Hej. 
Jeg har aldrig skrevet noget her inde på Baby.dk men siden jeg fik de 2 streger, her jeg fyldt med siden, og nærmest været afhængig. Min kæreste vil i hvertfald sige jeg er afhængig. 
Men jeg elsker at fortælle om min fødsel, da det er noget af det vildeste jeg nogensinde har oplevet, så derfor får i lige hele beretningen + historie omkring graviditet. der er nemlig ikke mange i min omgangskreds, som elsker at høre på veer, blod, smerter osv.
Altså, jeg var lige begyndt at komme sammen med min kærester, og vi valgte at flytte sammen, så jeg tog springet og flyttede 150 km væk fra venner og familie, og tænkte at når jeg begynder at arbejde, for jeg nok en omgangskreds her. jeg havde en veninde der hvor jeg flyttede hen, så jeg manglede en omgangskreds.
men inden jeg nåede at få flyttet alle mine ting, stod jeg pludselig med 2 streger, og jeg var i chok. men beholde barnet det ville jeg. jeg har en fantastisk kæreste og fantastisk svigerfamilie + min egen familie, så helt galt kunne det jo ikke gå.
i starten af graviditeten blev jeg blev ramt af kvalme og tabte mig 5 kilo. imens søgte jeg job, og fik afløser job på plejehjem, endelig kunne jeg komme ud fra lejligheden, og bruge min udd.
men i uge 12, begynder jeg at få ondt i lænden, og jeg får henvisning til fys, som siger at jeg har begyndende bækkenløsning. ØV! så troede man lige at man slap, fordi at man jo var ung og "sund" men nej, det blev kun værre og i uge 17 blev jeg FULDTIDS SYGEMELDT! Så der følte jeg mig meget alene i verden. og jeg havde ondt! både fysisk men også psykisk. jeg har et stort behov for at være social. og det kunne jeg ikke nu! godt jeg ikke var min egen kæreste der, for det må have været et helved han gik igennem.
men ugerne gik fremad, og baby havde det fantastisk og det havde jeg også bortset fra, bækkenløsning og et svingende blodtryk. og så frygtede jeg fødslen!
men vi nåede uge 40, og der var ikke sket noget i nu, jeg kom til jordmoder, og så for første gang i hele mit liv skulle jeg have en undersøgelse, af mine nedre dele. men jeg var så utålmodig, at alt blufærdighed var væk. jeg havde åbnet mig 2 cm var meldingen. og som første gangs gravid, tænkte jeg, at så har jeg jo snart født. men nej. vi måtte helt til uge 41+0 hvor jeg kl 6 da kæresten lige var taget på arbejde, mærkede den første ve. og jeg var meget i tvivl om det nu var en ve. så jeg ventede og pludselig var der en til, og 15 min efter kom der en til, så nu var der 15 min imellem dem. og jeg smilte, for nu vidste jeg at den her graviditet skulle stoppe. og jeg skulle være MOR!
kl blev 9 og der var nu 10 min imellem veerne jeg ringede til kæresten og sagde at jeg havde veer, men at han ikke behøves at komme hjem nu, men at han bare kunne vente til at han havde fri, så var han hjemme kl 16:00 men nej, han ville hjem nu!
jeg gik i bad og han kom hjem, og vi gik og talte min og snakkede og pakkede tasken, og så blev der 8 min i mellem og tilsidst 5 min og kæresten vil nu ringe til fødegangen, men jeg var stædig, og jeg ville ikke blive smidt hjem igen, hvis jeg nu ikke var åben nok. Så han gik lidt i halvpanik, mens jeg lagde pustene og støndende på sengen, han snakkede med min mor, som sagde at nu skulle han ringe til fødegangen og hvis han ikke måtte det for mig nu, så skulle hun nok ringe!.
der var nu 4 cm imellem veerne, så han ville ringe, men så ville jeg hellere selv ringe, og det gjorde jeg så. mens jeg talte med fødegangen, fik jeg en ve som var helt vildt lang, og jeg prøvede at snakke med igennem den, men måtte give op, så kæresten fik mobilen og turen gik nu mod randers sygehus. så kom p-plads helvede.. Jeg skulle gå fra p-kælderen hele vejen op til fødegangen, puha, det var fanme hårdt! men at side i en kørestol, skulle jeg ihvertfald ikke. og kæresten skulle heller ikke sætte mig af ved indgangen.
vi kom op på fødegangen og jeg blev undersøgt, svaret var at jeg var 8 cm åben. så de fik travl og jeg blev glad. jeg fik hvad jeg tror var verdens bedste jordemoder. hun var så stille og rolig, og jeg følte mig tryk under hele forløbet og jeg fik ros igennem hele forløbet.
Kæresten og jeg kom ind på en fødestue, og vi gik og hyggede os, og snakkede om alt det der skulle ske, jeg var selv ude og hente drikkelse og gik og tullede lidt rundt imellem veerne. da jeg skulle i badekaret og jeg smed mit tøj, var kæresten ved at besvime, jeg havde ikke lige tænkt på at jeg blødte så meget, så han måtte lige ud og få noget frisk luft. jordmoderen mærkede og jeg var nu 9½ cm åben. og jeg skulle bare sige til hvis jeg kunne mærke det pressede.
min mor var nu på vej til sygehuset, vi havde aftalt at hun skulle med til fødslen.
pludselig kunne jeg mærke at det pressede, og jeg kom på fødebrikset, og fik ilt og jeg pustede og pustede og så kom det værste, jeg havde bækkenløsning og nu skulle mine ben op i holderne! det gjorde mere ondt end veerene og få dem der op, men jeg fik dem derop og jeg fik presseveer og og pressede og mit i det hele kom min mor ind. så sagde hun at jeg klarede det rigtig godt. men så fik hun lige hele smøreren om, at det vidste hun bare ingen ting om, for hun var lige kommet så hun skulle bare holde kæft!
men jordemoderen gav hende ret i, at jeg klarede det, super flot!
efter nogle presseveer, kom hovedet ud, men jeg havde svært ved at presse hele hovedet ud, så der gik lige nogle presseveer på at få hovedet helt ud, da hovedet var ude, synes jeg bare at det tog vildt langt tid om at næste ve kom, assistenten, begyndte at mærke på maven om der virkelig ikke var en presseve, men nej, men pludselig kom den, og han fik skulderne ud og jordemoderen sagde så at jeg skulle holde ham, og jeg tog imod min egen søn og det var en fantastisk oplevelse, og ud kom den smukkeste dreng på 3750 gram og 54 cm lang.
jeg blev syet, men jeg havde 2 udposninger med blod, en indvendig og en i mellemkødet. den der var invendig, ville de punkter og sy. jeg blev bedøvet. men lægen som syede måtte stikke 2 fingre op i det forbudte hul, for at skubbe, det de skulle sy indvendig, frem. og for pokker det gjorde ondt. så ondt at jeg måtte få afføringsmiddel efter fødslen.. men jeg kunne tisse uden at det sved, så jeg var glad.
vi kom ind på sygehuset kl 5:20 og kl 20:25 havde jeg født. og det foregik på præcis den måde jeg gerne ville. jeg følte ikke på noget tidspunkt at jeg mistede kontrollen, men jeg lod kroppen arbejde på veerne, og fik stor ros af jordemoderen, som mente at jeg ville blive en fantastisk hjemmeføder.
Det var noget af en roman jeg fik skrevet.
