Eksperthjælp: Sexlivet, der forsvandt

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.008 visninger
0 svar
0 synes godt om
21. oktober 2013

Vivi Hollænder

"Sexlivet, der forsvandt"

Kære Vivi

Jeg har brug for et godt råd om hvad jeg stiller op med mit ikke eksisterende sexliv

Min kæreste og jeg har været sammen ca 9 år. Vi elsker hinanden højt og inderligt. Vi oplever aldrig rigtige knidninger, skændes ikke men finder ud af tingene stille og roligt.
De sidste 5 år har vi været udfordret med vores sexliv. I starten af vores forhold var vores sexliv meget hedt og kreativt.vi prøvede en masse ting af især når vi havde været til fedt og fået lidt indenbords. Men i takt med vi er blevet ældre og byturene færre er sexlivet også gået mere og mere i stå. Vi kan sagtens snakke om det og være enige om vi gerne vil have mere sex sammen, men det sker ligesom ikke

Nu er vi så blevet forældre og er kun blevet lykkeligere sammen. Pånær lige det der med sexlivet. Det går mig på. Vi har ikke haft sex sammen i næsten et år.
Min kæreste siger det er som om det er blevet for fremmet.
Vi har haft masser af muligheder hvor den lille er blevet passet, men ingen af os tager initiativet. Jeg kan mærke jeg er ved at give op
Hvordan Søren skal vi komme igang?



Vivis svar

Kære Mor uden sexliv

Jeg tror, der er rigtig mange småbørnsfamilier, der kan nikke genkendende til jeres problem. I hvert fald møder jeg mange par i min konsultation, som er havnet samme sted som jer.

Sexlivet går langsomt ned ad bakke og går til sidst helt i stå efter fx en familieforøgelse. Det kan føles som en næsten uoverstigelig mur at finde tilbage til hinanden igen. Mange beskriver, at de føler sig usikre og akavede. De oplever sig nærmest som fremmede over for hinanden, når det kommer til sex.

Heldigvis har I begge lysten og motivationen til at få gang i sexlivet igen og derfor vil det være forholdsvis nemt for en kvalificeret sexolog at hjælpe jer på rette vej.

”Behandlingen” vil bestå af samtaler og vejledning i nogle hjemmeøvelser, som stille og roligt vil bringe intimiteten og fortroligheden tilbage, indtil det ikke længere føles akavet at komme i gang med det ”rigtige” sexliv
.
Sexologen vil kunne guide jer til jeres sexliv har den kvalitet, som I begge ønsker.

Jeg kan desværre ikke give jer nogen gode råd eller tricks, som vil være holdbare i længden via en brevkasse, fordi samtalerne og instrukserne fra terapeuten er en vigtig forudsætning for det gode resultat.

De bedste hilsner
Vivi


I Vivis brevkasse kan du få svar på alle spørgsmål, der vedrører din eller din partners seksualitet eller jeres fælles sexliv.

Se Vivis hjemmeside på: Bedresexliv.dk

Anmeld

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.