingen tvivl om, at min jalousi hænger sammen med et mindreværd hos mig selv, der i og for sig er uafhængigt af, hvad hun gør. 
Men jeg kan ikke ryste følelsen af, at hun bare ikke er til at stole på, af mig, og ved ikke, hvordan jeg skal få det godt med den her situation.  

.... Kan hun finde på at sidde på din mands skød selvom der er stole...el. er det kun hos single fyrene???

Det betyder tilsyneladende slet ikke noget, hvem der har kæreste og hvem der ikke har for hende. Det hele bliver gjort som om, at man da er en snerpe, hvis man finder det underligt, at hun fx sidder på en fyr, der har en kæreste, eller at hun skifter trøje foran andre osv.osv.

Ja, kan godt høre, at jeg da vist lyder lidt snerpet. Men når det min mand, er det lige pludselig noget helt andet.

jeg har rigtig mange drenge venner, tror næsten det flere end veninder.
og det har min kæreste intet imod.
min kæreste har også mange veninder, og kan self ikke lade være med at blive en smule jaloui, men ikke noget vildt.
meen da vi startede med at være kærester, var hans bedste veninde var hans tidligere ex. der satte jeg altså en fod i døren, syntes jeg var for mærkeligt og kunne mærke jeg blev irriteret og sur, hver gang han skulle noget med hende, jeg snakkede med ham, og nu snakker han ikke særlig meget med hende, da han sagtens kunne forstå det.
ved ikke er jeg lidt snerpede eller hvad ??

Jeg kan fint tolerere at han har venskaber med andre kvinder, og det ved jeg også han har, men! (Ja den skulle jo komme  hehe)

Han havde på et tidspunkt 2 veninder, som simpelthen gik over mine grænser, og der bad jeg ham om at skrotte dem, og så var jeg ligeglad med hvor længe han havde kendt dem ...

Kvinde A: Hun begyndte at skrive til ham, at hun havde drømme om ham om natten hvor de var sammen, og at hun var helt glad da hun vågnede osv ... der blev jeg gal!

Kvinde B: Hun begyndte at sms'e ham, at hun længe havde tænkt på, hvor fysisk tiltrukket hun var af ham, og at hun godt kunne tænke sig at ligge og putte sammen med ham imens de så film osv ..

Det gider jeg simpelthen ikke finde mig i, om det er sippet eller hvad det er, niksen biksen, den går ikke hos mig


Knus Sussie 39+1