jeg er lidt frustreret

Jeg er anonym af hensyn til læren og skole, men nogen af Jer ved sikkert hvem jeg er da jeg har lavet en del indlæg om min dreng

jeg er lidt frustreret over at min at dreng godt til gå på wc der hjemme selv og ikke har uheld, og i skolen kan han ikke selv, og nu er de begyndt at gå i svømmehallen og der vil han heller ikke vaske sig selv så hun sagde at vi skulle tage en snak med ham, og det sagde jeg at vi nok skulle og at han selv vasker sig derhjemme. Så snakkede vi lidt om nogen andre ting også sagde hun at vi skulle øve det der med at vaske sig selv.
Det er lidt frustreret over da det virker lidt som om de ikke tror på at han selv kan det.

Undskyld manglende smile og kommaer. Er på fra tlf

Forklar hende at det jo er en ny situartion for din søn, men at du er sikker på at det nok ska komme når han føler sig tryk! At de indtil da må finde nogle øvelser der virker. De ka jo evt bruge piktogrammer der viser at vi ska ud og svømme, når vi kommer der hen ska du i bad, du ska vaske dig i håret, under armen osv. Vh stine

StineW79 skriver:

Forklar hende at det jo er en ny situartion for din søn, men at du er sikker på at det nok ska komme når han føler sig tryk! At de indtil da må finde nogle øvelser der virker. De ka jo evt bruge piktogrammer der viser at vi ska ud og svømme, når vi kommer der hen ska du i bad, du ska vaske dig i håret, under armen osv. Vh stine

han har været i svømmehallen før med børnehaven, så han ved godt at man skal bade før og efter, det er den samme svømmehal og og han elsker at være i svømmehallen, det er bare som om at de ikke tror på en nå de bliver ved med at sige at vi skal øve med ham.

Hejsa.

Jeg ved ikke hvem du er, så kender ikke til baggrunden, hvilken grad eller hvilken slags handicap vi snakker om, men måske du kan bruge det alligevel..

Jeg arbejder selv til daglig med handicap, både børn og voksne, og kunne godt nikke genkendende til det du skriver.. Jeg oplever desværre for ofte, at der bliver brugt rigtig mange kræfter på samarbejdet imellem forældre og pædagoger - og ikke den positive slags kræfter. Og det er bare så ærgerligt.

Mit bedste råd jeg kan give dig er, at skab en tillid til dem som har med dit barn at gøre, og hav tillid til, at de også mener at du gør det så godt du kan. Tit spiller følelserne så meget ind, at det bliver en form for fejlfindings-projekt, og meget af det begynder pludselig at handle om hvordan man selv tror andre ser det, føler det m.m., end at det rent faktisk handler om barnets tarv. At skulle bevise overfor hinanden at man gør det rigtige.. Ud til højre med det Det kan give så mange unødige bekymringer og fejltolkninger hvis fokus får lov at ende i den grøft. 

Dermed ikke sagt, at jeg ikke forstår hvorfor det er sådan - man har som forælder SÅ mange følelser i spil, hvilket er helt naturligt. Oven i det, ville jeg så også mene, at en professionel pædagog, aaaltid skal tage udgangspunkt i, at det som forældrene siger er korrekt - det er trods alt dem der kender sit barn bedst. Så formuleringen fra pædagogen/læreren er knap så heldig efter min mening, da den kan lægge op til tvivl omkring jeres ord, hvilket du jo også selv falder over. Mit råd er, prøv at tage en snak med vedkommende om problemet. Fortæl hvordan det bliver gjort derhjemme - måske finder i frem til hvad der udløser det bliver svært for ham ude for hjemmet? Er der nogle genkendelige ting, der er vigtige for ham og som skal være genkendelige et andet sted også? Som sidste forslag hvis ikke gåden kan løses, kunne det så hjælpe at en fra hjemmet er til stede i 'problemfasen', indtil tryghed opnås?

Håber i får det løst 

HHC88 skriver:

Hejsa.

Jeg ved ikke hvem du er, så kender ikke til baggrunden, hvilken grad eller hvilken slags handicap vi snakker om, men måske du kan bruge det alligevel..

Jeg arbejder selv til daglig med handicap, både børn og voksne, og kunne godt nikke genkendende til det du skriver.. Jeg oplever desværre for ofte, at der bliver brugt rigtig mange kræfter på samarbejdet imellem forældre og pædagoger - og ikke den positive slags kræfter. Og det er bare så ærgerligt.

Mit bedste råd jeg kan give dig er, at skab en tillid til dem som har med dit barn at gøre, og hav tillid til, at de også mener at du gør det så godt du kan. Tit spiller følelserne så meget ind, at det bliver en form for fejlfindings-projekt, og meget af det begynder pludselig at handle om hvordan man selv tror andre ser det, føler det m.m., end at det rent faktisk handler om barnets tarv. At skulle bevise overfor hinanden at man gør det rigtige.. Ud til højre med det Det kan give så mange unødige bekymringer og fejltolkninger hvis fokus får lov at ende i den grøft. 

Dermed ikke sagt, at jeg ikke forstår hvorfor det er sådan - man har som forælder SÅ mange følelser i spil, hvilket er helt naturligt. Oven i det, ville jeg så også mene, at en professionel pædagog, aaaltid skal tage udgangspunkt i, at det som forældrene siger er korrekt - det er trods alt dem der kender sit barn bedst. Så formuleringen fra pædagogen/læreren er knap så heldig efter min mening, da den kan lægge op til tvivl omkring jeres ord, hvilket du jo også selv falder over. Mit råd er, prøv at tage en snak med vedkommende om problemet. Fortæl hvordan det bliver gjort derhjemme - måske finder i frem til hvad der udløser det bliver svært for ham ude for hjemmet? Er der nogle genkendelige ting, der er vigtige for ham og som skal være genkendelige et andet sted også? Som sidste forslag hvis ikke gåden kan løses, kunne det så hjælpe at en fra hjemmet er til stede i 'problemfasen', indtil tryghed opnås?

Håber i får det løst 

jeg prøver helt klart også at have tillid til dem lærene har jeg helt klart fået et godt indtryg af, men ikke af skole lederen da jeg prøvede at søge hjælp før han startede men han sagde bare at de kunne jo ikke give alle børn en støtte pædagog

han er letter mental retaderet og lider af selektiv mutisme han gå i en almindelig børnehave klasse

jeg har altid haft problemer med at jeg tænker på hvad andre tænker osv. men lige på det her punkt er det blevet meget bedre da jeg hele tiden har fået afvide af alle(børnehave, støtte pædagog, sfo, osv. at jeg gør det godt og at mine børn ikke kan have en bedre mor, så det er jeg begyndt at tro på og det gå mig endelig heller ikke på hvad hun tænker men at det lyder som om hun ikke tror på mig (som du også selv syntes)

vi snakkede også om hvad vi gjorde her hjemme og der få han en klud med sæbe på og så vasker han sig selv (det er så ikke altid han få vasket hår, da han ikke kan li det)men nå han få vasket hår så få han også bare det i hånden også vasker han også det, så næste gang få han en vaskeklud med

og det med at jeg kan være der, kan ikke lade sig gøre han 1 uges tid før vinter ferien holdt vi møde hvor vi fik af vide det ikke gik så godt, så nogen dage senere skulle de have taget billeder og der ville han gerne have mig med, og der små grinte læren lidt og sagde at det kunne jeg ikke.

Anonym skriver:

jeg prøver helt klart også at have tillid til dem lærene har jeg helt klart fået et godt indtryg af, men ikke af skole lederen da jeg prøvede at søge hjælp før han startede men han sagde bare at de kunne jo ikke give alle børn en støtte pædagog

han er letter mental retaderet og lider af selektiv mutisme han gå i en almindelig børnehave klasse

jeg har altid haft problemer med at jeg tænker på hvad andre tænker osv. men lige på det her punkt er det blevet meget bedre da jeg hele tiden har fået afvide af alle(børnehave, støtte pædagog, sfo, osv. at jeg gør det godt og at mine børn ikke kan have en bedre mor, så det er jeg begyndt at tro på og det gå mig endelig heller ikke på hvad hun tænker men at det lyder som om hun ikke tror på mig (som du også selv syntes)

vi snakkede også om hvad vi gjorde her hjemme og der få han en klud med sæbe på og så vasker han sig selv (det er så ikke altid han få vasket hår, da han ikke kan li det)men nå han få vasket hår så få han også bare det i hånden også vasker han også det, så næste gang få han en vaskeklud med

og det med at jeg kan være der, kan ikke lade sig gøre han 1 uges tid før vinter ferien holdt vi møde hvor vi fik af vide det ikke gik så godt, så nogen dage senere skulle de have taget billeder og der ville han gerne have mig med, og der små grinte læren lidt og sagde at det kunne jeg ikke.

Godt at du får ros, for hvor må det ikke være nemt at have et barn med særlige behov.. Lyder også til at du har en udfordring mht. at han er i en normal børnehaveklasse, eller det kan det i hvertfald være når det gælder støtte og hjælp. De taler så meget om at "inkludere" alle så de bliver behandlet ens, men nu er det jo så bare ikke alle behov som er ens og skal tackles ens.. Og mit spørgsmål har også altid været,  kan de nu også rumme alle slags børn? 

Smågrinte ligefrem - det var da ikke særlig pænt gjort. Ved første tanke lyder det umiddelbart til at din søn kræver mere end de kan tilbyde eller kan se muligheder i ift. behovet for at du er med. Nu er det lidt svært at vurdere helt udefra med så få informationer, men umiddelbart tænker jeg om hans udvikling ville kunne gavnes bedre et sted hvor han kan få den støtte og vejledning han har brug for? Og som tillader tættere arbejde med forældre? Om stedet er optimalt? 

HHC88 skriver:

Godt at du får ros, for hvor må det ikke være nemt at have et barn med særlige behov.. Lyder også til at du har en udfordring mht. at han er i en normal børnehaveklasse, eller det kan det i hvertfald være når det gælder støtte og hjælp. De taler så meget om at "inkludere" alle så de bliver behandlet ens, men nu er det jo så bare ikke alle behov som er ens og skal tackles ens.. Og mit spørgsmål har også altid været,  kan de nu også rumme alle slags børn? 

Smågrinte ligefrem - det var da ikke særlig pænt gjort. Ved første tanke lyder det umiddelbart til at din søn kræver mere end de kan tilbyde eller kan se muligheder i ift. behovet for at du er med. Nu er det lidt svært at vurdere helt udefra med så få informationer, men umiddelbart tænker jeg om hans udvikling ville kunne gavnes bedre et sted hvor han kan få den støtte og vejledning han har brug for? Og som tillader tættere arbejde med forældre? Om stedet er optimalt? 

du må undskylde der lige er gået et par dage før jeg skriver tilbage men der har lige været nogen andre ting så har ikke lige haft over skud

nej det er ikke altid lige nemt.

nej det er ikke altid lige godt med inkludering(staves) og slet ikke nå lærene ikke ved hvordan de skal håndtere situationen. de burde næsten få noget ekstra uddannelse så de ved hvordan de skal håndtere det (selvom de gør deres bedste)

jeg tror hun måske små grinte lidt fordi jeg også er en meget pylret mor.

der er desværre ikke så mange tilbud, her hvor jeg bor, men jeg har sagt til min mand, at vi lige må se hvad der sker og hvis de ikke kan gøre noget for ham så må vi finde en anden skole, i en anden kommune også flytte, men det er allersidste ud vej, for vi har også et andet barn og tænke på som har mange veninder osv.