Mit ælsk-had forhold til amning

Ja, her er min lille historie om mislykket amning. Jeg har stået i et stort ammedillema de sidste dage, og har nu taget beslutningen at stoppe amningen. Min pige er 2,5 uge.

Jeg ælsker at amme fordi det giver en dejlig nærhed og kropskontakt. Og jeg ælsker alle de fordele både jeg og babyen får fra naturens side. Ja, jeg ælsker konseptet og den romantiske setting det nu er.

MEN.. jeg hader at amme fordi det gør så sindsygt ondt. Jeg har store blødende sår på begge brystvorter. Jeg hader at amme fordi jeg bliver så bundet af det, dog ælsker jeg tilknytningen..
Jeg hader at amme fordi jeg ikke mestrer det.

Med mit forrige barn ammet jeg i 4 måneder, da også med store sår på bægge brystvorter. Det var et lille helvede. Men fordi jeg ville være så vellykket så fortsatte jeg. Sundhedsplejersken blev ved med at sige at jeg bare skulle være tålmodig, så ville det nok blive godt til sidst. Det blev det ikke.

Denne gang har jeg søgt hjælp helt fra start af, hos jordmoder, sundhedsplejerske og ammeklinikk, og alligevel lykkes det bare ikke. Mit barn sutter fint på brystet, teknikken er rigtig, men det er som om mine bryster bare ikke er lavet for amning. Så nu har jeg grædt mine sidste tårer, og har stoppet amningen fulstændig. Pigen tar heldigvis fint flasken, og vi arbejder nu på at danne rutiner på tider, mængde osv. Det er frygtelig vemodig, og jeg sørger på en måde over hvad jeg og pigen mister ved at gå over til flaske, men samtidig er det en stor lettelse. Jeg har ikke tænkt at få flere børn, og jeg vil bare nyde denne unike tiden, og ikke kæmpe og græde hver eneste gang den lille skal have mad.

Tak fordi i læste med.. del gerne flere mislykkede ammehistorier..

Det kunne præcis have været mig der havde skrevet det der, dog har jeg kun 1 barn!

Men jeg var også et stort sår på begge mine bryster og han endte med at gylpe helt lyserød mælk op, så stoppede jeg, for han skulle bare ikke drikke ren blod!

Anthon var 18 dage da jeg holdte

En god mor sidder heller ikke i patterne. Hvis du syntes det er det der skal til for at nyde dit barn så er det sådan det skal være.

Vil dog lige høre om du har brugt ammebrikker for jeg fik også kæmpe sår på mine vorter begge gange men brugte ammebrikker ved begge børn og vi ammet til den stor var 8 måneder og den lille 6

MorEllen skriver:

Ja, her er min lille historie om mislykket amning. Jeg har stået i et stort ammedillema de sidste dage, og har nu taget beslutningen at stoppe amningen. Min pige er 2,5 uge.

Jeg ælsker at amme fordi det giver en dejlig nærhed og kropskontakt. Og jeg ælsker alle de fordele både jeg og babyen får fra naturens side. Ja, jeg ælsker konseptet og den romantiske setting det nu er.

MEN.. jeg hader at amme fordi det gør så sindsygt ondt. Jeg har store blødende sår på begge brystvorter. Jeg hader at amme fordi jeg bliver så bundet af det, dog ælsker jeg tilknytningen..
Jeg hader at amme fordi jeg ikke mestrer det.

Med mit forrige barn ammet jeg i 4 måneder, da også med store sår på bægge brystvorter. Det var et lille helvede. Men fordi jeg ville være så vellykket så fortsatte jeg. Sundhedsplejersken blev ved med at sige at jeg bare skulle være tålmodig, så ville det nok blive godt til sidst. Det blev det ikke.

Denne gang har jeg søgt hjælp helt fra start af, hos jordmoder, sundhedsplejerske og ammeklinikk, og alligevel lykkes det bare ikke. Mit barn sutter fint på brystet, teknikken er rigtig, men det er som om mine bryster bare ikke er lavet for amning. Så nu har jeg grædt mine sidste tårer, og har stoppet amningen fulstændig. Pigen tar heldigvis fint flasken, og vi arbejder nu på at danne rutiner på tider, mængde osv. Det er frygtelig vemodig, og jeg sørger på en måde over hvad jeg og pigen mister ved at gå over til flaske, men samtidig er det en stor lettelse. Jeg har ikke tænkt at få flere børn, og jeg vil bare nyde denne unike tiden, og ikke kæmpe og græde hver eneste gang den lille skal have mad.

Tak fordi i læste med.. del gerne flere mislykkede ammehistorier..

Sådan havde jeg det egentlig også.

Jeg ELSKEDE at JEG kunne give mit søn det han havde brug for, men jeg synes egentlig ikke at selve 'amme-akten' var hverken hyggelig eller noget jeg fik et bedre bånd til ham af.

men det kræver måske også at amningen fungere før det er hyggeligt.

Jeg havde problemer fra dag 1 - Isaak kunne ikke få ordentligt fat (og det opdagede sygeplejerskerne og JM på svangergangen ikke) hvilket resulterede i at mine brystvorter var to store blødende sår der gjorde så forfærdeligt ondt. Jeg sad og græd og skreg i smerte hver eneste gang han skulle ammes.

da han var 4 dage gammel gik jeg over til at malke ud og give på flaske - da han så var 14dage gammel og mine brystvorter var helet havde jeg mod på at give det endnu et forsøg.

det gik egentligt ok, havde ikke voldsomme smerter men Isaak havde stadig svært ved at få fat (på trods af suttebrik), han brokkede sig altid mega meget ved brystet, lå og vred sig og var faktisk bare pisse svær at amme.

de første 3mdr. havde han kolik (troede vi) og græd gerne 6timer om dagen.. da han var 2,5mdr fik han kighoste og stoppede med at tage på - vi gik til en masse kontrolvejninger og da han så var knap 4mdr. måtte jeg droppe amingen da han næsten ikke havde taget på i 6uger og der bare ikke var nok mælk.

... Isaak havde jo så nok ikke kolik, han har bare været pisse sulten hele tiden

det gjorde mig SÅ ked af det at jeg måtte droppe amningen, mest fordi jeg havde været så opsat på at jeg bare SKULLE fuldamme i 6mdr, jeg følte det som et kæmpe nederlag at jeg ikke kunne - jeg kunne "kun" amme ham i 4mdr (hvilket set i bagspejlet jo egentlig er ret meget i forhold til mange andre).
Jeg havde det forfærdeligt svært ved at tage valget, selvom jeg jo egentlig ikke havde et valg, ungen tog jo ikke på og var sulten, selvfølgelig skulle han have flaske - det var først da børnelægen sagde at nu SKAL han have flaske at jeg stoppede med at dunke mig selv oven i hovedet med det..

han har nu fået flaske i knap 1,5 mdr og er et HELT andet barn, han græder næsten aldrig, han sover middagslur (Gjorde han aldrig før) han er kun vågen om natten når han skal spise hvor han før var vågen i 5timer i streg bare for at være utilfreds.

jeg er NU 100% sikker på at det var den rigtige beslutning at droppe amningen, men føj hvor gjorde det ondt og det har taget lang tid at acceptere at jeg skulle være flaske-mor..

hov.. det blev lidt langt

Joan ( Smallie ) skriver:

En god mor sidder heller ikke i patterne. Hvis du syntes det er det der skal til for at nyde dit barn så er det sådan det skal være.

 

Vil dog lige høre om du har brugt ammebrikker for jeg fik også kæmpe sår på mine vorter begge gange men brugte ammebrikker ved begge børn og vi ammet til den stor var 8 måneder og den lille 6

Godt point, man kan absolut være en god mor selv om man ikke ammer.

Jeg brugte ammebrikker med min første, men sårene ville aldrig hele.. jeg gik flere gange til læge og fik forskjellige salver der skulle hjælpe, men det var bare intet som hjalp. Meget frustrerende. Pga at jeg brugte ammebrik gik min mælkeproduktion ned(det kan åbenbart ske, og man skal visst helst pumpe sig når man bruger brik, men det visste jeg ikke den gang), og jeg måtte suplere med flaske efter et par måneder.. det blev bare noget rod.
Denne gang har jeg også prøvet ammebrik, men synes ikke det gjorde nogen forskjel, så jeg gad simpelthen ikke at gå igennem det jeg gjorde sidste gang.

AnthonsMor skriver:

Det kunne præcis have været mig der havde skrevet det der, dog har jeg kun 1 barn!

Men jeg var også et stort sår på begge mine bryster og han endte med at gylpe helt lyserød mælk op, så stoppede jeg, for han skulle bare ikke drikke ren blod!

Anthon var 18 dage da jeg holdte

Godt vi er flere Jeg spurgte sundhedsplejersken om blodet, og det er ikke skadelig for baby, heldigvis Men den smerte hver gang man ammer -den er bare ikke til at leve med i længden.

Jeg lavede også et 'mislykket-amning-indlæg' i sidste uge. Føler med dig og kan fortælle, at det bliver meget bedre. Jeg er meget glad for min beslutning nu, fordi nu er både jeg og Johannes glade og tilfreds. Det giver overskud!

FrkZier skriver:

Sådan havde jeg det egentlig også.

Jeg ELSKEDE at JEG kunne give mit søn det han havde brug for, men jeg synes egentlig ikke at selve 'amme-akten' var hverken hyggelig eller noget jeg fik et bedre bånd til ham af.

men det kræver måske også at amningen fungere før det er hyggeligt.

 

Jeg havde problemer fra dag 1 - Isaak kunne ikke få ordentligt fat (og det opdagede sygeplejerskerne og JM på svangergangen ikke) hvilket resulterede i at mine brystvorter var to store blødende sår der gjorde så forfærdeligt ondt. Jeg sad og græd og skreg i smerte hver eneste gang han skulle ammes.

da han var 4 dage gammel gik jeg over til at malke ud og give på flaske - da han så var 14dage gammel og mine brystvorter var helet havde jeg mod på at give det endnu et forsøg.

det gik egentligt ok, havde ikke voldsomme smerter men Isaak havde stadig svært ved at få fat (på trods af suttebrik), han brokkede sig altid mega meget ved brystet, lå og vred sig og var faktisk bare pisse svær at amme.

de første 3mdr. havde han kolik (troede vi) og græd gerne 6timer om dagen.. da han var 2,5mdr fik han kighoste og stoppede med at tage på - vi gik til en masse kontrolvejninger og da han så var knap 4mdr. måtte jeg droppe amingen da han næsten ikke havde taget på i 6uger og der bare ikke var nok mælk.

... Isaak havde jo så nok ikke kolik, han har bare været pisse sulten hele tiden

det gjorde mig SÅ ked af det at jeg måtte droppe amningen, mest fordi jeg havde været så opsat på at jeg bare SKULLE fuldamme i 6mdr, jeg følte det som et kæmpe nederlag at jeg ikke kunne - jeg kunne "kun" amme ham i 4mdr (hvilket set i bagspejlet jo egentlig er ret meget i forhold til mange andre).
Jeg havde det forfærdeligt svært ved at tage valget, selvom jeg jo egentlig ikke havde et valg, ungen tog jo ikke på og var sulten, selvfølgelig skulle han have flaske - det var først da børnelægen sagde at nu SKAL han have flaske at jeg stoppede med at dunke mig selv oven i hovedet med det..

han har nu fået flaske i knap 1,5 mdr og er et HELT andet barn, han græder næsten aldrig, han sover middagslur (Gjorde han aldrig før) han er kun vågen om natten når han skal spise hvor han før var vågen i 5timer i streg bare for at være utilfreds.

jeg er NU 100% sikker på at det var den rigtige beslutning at droppe amningen, men føj hvor gjorde det ondt og det har taget lang tid at acceptere at jeg skulle være flaske-mor..

 

hov.. det blev lidt langt

Det var da en træls start på amningen...

Jeg forstår så godt at det føles som et nederlag. Lige det føler jeg også. Jeg har også megadårlig samvittighed. Jeg har jo mer end nok mælk og pigen har været tilfreds mellem måltiderne, så det er jo kun pga mig at jeg vælger at stoppe. Det er jo så egoistisk! Så den følelsen strever jeg meget med. Jeg har jo stadig gang i mækeproduktionen, og har flere gange iløbet af weekenden vurderet at starte amningen op igen.. men men men, nu har jeg taget beslutningen og den vil jeg gerne stå ved.

MorEllen skriver:

Godt point, man kan absolut være en god mor selv om man ikke ammer.

Jeg brugte ammebrikker med min første, men sårene ville aldrig hele.. jeg gik flere gange til læge og fik forskjellige salver der skulle hjælpe, men det var bare intet som hjalp. Meget frustrerende. Pga at jeg brugte ammebrik gik min mælkeproduktion ned(det kan åbenbart ske, og man skal visst helst pumpe sig når man bruger brik, men det visste jeg ikke den gang), og jeg måtte suplere med flaske efter et par måneder.. det blev bare noget rod.
Denne gang har jeg også prøvet ammebrik, men synes ikke det gjorde nogen forskjel, så jeg gad simpelthen ikke at gå igennem det jeg gjorde sidste gang.

 

Men søde du så har du jo prøvet alt så er det jo den helt rigtig beslutning for dig og så er det jo sådan det skal være. Du skal jo også nyde dit barn.

Joan ( Smallie ) skriver:

Men søde du så har du jo prøvet alt så er det jo den helt rigtig beslutning for dig og så er det jo sådan det skal være. Du skal jo også nyde dit barn.

 

Ja, jeg synes jeg har prøvet alt.. Men det er nu alligevel et nederlag..! Men jeg tror også det er den rigtige beslutning og vil fra nu af kun nyde min lille baby