Uufff skriver:
Here goes: Vores søn blev i starten af sit liv ammet i søvn, og han sov videre i sin vugge uden problemer når han blev lagt. Faldt han ikke i søvn under amningen, men trængte til at sove, var det naturligt for os at vugge ham i søvn og derefter gå fra ham når han sov. Efterhånden blev han en 4-5 måneder og vi begyndte at tænke over det der med at lade ham falde i søvn selv. På et tidspunkt blev det ret godt ude i barnevognen, hvor han nok hver anden gang faldt i søvn selv. Men så kom der en eller anden dårlig periode som vi aldrig er kommet ud af. Vi fokuserer nu på putningen i tremmesengen om aftenen, og fortsætter med at rokke ham i søvn i barnevognen lidt endnu.
Vi har i lang tid hoppet ham i søvn på en fitnessbold om aftenen. Først når han sover, bliver han lagt i sengen og sover næsten altid videre. Det tager en 5-10 min. og fungerer egentlig fint, men det er jo ikke holdbart i længden. I starten tænkte vi at vi kunne udfase hopningen og hoppe mindre og mindre, men det reagerede han dårligt på. Senere har vi købt Bed rockers og tænkte at det måtte være bedre at blive vugget i søvn i sengen i stedet for i vores arme, men det virker heller ikke. Vi har prøvet at finde det rette vindue for at tage kampen op, men han bliver simpelthen så ulykkelig.
I går var det så igen tid til at prøve. Han blev ammet, skiftet osv, der blev læst og ventet på tydelige træthedstegn og han blev lagt i seng. Men han græder stort set med det samme han kommer deri. Han bliver taget op, trøstet og han bliver lagt, hvilket igen og igen resulterer i gråd med det samme. Vi kan ikke trøste ham nede i sengen - han er meget, meget ulykkelig. Efter at have prøvet i lidt over en time er han fuldstændig færdig af gråd. Han er konstant ved at falde i søvn i vores arme, men vi prøver jo at lægge ham lige inden han falder helt i søvn. Jeg stod endda med ham svøbt i dynen ca 5 cm. over madrassen og vuggede, men der var ikke noget at gøre. Han skreg bare. De andre gange vi har prøvet har han godt kunne ligge i sin seng i noget tid. Jeg ved ikke hvorfor det slet, slet ikke gik denne gang.
Vi endte med at give op til sidst, lod ham falde helt i søvn og lagde ham derefter som sædvanligt. Det samme skete her til aften. Jeg synes næsten at det grænser til mishandling at lade ham gå igennem sådan en omgang, når han kan blive puttet uden gråd på 5-10 min., men omvendt er det vel heller ikke godt for ham ikke at lære at falde i søvn selv. Hvad synes I? Alle råd modtages med kyshånd!
Jeg kender det godt
Ella er godt nok aldrig blevet vugget i søvn, men berøring og nærhed giver hende selvfølgelig meget tryghed.
i perioder har hun kunne falde i søvn selv, men sjældent
Hvad hvis i holder i hånd??? til han næsten sover.
Jeg er nået dertil hvor jeg synes det er vigtigt at hun er tryg ved at ligge i sin seng og falde i søvn og jo længere tid der går jo hurtigere falder hun hen, nu tager det ca 20 min med hygge sang og holden i hånd, INGEN øjenkontakt eller tale men bare hygge
og jeg går så ud når jeg kan mærke hun er helt afslappet og enlig er lige på grænsen til at sove.
Jeg synes faktisk det er en hyggelig slutning på dagen.
Jeg har også prøvet metoden lægge, gå og så gå tilbage når hun har grædt lidt, men det fungere slet ikke for os, og hun skreg til hun brækkede sig.
Synes faktisk det blev nemmere at putte hende da hun stoppede med at spise til natten, hun blev for fuld, og det kørte rundt i hele kroppen på hende
Så lige nu er det på hendes primisser, og når hun så bliver lidt ældre prøver vi til igen
Håber lidt af det kunne hjælpe lidt, for det er da vildt frustrerende
